Fiskofil drama-dokumentar fra Pausefiskerens ekspeditioner i det Herrens År 2016
Klik på foto for at se det større - herefter klik på pilene for at se fortløbende galleri!
16.01.2016 - Hover Å - Zone 1
Premierefiskeri i hjemme-åen ... aaaahhhhhhh! DMI havde igen skudt forbi papegøjen ... så de varslede minusgrader og 8-10 sekundmeter vind, der kunne have holdt Pausefiskeren i hi, blev aldrig til noget! Frosten i dagene op til havde dog gjort det umuligt at fremelske de klassiske kompostorm fra familiens kompostbeholder - som så mange gange før havde givet premieren lidt liv. Ormene var lige så dybt gående ... som åens fisk?
Der var lidt hyggelig trafik derude på premiere-zonen ... 2up med en frossen flueline og Charlotte med en orange 2-delt Rapala ... men lige så fiskeløse som denne sides webredaktør!
End ikke denne lille frække finske model kunne skabe lidt uro i den [...]harmonisk drivende strøm! Selv om Pausefiskeren ind imellem blev imponeret over både kast og indspinning lige efter "bogen" ... så tidlig på sæsonen ... var der ingen fedtfinne, der blev fristet til at smække kæben om Rapala-wobleren. Læs mere...↑
04.02.2016 - Sønder Parallelkanal
BAM! Årets første fisk ... og så endda "bare" en bifangst! Pausefiskeren havde været håbefuldt forudseende, da han om morgenen kørte på kursus i arbejdsmiljø: Stang, hjul, jighoveder og gummidyr var ubemærket blevet lusket i baggagerummet. Og han blev belønnet! Hvem sagde fokus på det psykiske (arbejds)miljø???
Det var ellers kanalens aborrer, der var målet for de positive vibrationer med stang og snøre - men allerede efter 12-14 minutters fiskeri havde der været bud efter Soft 4play'en 2 gange - fra hidsige gedder tilpas over den halve meter.
Skulle man blot fiske videre - og risikere at gummifiskene skulle blive mistet i gabet på de grumme gedder? 0,22-nylonen ville ikke klare sig længe i fri leg mellem de sylespidse tænder!
Eller tog man den tidsrøvende tur til den lokale grejpusher i Tarm for at indkøbe et par wire-forfang - et sats på at aborre-agnen fortsat ville være en fristende snack for en 50+ cm fisk?
Til trods for det blot skulle være en kort fyraftens-session valgtes et hurtigt hop ind i Verso'en og en lille køretur til pusheren blot 5-7 minutters fra vandet. Wiren blev fundet, betalt - og så bare tilbage igen ...
Dermed kunne solen da skinne lidt ekstra på denne fine vinterdag!
Allerede ved broen, hvor det gratis fiskeri starter, resulterede dagens 5. eller 6. kast i en [...]massiv bule i overfladen lige bag Soft 4play-agnen - og et glimt af en bred camouflagefarvet ryg. Kan man ønske sig mere sådan en vinterdag? Blå himmel og fiske-action! Læs mere...↑
Vupti! God investering, det dersens wire-forfang! Aborre-agnen blev indhaleret ved modsatte bred og en [...]kort, men yderst intensiv fight, gjorde kinderne varme midt i den kolde vind! 70 cm "krokodille" til Pausefiskeren - som bifangst! Læs mere...↑
SavageGear Soft 4play (Fungus Roach) ... dagens glædelige gensyn! PS: Pausefiskerens peang blev kå [...]ret til dagens værktøj! Selv om gummifisken sad 10-12 cm inde i ganen på gedden var afkrogningen fuldstændig uproblematisk. Læs mere...↑
Portræt af en jæger, der blev snydt. Hurtigt kommer den til kræ [...]fter igen - selvom vandet er rigeligt koldt ... Læs mere...↑
Tak for fighten, Esox! På gensyn ... om 30 cm?
Western Wetlands ... Home of Pausefiskeren! Og en masse sultne gedder?
13.02.2016 - Hover Å - Zone 1
Efter en håndfuld mildere dage var vinteren vendt tilbage til Pausefiskerens fiskevande. Et par småskumle meldinger om blankfisk i åen lokkede dog sammen med en herlig blå himmel og minimum vind til et togt ud til Heebro.
Kold kunst ved bredden af Hover Å.
Koncentreret fiskes der dybt i et bredt sving ... på en usædvanlig smuk vinterdag.
Dyrespor på bredden. Odderen lod sig åbenbart ikke afskrække af den lave vandtemperatur [...]- den fisker selvfølgelig heller ikke af lyst! Læs mere...↑
Flere dyrespor? Er der en lille dinosaurus på fri fod i ådalen? Næh, [...]aftrykket er blot resultatet af en Pausefisker, der blev overrasket af en meget frossen og glat bred ... og han blev kun reddet fra en kold og våd oplevelse i åen af sine ninja-reflekser! Læs mere...↑
Når spinnere og woblere ikke resulterer i noget, der minder om hug - [...]må der eksperimenteres! Kombinationen lå lige for: Der skulle fiskes dybt i den kolde strøm - og Pausefiskeren er glad for gummidyr. I svingene ved Lunden påmonteredes et drop-shot-rig med en Keitech Easy Shiner i farven Fire Tiger monteret grødesikret på offset-krogen - og udløste i 3. drev årets første hug i åen! Desværre nøjedes den uidentificerede fisk med at rykke gummidyret i stykker - og vendte ikke tilbage. Næste forsøg med drop-shot i åen bliver nok med gummifisken nose-hooked ... som vist på fotoet! Læs mere...↑
16.02.2016 - Hover Å - Zone 1
Solens stråler varmede stille på siden af kompostbeholderen. Kunne man være så heldig, at der kunne lokkes en lille håndfuld orm frem fra vinterens frugt- og grønt-rester? Så Pausefiskeren kunne luske ud til åen med den agn og den metode, han foretrækker i den kolde årstid?
Hurra! Der var gang i komposteringen - og de slimede fætre, der plejer [...]at kunne friste en vinter-ørred i Hover Å! Læs mere...↑
I stedet for et portræt af årets første bækørred - [...]her et stemningsbillede fra svingene ved Lunden. I det kølige, men tilpas rare vejr, lykkedes det at lokke en fisk omkring målet til hug - lige da Pausefiskeren tænkte, at han stod alt for blottet i silhuet langt oppe på bredden! En serie hurtige dyk fra proppen udløste et kontant modhug - og en kroget ørred, der viste sin tykke hvide bug i et voldsomt drej i overfladen ... og væk var den! Læs mere...↑
18.02.2016 - Hover Å - Zone 1
Det var altså ikke kun for at finde støtte til sin undskyldning for at udskyde vinterbeskæringen af frugttræerne i haven, at Pausefiskeren tidligere på dagen havde forbandet DMI's misvisende vejrudsigt! Stigende temperaturer ... hvor hunden var det henne??? Sgu' ikke i Vestjylland! På vej ud til åen viste bilens display blot 1-2 graders "varme" ... det var åbenbart for koldt for både fiskere og de skællede bæster i strømmen! 5 kvarters ormebadning uden et eneste lillebitte hug!
En varm trøst i læ ved foden af Heebro ... en kryddersnaps med knopper [...]fra bævreasp lunede indefra under den forgæves jagt på årets første fedtfinne! Læs mere...↑
06.03.2016 - Limfjorden
Limfjorden havde historisk set endnu ikke været Pausefiskeren nådig - han manglede stadig den første sølvfisk fra den lange "kanal" gennem Jylland! Men mon ikke årets første fællestur med Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening kunne gøre noget ved det?
Til trods for en kold vejrudsigt med forventede temperaturer kun lige over frysepunktet var håbet alligevel så tilpas lunt, at Pausefiskeren pakkede fluegrejet med til turen! Nyt fiskeår - nye ambitioner? Bare rolig - spinnegrejet var også med!
ROS-profilerne er ved at være klar til at udfordre vind, vejr ... og Limfjordens [...]sølvblanke fedtfinner! 5 fluefiskere, en spinnefisker ... og så den vægelsindede Pausefisker ... Læs mere...↑
Egentlig ikke så tosset ... fluegrejet i brug ved det salte vand for første [...]gang! Pausefiskeren fornøjer sig knap halvanden time på denne måde, inden højre hånd begynder at spænde og værke! Der er en verden til forskel på at gå ved Hover Å en sommerdag og duske lidt rundt med fluekæppen - og så det at være en ren kastemaskine på kysten! Læs mere...↑
En tyk tåge fulgte os ud på Jegindø Tap på jagten efter havø [...]rreden. Formiddagen bød på 4 kontakter til de 2 fluefiskere Jens og Kaj Børge - men endnu ingen fisk i hånden. Fiskene blev ellers skudt til mellem 25 og 50 cm - vi lystfiskere elsker at holde håbet i live! Læs mere...↑
Genialt! Charlottes Gullash-suppe gjorde underværker i pausen. Godt med varme og energi til [...]eftermiddagens togt! Tak for mad! Læs mere...↑
Energien var også nødvendig! Pausefiskeren - nu med spinnegrejet - tog turen ud [...]til Tappen og næsten tilbage til parkeringspladsen igen. Der blev kastet og kastet. Og efter en tissepause, en Snickers og skift til det lille blink Pilspidsen gik turen igen mod Tappen. Og lige der, hvor spin, spin-stop, ryk næsten bliver meditation ... hug! Første havørred fra Limfjorden til Pausefiskeren! Læs mere...↑
En klassisk Pausefisker-trofæ-fisk får ganske hurtigt friheden igen. Længden på 30-35 [...]cm giver selvfølgelig den velnærede fedtfinne retten til at vokse sig større. Den slippes afsted med et forsigtigt håb om gensyn senere på året - måske fristet af en pausefiskende flue? Læs mere...↑
13.03.2016 - Hover Å - Zone 3
Søndagskombi: Tid til testfiskeri af ny fiskestang - og forsinket premiere på Zone 3 ved hjemmevandet!
Lidt nyt - og noget gammelt - og årets første fedtfinne fra åen? [...]Til det ultralette ørredfiskeri øverst i åen og aborrerne i Vonåen blev der i "vinterpausen" indkøbt en ganske lækker Savage Gear Parabellum UL 0-5 grams kastevægt! Monteret med den pludselige indskydelse fra arkivet - den nok næsten 20 år gamle Shimano Super Aero 1000 - dog med frisk line! Læs mere...↑
Eksperiment: Bækørrederne nedstrøms landevejsbroen skulle fristes med micro-jigs på 2 gram - [...]med små Berkley-gummifisk i regnbueørred-mønster! Pausefiskeren mangler stadig at høre ørredernes mening om dette forsøg! Læs mere...↑
Ørrederne i Zone 3 ville dog ikke spises af med gummi - men en listende [...]kompostorm under en lille prop kunne skabe lidt ravage i strømmen! Der var fleks på UL-klingen - selv om det blot er omkring 25 cm, der river krogen nedstrøms! Endeligt det lune gensyn med mit vestjyske guld ... Læs mere...↑
Mon det var andre aktive jægere, der gjorde fedtfinnerne så forsigtige? Under landevejsbroen [...]viste spor i mudderet en voldsom trafik af odder og mink! Læs mere...↑
11.04.2016 - Vonåen
Ud i foråret - fyraftensfiskeri på "turist-spottet" ved den brede kanal mellem fjordene. Et spontant, men veltimet møde mellem 2 web-redaktører var rammesat af en alt for hårdt arbejdende Pausefisker - og en siesta-ramt Hr. FiskeFoto.dk (... der da lige kom fra en session ved Loch Nees Put and Take med bl.a. en PR-diamantstør på samvittigheden!).
At det var Kasper fra FiskeFoto.dk, der kunne minde Pausefiskeren om, hvad livet egentligt handler om, overrasker ikke: De sidste 4 uger har jeg kun "fisket" på internettet i små pauser - ikke mindst med at kroge andre brugeres fangstrapporter på FiskeFoto.dk ... hulk ... så smør mig dog lige en tudekiks ...
Forårssolen og en stabil østenvind lokkede os til at tro på, at aborren [...]var til at tale med. Kasper hopper et klassisk bund-rig agnet med orm hen over bunden af Vonåen. Men hverken aborre, hork eller skrubbe er i humør til at blive fotograferet ... Læs mere...↑
Halleluja! Pausefiskeren fik efter alt for mange forgæves kast med texas-rig og gummidyr [...]endeligt hug! Men det var da vist ikke en sortstribet røver, der modvilligt blev fightet ud af broens skygge? En fedtfinne! Ung havørred eller laks? Dit gæt er sikkert lige så godt som mit! Men mon ikke vi holder på havørred? Hurtig afkrogning og genudsætning efter lige så hurtig fotosession - alle fedtfinner er fredet i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og denne kanal imellem dem! (Fredning gælder dog ikke helt!). Læs mere...↑
Forår og fiske-fingre! Det skal fejres! Kasper havde medbragt et par mexikanske øl [...]- dog uden tequila og orm! Men det med ormen er ikke nogen udfordring, når man fisker texas-rigget! Skål og tak for skænken! Læs mere...↑
16.04.2016 - Sneum Å
Lystfiskerklubben Bundbid havde inviteret til å-premiere ved en valgfri å i det vestjyske - årets 3. tur gældende i Klubmesterskabet 2016. Alletiders mulighed for Pausefiskeren til igen at besøge det gamle hjemmevand ved Sneum Å.
Lars Rustfri og Pausefiskeren valgte Sneum Å ved Ålbæk som deres lod i lotteriet [...]om en sølvblank opgangsfisk - selv om vi var blevet snydt før, må man da gerne drømme om premiere-laks og -havørred! Læs mere...↑
... men til trods for rygtet om mild forår i det vestjyske, så blev [...]både blomsterflor og lystfiskere ramt af 1000-vis af regndråber ... Læs mere...↑
Vind, vejr og det naive håb om stor fedtfinne gjorde, at grejet blev [...]valgt i den tungere klasse, bl.a. størrelse 4000-hjul. Og orm i størrelse XL! Læs mere...↑
Regn, regn og atter regn ... man skulle passe på med at få ådalens fugtighedselskende [...]kryb med i rygsækken, når man holdt pause ... Læs mere...↑
Der var mange fiskere ved åen - men vi mødte ikke nogen, der [...]havde landet fisk! Disse sølvfarvede skæl på brinken må dog være bevis for, at én fisker havde været tilpas dygtig/heldig tidligere på dagen? Læs mere...↑
Endelig læ for regn og vind under broen ved Ålbæk - Rustfri og [...]Pausefiskeren nyder upassende en Skjern Å Ale fra Mylius-Erichsen Bryghus! Eller er de bare i lære som hjemløse? Læs mere...↑
30.04.2016 - Hejsager Strand
Jomfrueligt vand - for både Pausefiskeren og Bundbids Klubmesterskab! Der skulle være adgang til både de hurtige forårsbebudere med næb - hornfisken - og tilpas tunge fladfisk indenfor kastelængde! Men et er at planlægge en klubmesterskabstur - noget andet er, når datoen oprinder!
Pausefiskeren på tur med Bundbid - efter hornfisk - på nye kyster! Og nye [...]lokaliteter - nye traditioner og vaner? Nøgne vinterbadere varmer vandet op - og jager håbet om velfightende næbdyr væk? Læs mere...↑
Vejret gjorde det ikke helt nemt for os - det endnu en gang forsinkede [...]forår med voldsom østenvind fik mange til at satse på de flade i stedet for de sølvfarvede hornfisk. Læs mere...↑
Bundsnøren kan vel passe sig selv, mens man går ombord i morgenbuffeten: [...]Nu med snegl og orm! Læs mere...↑
Han havde valgt rigtigt, ham Per Fluen! Placeringen længst væk fra nø [...]genbaderne gav først fisk! Læs mere...↑
Sådan! Pausefiskerens første cm = point i årets klubmesterskab!
Var der hug? Rullestenen holder koncentreret øje med de vuggende stangspidser i vinden - [...]mens luxus-dyret gemmer sig i læ bag parasollen. Læs mere...↑
Det var ikke bare vindstød! Sundhedsstruttende rødspætte hugger voldsomt!
Det bider faktisk okay, dernede på Hejsager Strand! 74 flade bliver det til ialt for selskabet.
Selv dem, der bare ville hygge sig, fanger fine fisk! Hans Kok overrasker sig [...]selv med flere gode flade ... Læs mere...↑
Rullestenen går i madfisker-mode: Dobbelt-op!
Og det samme gør den forsvarende klubmester - Niels Cowboy frister også et [...]sæt tvillinger! Læs mere...↑
Michael snurrer til slut lige 42 cm på indvejnings-målebåndet - var det nok [...]til at han kunne storme yderligere frem i mesterskabsstillingen? Læs mere...↑
Nix! Hans Kok sniger sig op på 1. pladsen med skrubbe på 43 cm - hans [...]første afdelingssejr i Bundbid! Formanden rusker tilpas tillykke! Læs mere...↑
Fine forhold ved stranden - shelter skaber ly for grill og pølsesultne Bundbid-medlemmer!
02.05.2016 - Lystfiskergården
Fiskende klubaften med Lystfiskerklubben Bundbid. Hygge, fiskesladder og Ruller, der fik kroget et par regnbueøreder på Mepps Aglia i sølv med røde prikker på spinnerbladet ... klassisk!
14.05.2016 - Skallingen
Forårets efterhånden traditionelle jagt på de store flade pighvar sammen med Bundbid-slænget var denne gang rykket nogle kilometer længere sydpå - sidste chance inden det hele bliver vadehav!
The fishy convoy? Men pludselig kører Bundbids udvalgte i ko ... øh, kø! Tossede [...]kvier - og en enkelt tyrekalv - blokerer den sidste kilometer inden stranden på Skallingen nås. Læs mere...↑
Få dage inden klubturen var vejret som skabt til pighvar-jagt - lun østenvind og [...]sommerhimmel! Men når Bundbid er på tur, så ... Læs mere...↑
Tja, en frisk brise fra nord ...
Pausefiskeren kroger en ordentlig bløbber! Alien-hjerner flød rundt i de skummende bø [...]lger i massevis ... Læs mere...↑
Tid til pause - i ly af bilerne forklares højt og flot om [...]alle de ting, der går galt! Pighvarrene vinder første runde! Læs mere...↑
Efter pausen sneg solen sig frem - og Pausefiskeren mente, at der var tid [...]til en ... pause! Healing på vestjysk! Læs mere...↑
Mon det vender nu? Det klarer op ... men hvad med de store rovplader?
Pludselig tegner hele den nordlige og østlige horisont sortere end sort - det er [...]vist tid til at opgive jagten! Rullesten rømmer akut fiskevandet - inkl. pensionist-stolen! Læs mere...↑
Familien Lyngsø havde tidligere opgivet fiskeriet - men krogede til gengæld en ordentlig [...]omgang varme og husly til selskabet! Herligt! Læs mere...↑
Madpakkehuset husede en brændeovn - hvor Hr. og Fru Danmark kan give pø [...]lsebrøddene farve! Læs mere...↑
Afslutningshygge på Vestkysten - uden pighvar - men med masser af hygge!
21.05.2016 - Mariager Fjord
Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening havde inviteret på kysttur efter hornfisk og havørred! Næbdyrene var bestilt til eftermiddagens fiskeri - og fedtfinnerne skulle være på plads til aftenens/skumringens jagt.
Den vægelsindede Pausefisker havde igen medbragt både spinne- og fluegrej til en tur med ROS ... men mon dette var sidste gang han gjorde det?
Selv i gråt bygevejr var synet af vandet og naturen ved Katbjerg Odde [...]en nydelse! Endnu et jomfrueligt fiskevand skulle udsættes for pausefiskeri! Læs mere...↑
Ja ... Mariager Fjord ... bare smukt! Pausefiskeren mærkede ikke en eneste hornfisk på spinnegrejet [...]under 1. del af fiskeriet - men kort inden madpakketid huggede en rigtig fin ørred på Pilspidsen! Et hug - en lille fisk springer til højre - mens linen fortsætter hastigt til venstre med noget større for enden - og fighten afslører en arrig, tilpas trimmet fjordørred! Minimum 40-45 cm - sikkert mere! 2. gang den kommer til nettet ... 10 cm fra kanten ... Pausefiskeren leder mentalt allerede efter målebåndet ... rusk og spræl ... og skvulp ... ørreden havde spyttet blinket og forsvandt ... Læs mere...↑
Forventningen om hornfisk i køleboksen ved madpakketid kunne ikke opfyldes - men til [...]gengæld havde både Magnus og John Edgar sikret sig et par solide fluefangede fjord-ørreder! 43 cm og 51 cm gyldne, tykke skønheder! Læs mere...↑
John Edgars fisk ... billedet lader vi lige stå et øjeblik! Rigtig flot fedtfinne!
Der udveksles beretninger om fiskeriet, mens der tygges! De andre 6 har kun fisket med [...]flue ... og har haft fine kontakter ... og ja, de 2 flotte fisk fra billedet før! Mon ikke bare Pausefiskeren - til trods for den ene mad-fisk-kontakt - skulle rigge Sage-stangen til og vedkende sig fluernes saltvandspotentiale? Læs mere...↑
20 minutter efter pausen begynder Pausefiskeren at tvivle på trylleriet med fluen! Kluntede kast og [...]manglende længde på fluens flyvetur udfordrede ... men så rungede 2up i baghovedet - han havde under turen til fjorden igen fortalt: Bliver du træt i armen af at spænde, så sæt håndtaget fast i ærmet, så du ikke bukker for meget i håndleddet! Pludselig blev kastet mere roligt og stabilt - og med lidt mere længde ... men var det nok til at narre en fjordørred? Læs mere...↑
Endnu en bløbber på kysten ... den brændende slags er altså ikke velkommen, [...]når man samler fluelinen op fra overfladen ... Læs mere...↑
Som taget fra en af de gamle fiskebøger ... lige ved kanten mellem sandbund [...]og muslingebanke hugger en voldsom ørred! Overfladen skummer, da jeg strammer linen op og fedtfinnen mærker rejeimitationen i kæften! Portrætbilledet af fluen skyldes ... selvfølgelig at den ubehøvlede fisk kvitterede modhugget med at ruske hovedet - og slippe agnen ... surt, og alligevel et spirende håb for den grønne kystfluefisker! Læs mere...↑
Oplevelsen kræver en Snickers og en kop kaffe! Og så kan man jo [...]også lige nyde det lækre landskab en gang til ... Læs mere...↑
Pausefiskeren imponerer sig selv ... da skumringen sætter ind, fisker jeg stadig med flue!
På vej tilbage mod bilerne affiskes det lidt lavere vand end på vej ud. [...]Rejen danser tilbage mod mig mellem blåmuslingebankerne ... og HUG! Denne gang løfter jeg lidt mere aggressivt Sage-stangen ... og fjordørreden reagerer med et par voldsomme udløb og en dobbelt saltomortale med skrue! Den fighter godt - men mærkes mindre end dagens 2 andre kontakter. Efter et par hidsige, men knap så lange udløb - fint justeret på Shimano-hjulets store bremse - trækkes fisken endeligt over netkanten. Læs mere...↑
38 cm blev den tykke fjordørred hurtigt målt til efter afkrogning - 2 cm [...]fra at være madfisk! Ærgerligt? Tjah ... men hvorfor skulle Pausefiskerens første saltvandsfangst med fluegrejet da også bare ende på grillen? Smukt at se det prægtige kræ svømme ud i fjorden igen. Fluefiskeri på kysten: I mange år har jeg tænkt, at fluetosserne måtte beholde det for sig selv ... men nu begynder jeg måske så småt at forstå dem?!? (PS: En venlig tanke til 2up for tricket med ærmet!). Læs mere...↑
27.05.2016 - Sønder Parallelkanal
Når man er på vej på fisketur ... kan man jo lige så godt fiske lidt undervejs! Verso'en svingede nærmest automatisk ind på grusvejen til kanalen på køreturen sydpå - inden overnatning i "Fiske- & Familiekollektivet" i Tjæreborg - og jagten på flade næste morgen med kutter fra Aabenraa.
Impulskøbet "Pig Shad Jr." skulle endelig forsøgsvis søsættes efter en test-villig ferskvandskrokodille - Martin fra en af de lokale grejpushere, havde været helt pjattet med de nye agn - og Pausefiskeren lod sig friste af det alt for store gummidyr! Før dette indkøb var der ikke nogen bløde agn over 10 cm i grejkasserne!
Et par og 20 minutter af testfiskeriet (afsat tid ca. en halv time) var gå [...]et ganske fornøjeligt - uden kontakter, men dog med en tilpas tilfredshed og positiv forundring over den ellers ganske tunge agns virilitet i vandet. Et hurtigt portrætfoto af agnen til arkivet ... og så af sted sydpå ... Læs mere...↑
... men altså bare lige et sidste kast ved broen ... BAM! Et hug ... 4-5 sekunders [...]indspinning uden større tilkendegivelse af liv ... og så vågnede gedden op! Først et kort udløb ind under broen - så et længere - og så 2 gange hovedrystende spring ud af vandet blot lidt mere end en meter fra land! Pausefiskerens hjemmegjorte krogsystem på wireforfang blev testet tilpas - og til topkarakter! Ca. 68 cm med masser af tænder! Læs mere...↑
Ja, okay! Pitstoppet gav ikke verdens største - eller tykkeste - rovfisk - [...]men en rigtig fin grejtest udvider Pausefiskerens fremtidige valg af våben! Tak til den hjemløse yoga-lærer (der havde boet 6 år i København og et halvt år i en skov) for at tage dette fangstbillede - han nærmest velsignede mig, da jeg lod dyret svømme ud i kanalen igen: "You are a good man!" Læs mere...↑
28.05.2016 - Aabenraa Fjord m. M/S Mik P.
Fladfisketurene med Lystfiskerklubben Bundbid har i umindelige tider foregået i Langelandsbæltet - eller på Storebælt. Men sådan skulle det ikke være i år! Pausefiskeren var lidt bekymret - hvorfor vælge nyt vand, når de gamle var ganske udmærkede?
Klubmesterskabs-sæsonens 6. afdeling tøffede os ud på Aabenraa Fjord - med afstikker helt til kysten ved Nord-als.
Vejret var os nådig - og solen skinnede på plankerne af den gamle [...]kutter, da 11 Bundbid-medlemmer gik omborde. Læs mere...↑
Kunne Mik P. levere varen? Pausefiskeren håbede - men var også stadig skeptisk ( [...]og måske lidt tøsefornærmet over fravalget af Storebælt!). Læs mere...↑
Morgen-meditation på vej ud på fjorden - Per Fluen inhalerer afslappet morgen-mokkaen!
Pausefiskeren ulmede den første del af turen ... stort set alle havde fanget lidt [...]fisk på de første træk (dog rigeligt med undermålere!), men han havde på de første 2 timer og 50 minutter blot fanget én ising under mål, 2 krabber og en sten dobbelt så stor som en tennisbold! Læs mere...↑
Rullestenen var til gengæld i prægtigt humør! Han startede dagen med [...]mange gode hug - og en del fisk over målet! Ikke mindst en rødspætte på fine 41 cm ... Læs mere...↑
Efter knap 3 timer på vandet lykkedes det endeligt! En smuk rødspætte på 37 [...]cm hugger på Pausefiskerens perlebesatte forfang - og pludselig er der ikke brug for tudekiks eller Snickers! Læs mere...↑
Skallebæk stortrives lige som resten af Bundbid-banden også ombord på Mik P. Vi [...]hjemtager 179 flade - ikke så ringe endda! Læs mere...↑
Pausefiskeren kunne heldigvis overgive sig til Mik P. - den kunne levere varen! Pausefiskerens [...]top-3 (ud af 19 hjemtagne): 2 rødspætter på 37 cm og en ising på 32 cm. Arts-fordelingen på skibets samlede fangst var også sådan: Ca. 2/3-dele rødspætter og 1/3-del isinger - kun enkelte skrubber blandede sig. Læs mere...↑
Og sikken en skrubbe, der blandede sig ved indvejningen: For anden klubtur i streg [...]vinder Kok på største fladfisk - en skrubbe på 42 cm! Læs mere...↑
16.06.2016- Vonåen
Sommerfiskeri ... powered by the American Dream? Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Pausefiskeren i årtier (forgæves) har jagtet en sortstribet røver, en Perca fluviatilis ... ja, en aborre ... gerne på vej mod de 40 cm skællet skønhed! Og han fortsætter troligt med de amerikanske rigs, der har mange klassiske big mouth bass på samvittigheden "over there" i Guds eget land! Mon "The Western Wetlands" i det vestjyske snart stiller ham tilfreds med en ordentlig whopper af en grønskællet, rødfinnet og sortstribet rovfisk?
Hvorfor altid kaste gummi ved Turistspottet? Næh, denne gang skulle den jomfruelige aborrestang ( [...]SavageGear MPP 8,3 fod - 3-16 g) kastes i gang på Vonåens nederste stræk. Læs mere...↑
De sidste sæsoner har Pausefiskeren været næsten ny-religiøs i forhold [...]til gummidyr sat i spil på Texas-rigget - men i dag skulle der lidt variation til! Lunker City Ribster i farven Ayu blev monteret på Carolina-rigget (Mon ikke der snart skulle laves lidt rig-beskrivelser et sted på Pausefiskeren.dk?). Læs mere...↑
Nydelsen af den nye aborrestangs egenskaber blev pludselig afbrudt ... et par klassiske nøk [...]forplantede sig gennem forfang og fletline! Tilslag og fast fisk! Stangtoppen bukkede ærbødigt og kampvillig - men med masser af rygrad i klingen ... ikke mindst til årets første aborre ... på omkring ... 25 cm! Læs mere...↑
Pitstop! Der går vist helt Stars-and-Stripes i Pausefiskerens torsdag! Fishing Bass and Barbecue [...]Ribs! Bøvs! Og så afsted igen for at kaste sydstats-gummi! Læs mere...↑
... mon proletar-sønnen havde spændt den lige hårdt nok med den amerikanske [...]livsstil? Ramte det røde karma? Pludselig stilnede alt af denne sommeraften ... kun yngel fra dette år prikkede sporadisk på overfladen af Vonåen ved Turistspottet. Men det gav jo blot endnu mere tid til uforstyrret at konstatere, at Danmark er et dejligt land! Læs mere...↑
25. + 26. juni 2016 - Lystfiskergården by Night
Klubmesterskabets 7. afdeling havde lokket et par håndfulde Bundbid'ere - og et par østjyske kratluskere til Roust - og ud i nattens mulm og mørke! Var det mon regnbueørrederne, ålene eller noget helt andet, der ville give flest point i Lystfiskerklubbens konkurrence? Og ville vi overleve den varslede tsunami af flere på hinanden varslede skybrud i løbet af natten? En ting var sikker - formanden havde lavet kartoffelsalat! Det bliver i hvert tilfælde en god pølse-pause!
Mørket var knapt nok faldet på, da Pausefiskerens flåd med påmonteret [...]knæklys forsvandt under overfladen ud for den lille kanal til stør-søen. Modhug og en flot hvid bug blottede sig i skummende bølger! Var det en regnbueørred, der havde inhaleret den enlige kompostorm? Nej! For det var sørme en hidsig sandart, som en lettere overrasket Pausefiskeren kort efter kunne rulle ud af fangstnettet ... Læs mere...↑
Sikke nogle bisser! Beklager den manglende skarphed på fotoet ... om det var mørket [...]og regnen ... eller det, at den udsendte fotograf fra FiskeFoto.dk havde fået en klitrosehybensnaps fra Onkel Finns Mosteri kort forinden ... der gjorde det svært at fokusere, vides ikke! Læs mere...↑
Sandarter skal selvfølgelig genudsættes i put-søen - men inden den igen [...]mærkede friheden, blev den noteret for 57 cm - til både nat-konkurrencen og Bundbids All Star Tavle! Læs mere...↑
Mindre end 30 sekunder efter Pausefiskeren havde sluppet sin sandart fri ... var det Sørens [...]flåd ikke langt der fra som gik ned. Og igen viste en sandart sig i kamp mod en lystfisker! Var det mon den samme fisk? Søren skynder sig at måle ... Læs mere...↑
FiskeFoto.dk - behind the scenes! Kasper fanger Sørens sandart med kameraet ... efter [...]vi har konstateret, at fisken var 55 cm - og altså IKKE den samme som Pausefiskerens! Læs mere...↑
Søren fortsætter lystigt aktiviteten i nattemørket ... denne gang en ål, der [...]kringler sig i blitzlyset. Læs mere...↑
Kasper fanger også endelig en lang ... PØLSE! Formanden har kaldt til nattesamling i teltet!
Regnen stopper næsten, som Per Fluen havde forudsagt - lige omkring kl. 3. Og [...]ikke længe efter viser naturen sig fra sin smukkeste side i morgengryet. Jagten på ørrederne kan genstartes! Læs mere...↑
Bam! Klassisk Mepps str. 2 med røde pletter leverer igen! Efter en times afsø [...]gning af den modsatte bred - hvor ingen havde fisket i løbet af natten - overlister Pausefiskeren en veltrimmet, velnæret regnbueørred i en rende mellem en pilebusk og en klump grøde. Skumsprøjt og morgen-grin! Læs mere...↑
Nattens gerninger skulle afsløre kl. 6:00. Vi vil ikke dvæle for længe [...]ved vinderen af nat-konkurrencen (Pausefiskeren kunne aldrig finde på at prale unødvendigt over sine præstationer!) ... men i stedet konstatere, at Per Fluens største regnbueørred sikrede ham point nok til at rykke forbi Michael - og få overrakt Klubmesterskabets førerhue! Storskællet tillykke! Læs mere...↑
Fluen skal lige arbejde lidt inden en fortjent lur lurer! Der blev i alt [...]fanget 7 regnbueørreder, 2 sandart og 2 ål (Ja! Kasper fangede en ål efter pølse-pausen - men regnen tvang ham i læ i Swiften inden Pausefiskeren kunne fange ham med kameraet!). Læs mere...↑
27.06.2016 - Bork Havn
Fyraften efter en hyggelig tur i "Naturens Rige" i Ringkøbing-Skjern Kommune ... så var det jo nærliggende at kaste et blik på ... og en ny agn i ... jomfruelige bølger ved Ringkøbing Fjord.
Z-Man presents ... The Finesse TRD (The Real Deal) ... specially designed for increasingly popular Midwest [...]finesse technique, aka the Ned Rig. Læs mere...↑
20 minutters fiskeri - eller indtil første fisk, tænkte Pausefiskeren på vej hen [...]til området ved indsejlingen til Bork Havn. Da de 19 minutter var gået, sad Ned-rigget pludselig fast - i bunden? Et kontant ryk kunne vel løsne det ... men i stedet mærkedes en serie elektriske stød ned gennem den herlige SavageGear MPP. Hovedrysten fra en sur sortstribet røver! Sikken en fornemmelse af fighten ... sikken en aborrestang! Læs mere...↑
Et hurtigt portræt af Pausefisker og aborre - 29,5 cm dynamit - mon Ned-rigget [...]endelig kan give Pausefiskeren drømmefisken på over 30 og gerne 40+ cm? Læs mere...↑
28.06.2016 - Vonåen + Ringkøbing Havn
Antydningen af succes med det nye Ned-rig gjorde det nødvendigt med yderligere aborrejagt efter arbejdstid - men nu mere på hjemmebane ved Vonåen. Drømmen om at have knækket koden til de lidt større røvere levede ... både ved åen og på havnen i Ringkøbing!
Aaahhh ... størrelse er ikke alt ... og så er den da rigtig farvestrålende! [...]Ned-rigget leverer også aborrer i almindelig-vonå-størrelse! Læs mere...↑
Sceneskift til havnen ... og endnu mindre aborrer! Hvordan får en lille røver [...]på 14-15 cm et gummidyr på næsten 7 cm på tværs i gabet? Læs mere...↑
... og her endda en Finesse TRD fuldstændigt deep-throatet! Vildt at mærke de [...]små fisks gentagne angreb på rigget ... herligt sommerfiskeri! Læs mere...↑
29.06.2016 - Vonåen
Når nu Pausefiskeren havde "glemt" at tage aborrestangen ud af baggagerummet efter mandagens og tirsdagens fyraftensfiskeri ... kunne der da måske også være plads til en lille "spontan" siesta ved broen efter onsdagens tur i trædemøllen!
Både i første og andet kast er der fisk! Begge fisk dog [...]ikke mere end 16-18 cm ... men alligevel fristet af den voldsomme cigar fra Zman. En 3. sortstribet røver var nok tæt på 25 cm ... men den var ikke interesseret i at komme foran kameralinsen, og valgte at hoppe i åen under afkrogning! Læs mere...↑
03.07. + 04.07.2016 - Onkel-mosen by Night
Et nærmest nødvendigt topmøde mellem webredaktørene ved de ærværdige lystfiske-sites FiskeFoto.dk og Pausefiskeren.dk var endeligt kommet i fiskekalenderen - og Pausefiskeren havde pakket Verso'en til bristepunktet med dejligt grej, sovepose, strandtelt og fornøjelig forplejning! Afsted til Østjylland ... og de forjættede medevande!
Kasper havde nærmest lovet en succes-suder: "Hvis du får bid af en Tinca tinca, er du sikker på en PR-fisk! Vi har ikke fanget sudere under 2 kilo her!". Pausefiskeren har før fisket fantastiske bestande i fantastiske vande - uden at få andet end våde sokker! Men lad drømmen leve i Onkel-mosen midt om natten!
Eastern Highlands! Sikken en arena til nattens fiskeri - den private mose bød [...]på en ordentlig omgang natur - vi skulle bare tilsætte lidt stemning! Vi riggede til mens der stadig var lyst ... og et par foderkugler blev kastet ved Kaspers sikre spot! Læs mere...↑
En af naturens små metalglinsende skønheder ... på kanten af en krebseruse.
Flådfiskeri med knæklys var det primære sats i forsøget på [...]at overliste mede-storvildtet - men et par bundsnører med friske kompostorm og majs kan vel bidrage til en bonusfisk? Nix! Pausefiskerens næsten 12 timers fiskeri med 2 x baitrunner-hjul på lette karpestænger placeret på en stil-mæssigt korrekt rodpod med elektroniske bidmeldere udløste ... ikke et dyt! Læs mere...↑
Vi fisker i det aftagende dagslys i det, vi er overbeviste om, er små [...]blodtryksforstyrrende suder-bobler ved vores forfodring. Vi kroger da også fisk - her Kasper med en skalle i børnehave-størrelse. Læs mere...↑
Uden mad og drikke ... vi skal have energi til natten! Guldøl i proletar-klassen, [...]chilli-pølser på grill, pastasalat og brød. Og en lille Zacapa til dessert! Livet er herligt! Læs mere...↑
Madro i mørket - i webredaktørernes fiske-camp!
Pausefiskeren fandt efter fest-middagen et hul i krattet, hvor der ifølge seneste meldinger [...]var fanget fisk tidligere samme dag. Lige lidt over midnat forsvandt det lysende flåd i en voldsom fart! Tilslag ... og et kraftigt sug i Shimano Speedmasteren kunne mærkes helt ned i håndtaget! En stærk fisk bestemte lige rigeligt til at starte med - og da Pausefiskeren var ved at tro, han havde alt under kontrol, tog den igen en serie voldsomme udløb - det sidste nærmest rundt om svinget og under brinken ind i vegetationen. Til sidst gled den dog stille i nettet, som Kasper heldigvis var kommet løbende med ... en prægtig suder kunne efter afkrogning løftes af fangstnettet! PR! Ja, helt sikkert! Læs mere...↑
Sikken en oplevelse! 56 cm og 2520 g. Sikken en kampmaskine - og så intenst i [...]nattemørket! Må man håbe på et gensyn en anden gang? Tak for fighten! Læs mere...↑
Roen indfandt sig derefter - både i vandet og blandt fiskerne - og [...]der blev sovet et par timer. Kasper var overbevist om, at suderne ville bide igen omkring kl. 4 ... og det var sådan set ganske rigtigt! 55 cm og 2400 g på almindelig majs. Herligt! Læs mere...↑
Oh ... lad mig præsentere min agn til nattens gyldne doktorfisk ... italienske majs med tuttifrutti-flavour!
Morgenen gryr for alvor over fiske-campen. Mon der kom mere gang i suderne nu?
Kasper henter endnu en fangstrapport-fisk til FiskeFoto.dk ... en mørk suder på 55 cm [...]og 2250 g og med imponerende finner! Prægtig fisk! Læs mere...↑
Pausefiskeren hygger sig lidt med små-skaller ... men så rumler maven til opmærksomhed! [...]Det er tid til varme pandekager, lunken termokandekaffe og Cocio! Og så lige en lille Zacapa som hilsen til morgensolen! Livet er herligt ... nå, ja ... det har jeg jo skrevet ... Læs mere...↑
En håndfuld skaller ... og en 29 cm sortstribet røver afslutter seancen i mosen. [...]Nu har Pausefiskeren jagtet aborrer mellem 20-30 cm med gummidyr og andet predator-grej ... og så hugger sådan en rimelig fætter på flådfiskede tuttifrutti-majs ... Læs mere...↑
04.07.2016 - Den Gamle Grusgrav
At afslutte en omgang natfiskeri med en omgang karpe-pürsch på den oversvømmede eng ved Den Gamle Grusgrav ... er da en spirende tradition under "det årlige" mede-møde i det østjyske mellem webredaktørerne fra FiskeFoto.dk og Pausefiskeren.dk! Det er i hvert tilfælde 2. gang det sker! Intensitet og spænding i højeste gear!
Den oversvømmede eng virker nærmest til at blive en permanent del af [...]søen ... næsten helt mangrove-agtigt og eksotisk! Og karperne hørte vi allerede plaske og skumme ved ankomsten ... Læs mere...↑
En rest fra natfiskeriets forfodring blev lagt ud et sted i midten af engen [...]- for at lokke fiskene væk fra krat og grene. Det gav hurtig gevinst til en glad Pausefiskeren! En halv meter klassisk skælkarpe hugger den lille kompostorm fisket under et mini-bobleflåd lige i udkanten af foderpladsen. Carp - presented Shotgun Style! Læs mere...↑
Catch and release ... må grusgravens skællede beboere formere sig til fælles lyst!
Fight! Efter afsøgning af en motorvej, hvor cruisende karper vandrer ustandseligt, vender Pausefiskeren [...]tilbage til foderpladsen. Og igen lokkes en energisk karpe af kompostormen. Læs mere...↑
Forelsket? En klassisk smuk skælkarpe på 55 cm og 2290 g er med 80 g ny [...]PR! Det er himmelsk, at have en fiskekammerat som Kasper, der gerne guider en til de fine oplevelser med stang og snørre! Læs mere...↑
Kasper pürscher videre efter de aktive karper ...
Foderpladsen leverer igen! Kasper nærmest håndfodrer en karpe til hug på sine [...]majs ... og fighter den i bredstående stilling som en anden John Wayne i skud-duel! Læs mere...↑
De er nemme at falde på halen for ... Den Gamle Grusgravs smukke skælkarper. [...]De findes selvfølgelig større - men skønhed og intensitet giver mega-bonus på oplevelsen! Foto venligst kroget fra FiskeFoto.dk! Læs mere...↑
Ny søgning tættere på krattet ... flåddet trækkes voldsomt til siden. [...]Modhug og karpe? Næh, men en skalle på under de 20 cm blinker kort efter drillende med de røde øjne! Læs mere...↑
Pausefiskeren er nu taget hjem - med en taksigelse til Kasper for et herligt [...]døgn i hyggens og fiskeriets tegn! Men efter en lur i den tørre del af engen har Kasper fået energi til mere! Han lander i alt 7 karper - ikke mindst denne mere velvoksne model på 63 cm og 4430 g. Foto igen udlånt fra FiskeFoto.dk. Læs mere...↑
Er der tsunami-varsel i grusgraven? Nej - Kasper sætter blot den største [...]skælkarpe fri ... til en anden god dag! Fedt foto - velvilligt stillet til rådighed af FiskeFoto.dk! Læs mere...↑
11.07.2016 - Exploring Western Wetlands
Efter et par ture med succes ud over det sædvanlige - 4 fisk fra den halve meter og mere! - sætter Pausefiskeren det hele på et kort - landkortet! 2 nye vestjyske vande er i søgelyset, mens næsten jomfruelige Bork Havn ligger lige i midten og måske kræver et andet og bedre forsøg på at kroge en sortstribet røver en hel del over over junior-størrelsen ...
Vand nr. 1: Spændende - men utroligt grødefyldt! De fede aborrer, der fortæ [...]lles røverhistorier om herfra, kan uden at frygte for liv og finner trygt tumle sig omkring i denne klarvandede, men altså overbegroede sø. En mulighed efter frosten sætter ind? Nå, men Onkel Finn fik da lejlighed til at høste et par håndfulde swot-bær ... Almindelig Revling (Empetrum nigrum) ... til en fin lille kryddersnaps, der nok bliver færdig til ... frosten rammer! Læs mere...↑
Vand nr. 2: Ringkøbing Fjord ved Bork Havn ... men husk nu at fiske på [...]den rigtige side af skiltet ... selv om det er på den forkerte side, at man kan høre småfiskene springe for deres liv! Læs mere...↑
Heldigvis er der også lidt liv på den rigtige side af skiltet! Ned-rigget henter [...]en sortstribet op fra sejlrenden ... Læs mere...↑
Et hurtigt portræt ved bolværket inden den måske 25 cm lange rø [...]ver sættes fri! Ingen rekorder i dag ... Læs mere...↑
Vand nr. 3: Kasper - den ærede webredaktør fra FiskeFoto.dk - havde opsnuset [...]et vestjysk vand, der skulle rumme ... KARPER! Pausefiskeren fulgte sporet ... Læs mere...↑
Men selv om han gav den en skalle (!) ...
... blev det vist kun til de klassiske småfisk fra det klassiske småvand ... [...]men måske, der alligevel lurer mere under overfladen? Læs mere...↑
25.07.2016 - Atlanterhavet v. Tenerife m. Crested Wave
I slutningen af enhver charterferie bør der altid placeres en belønning til den tålmodige familiefar!
Efter det meste af en uge med sol, pool, strand, shopping og almindelig overforbrug på "turist-helvedets" restauranter havde Pausefiskeren booket sig en tur med skipper Jamie og "Happy Hooker III" til en let omgang eksotisk fiskeri efter Atlanterhavets storvildt - en mellemstor eagleray, stingray eller en lille haj vil være velanbragt som "souvenir" fra familieferien!
Pausefiskeren havde i 2010 en ganske hyggelig fisketur på "Happy Hooker" (Skipper Jamies første [...]skude) med udgangspunkt fra den lokale havn Puerto Colon - så en glædelig genudsendelse på den nyere og større "Happy Hooker III" blev hurtigt booket kort efter ankomsten til den kanariske ø. Læs mere...↑
... men sikken en omgang sydlandsk drama der skulle til, før Pausefiskeren kunne stryge [...]ud på Atlanterhavet og jage drømmen! Skipper Jamie stod mandag ved den bookede afgang og måtte erkende, at de spanske skattemyndigheder havde lukket skibet ned, da han kom ind fra tur lørdag aften! En manglende betaling af skat/afgift for 3 år siden resulterede nu i, at han skulle betale 40.000,- euro, inden han kunne sejle ud med kunder igen! Et beløb, han vist ikke lige havde i kontanter! Han havde dog skaffet plads på anden skude - "Crested Wave" - så hu-hej afsted til Los Cristianos - og ud på bølgen blå! Læs mere...↑
Allerede 10 minutter fra havnen gjorde vi klar til at fiske - 6 englændere og [...]så "The Great Dane" himself! Sydens turbåde har en service, der ikke findes på danske kuttere! Der er assistance til at klargøre materiel og agne krogen - her en hel sølvfisk af ukendt art! Og så er der jo drikkevarer med i prisen! Læs mere...↑
Vi fiskede med relativt tungt grej på bunden efter rokker og hajer - fø [...]rst med død agnsfisk. Senere med levende agnfisk. I det meste af de knap 6 kvarter, vi fiskede sådan, havde vi et fantastisk scenarie omkring skibet med en større gruppe delfiner, der jagede småfisk! Tal lige om mågesjov og aborrer igen! Det er imponerende plask, det giver, når delfinerne går bersærk og mågerne dykker! Læs mere...↑
Kort efter skiftet til levende agnsfisk mærker Marky Moo (Det stod altså på [...]hans t-shirt!) liv for enden af snøren. Skipper Jackie henter hurtigt fight-bæltet og der gives tilslag! Den kosteskafts-stive stang bukker pænt - den rigtige størrelse rokke har taget agnen! Læs mere...↑
En anden englænder kroger kort efter en "mindre" stingray - skipper Jackie skyder [...]den til ca. 35-40 kg. Og så genudsættes den efter 10-15 minutters fight - uden at Pausefiskeren får den fotograferet! Læs mere...↑
Marky Moo sveder som et svin ... også hans fisk er en stingray ... men denne [...]skyder skipper til omkring 100 kg, da den kortvarigt viser sig i glimt under båden! Marky Moo bliver styret om til en bedre fightplads på agterdækket og instrueres af skipper Jackie. Men ... efter næsten 45 minutters kamp knækker linen ved knuden til krogen! Læs mere...↑
Allerede mens stingray-fighten stod på var skibets crew gået i gang med at [...]rigge an til noget trolling ... efter skipjack-tun, dorado og måske marlin! Pausefiskeren ville nu gerne have fortsat med bundfiskeriet! Læs mere...↑
På den stang, der var Pausefiskerens tildelte, monteredes denne gummi-fætter på 35-40 cm [...]- lige lovlig svenske farver, om man må sige! Kan man overhovedet forvente at fange noget på den? Læs mere...↑
Og så fik han tildelt et Penn-hjul! Hvorfor ikke et af de voldsomme Shimano-modeller [...]- hof-leverandøren til Æ Pralstow? Læs mere...↑
De første 3 kvarter til en time drønes derudaf på Atlanterhavet med 10 stæ [...]nger i aktion - uden større aktivitet - bortset fra de kolde øl fra køleren! Men så ser et andet trollende skib en halvanden meter springende fisk (arten gik lige tabt i radioens skratten og den spansk-engelske dialog!). Så var der lidt adrenalin i kroppen på os igen! Læs mere...↑
Crested Wave og skipper Jackie leverede dog ikke mere denne eftermiddag i sydens sol! [...]Hverken Pausefiskeren eller englænderne ombord fik mulighed for at komme i "Stolen" ... men det havde nok også bare kostet mindst et par rene underbukser! Fin tur - men mon ikke "Happy Hooker III" og noget light-tackle-bottom-fishing skal have chancen, når Tenerife står på ferieprogrammet næste gang? Hvis skipper Jamie ikke er sat i gældsfængsel! Læs mere...↑
05.08.2016 - Exploring Western Wetlands Part II - featuring FiskeFoto.dk
Efter et par års snak om et rovfiskesats i badedyr på Ringkøbing Fjord blev det endeligt til noget! De skællede webredaktører fra FiskeFoto.dk og Pausefiskeren.dk havde pustet flyderingene op til sjov og taget svømmefødder på til lidt sortstribet action! Og det kom der!
Og så blev der lige besøgt et par andre spots bagefter - men der var det nok mest forplejningen ved Bork Havn, der efterlader et tungere indtryk!
Vand nr. 1: Ringkøbing Fjord ved Nymindegab. Under en hyggelig omgang morgenmad luftede begge [...]atleter deres bekymring om, at netop denne let tilgængelige del af fjorden kunne være overfisket - og om man skulle stævne ud længere nordpå i håb om gode fisk! Men man kunne da lige prøve alligevel ... Læs mere...↑
BAM! Mindre end 5 minutters fiskeri skulle der til, før Pausefiskeren mærkede det [...]første herlige solide hug på UL-stangen! Ned-rigget var blevet inhaleret af en rigtig god fisk! Tilslag og tung fight under svømmefødderne! En rigtig sortstribet røver i str. XL sprøjtede sig ombord i flyderingen! Læs mere...↑
Ny PR-aborre fra et "overfisket" spot? 38 cm og 810 g blev overlistet af Z-mans Ned-rig, [...]monteret på det fantastiske UL-sæt bestående af Savage Gear Parabellum UL (6,3 fod - kastevægt 0-5 g) og Shimano Aernos 1000FB ... Læs mere...↑
Ved første test af Ned-rigget sidst i juni turde Pausefiskeren antyde at Ned-rigget [...]ville kunne bringe en PR-fisk - og håbet var altså grønt og sortstribet! Tak til Kasper og FiskeFoto.dk for det hurtige og fine portræt! Læs mere...↑
Catch and Release - en aborre på knap 40 cm anslås at være [...]mindst 10 år gammel - og fiskeriet skulle jo gerne fortsætte med at være godt i årene frem (Og de mellemstore smager alligevel også bedre!). Læs mere...↑
Kasper kan også - med Texas-rigget finder han også aborrerne - dog ikke i [...]bekymrende store størrelser! Læs mere...↑
Selv med ny PR-aborre-duft i fangstnettet kan Pausefiskeren glæde sig over sortstribede rø [...]vere med mere almindelige længde-mål ... herligt sommerfiskeri i Vestjylland! Læs mere...↑
Mega-BAM! Pludselig flexer UL-stangen for vildt! En større rovfisk har hugget på den [...]bund-hoppende gummi-cigar! Efter en længere voldsom dans lige under Pausefiskerens svømmefødder til melodien af et periodisk syngende Shimano-hjul lykkedes det langt om længe at få gedden vippet ombord i flyderingen til en hurtig afkrogning (Kroget lige i i yderkanten af overlæben - 0,20 mm-nylon-linen havde ikke holdt til meget kontakt med ferskvandskrokodillens tandsæt!). Et foto - og 5-6 hidsige spræl med halen - og rovdyret på omkring de 70 cm sagde selv farvel og tak! Læs mere...↑
Og så tilbage til normal-størrelsen igen? Junior-aborrerne var også med på lidt action!
BAM! Pausefiskeren nåede lige at tænke, om bidperioden var slut - da [...]et dejligt tungt hug afslørede, at der var mere bid i fiskedagen! Og det var ikke en gedde denne gang! Helt usandsynligt ruskede en ny PR-aborre i UL-grejet. Kasper agerer igen portrætfotograf - en glad Pausefisker med en grov aborre på 40 cm og 1070 g. Efter 14 år ved Ringkøbing Fjord lykkedes det endeligt at smadre igennem den magiske 1 kilos-mur! Perfekt! Læs mere...↑
Ja, den fine fisk blev lige kærtegnet efter afkrogningen ...
Catch and Release de store eksemplarer! (PS: Der er jo næsten plads til [...]en tennisbold i munden på den sortstribede rovfisk!). Læs mere...↑
... endnu en herlig fisk ... sommerfiskeri på 1. klasse!
Webredaktøren fra den anden hjemmeside fanger også en hel del fisk ... men han [...]praler stadig ikke så meget med størrelsen! Læs mere...↑
En velfortjent ølpause afrunder det herlige morgen- og formiddagsfiskeri på fjorden. Mon de 2 atleter [...]er sultne på mere? Læs mere...↑
Vand nr. 2: FiskeFoto.dk introduceres til Bork Havn - på den rigtige side af " [...]Fiskeri Forbudt"-skiltet! Kasper markerer lige med en mindre aborre på Ned-rigget - men frokosten ligger lidt tungt i maven - og vindforholdene gør heller ikke fiskeriet mere attraktivt. Vi trækker videre nordpå ... Læs mere...↑
Vand nr. 3: FiskeFoto.dk introduceres til Sønder Parallelkanal - men hverken Kaspers lille [...]bobleflåd med orm eller Pausefiskerens grove gummidyr (Pig Shad Junior) frister noget som helst i det gamle å-løb. De 2 webredaktører siger farvel og tak til hinanden for klassisk fornøjeligt fiskeri - og Kasper trækker selvfølgelig flere spor i Vestjylland samme dag og dagene derefter - men det kan du naturligvis læse mere om på FiskeFoto.dk! Læs mere...↑
Flidspræmie! Du kan som skrevet læse mere om Kaspers vestjyske eventyr på [...]FiskeFoto.dk - men her har vi da lige kroget dette herlige foto af Kaspers bonus-fisk, da han senere samme eftermiddag vendte tilbage til Nymindegab: 39 cm og 850 g. Imponerende fiskedag - fjorden leverede altså rigtig fine krigere på 38, 39 og 40 cm i løbet af få timer! Læs mere...↑
09.09.2016 - Vonåen
Morgenfriske striber! Hvad gør man dog på en usædvanlig solstrålende fredag morgen, når man opdager, at det møde, man skal til, først afholdes 1 time senere end skrevet i kalenderen? UL-gearet stod jo allerede og blinkede frækt med et villigt gummidyr i krogholderen!
En vingesyngende morgenhilsen fra oven! Danmarks nationalfugl, Stauning-gåsen, svinger ud over kanalen og [...]ud over fjorden. Læs mere...↑
Den korte, men meget livgivende, morgenpürsch langs brokantens beton gav 3 herlige stribede banditter [...]på Ned-rigget - den største på ca. 27 cm. Læs mere...↑
10.09.2016 - Exploring Western Wetlands Part III - featuring FiskeFoto.dk
Fra før Pausefiskeren blev Pausefiskeren - mens han stadig var ca. 3 lakridspiber høj - havde han gentagne gange fået at vide, at det nærmest var en dødssynd at vade i fjorden. Uventet slammede, dybe huller, kunne opsluge både fiskere, surfere og hestevogne inkl. heste!
Det skulle der nu mange år senere en småtosset østjyde og en svensker til at udfordre! Kasper (Ja, igen ham fra FiskeFoto.dk!) og Gustav ville udforske Ringkøbing Fjord ved Nymindegab - uden flyderinge! Da det alligevel var aftalt, at der skulle byttes gummidyr og andet aborreguf mellem de 2 webredaktører … så kunne Pausefiskeren da lige snige i tilpas sikkerhedsafstand efter de 2 kåde Østkysthustlers! Nogen skulle vel tage billeder af forskrækkede mænd i våde waders?
Vanvittigt lækkert efterårsvejr i det vestjyske! Det kan lokke gæve folk [...]fra Østkysten til! Læs mere...↑
Inden længe kroger Kasper en mindre aborre på Ned-rigget med den allerede sagnomspundne [...]TRD-gummi-cigar ... og også Pausefiskeren mærker liv for enden af snøren. Første stribede røver på TRD TubeZ - en ny variant gummi til det skam-elskede Ned-rig! Læs mere...↑
Efter lidt mere snigen rundt i kanten af rørskoven finder de 2 webredaktører [...]en lille bugt (Svenskeren er ude af syne - er han blevet taget af en af "hullerne"?). Bugten ser ikke særligt prangende ud, men en 15-16 kast giver omkring 10 kontakter og 6 fisk i hånden! Pausefiskeren her med dagens største på 30 cm! Herlig UL-fight! Læs mere...↑
Kasper fighter også en fin kriger fra "hullet" ...
Stribede 29 cm klassisk rovfisk til Kasper!
De drog mod vest! Og fortryder det vist ikke!
FiskeFoto.dk på dybt vand! Men det er vist ikke Breaking News!
Zzzzzzzzz? Er Pausefiskeren gået fuldstændig standby i galaktisk Mindfullness?
GULD! Fantastiske farver in action! Dejlig portræt af en vestjysk røver og [...]amerikansk gummi! Læs mere...↑
11.09.2016 - Naturens Dag (Langs Hover Å)
Som en del af Ringkøbing Og Omegns Sportsfiskerforenings officials til det årlige Danmarks Naturfedningsforenings-arrangement med friluftsliv og familiehygge stod Pausefiskeren "vagt" ved fiskesøen i Familieparken. Men når nu der var små huller i menneskemasserne, der ville låne foreningens grej, kunne man vel ind imellem tiltuske sig et par omgange ... pausefiskeri!
Propagandaen er kørt i stilling!
De deltagende foreninger havde strikket et fint program sammen ...
I det fine vejr var det nok mest idyl og barndomsminder, der blev fanget!
Og så alligevel! En meget ung og ny lystfisker krogede med begejstring sin fø [...]rste skalle - og det store legebarn Pausefiskeren hyggede sig også med et par sølvfisk i junior-størrelsen, Læs mere...↑
Imens alt åndede stille idyl ved søen, stod 2up lidt længere nede [...]ved åen i røg og damp for at anrette delikate smagsprøver på røgede ørredfiletter Læs mere...↑
Svend pausefiskede et par grundlinger - på Pausefiskerens UL-stang! Den lille finurlige fætter [...]havde ikke været i fangstrapporten i mange år - så i den sidste time af arrangementet blev der arbejdet på at få den noteret! Og det lykkedes! 11 cm giver endda en ny PR-fisk! Læs mere...↑
17.09.2016 - Aabenraa Fjord m. M/S Mik P.
For 2. gang i årets klubmesterskab i Lystfiskerklubben Bundbid blev der kastet gang i jagten på Aabenraa Fjords fladfisk. Vi blev blæst godt i gang af den østlige vind, der de sidste 2-3 uger havde givet Danmark en ordentlig omgang "indian summer" ... men de fine badevandstemperaturer gjorde åbenbart noget ved de flades bidelyst ...
Solen kæmper for at komme frem over fjorden. Men deltagerne er nu godt [...]nok tilfredse med, at den vedvarende regn, DMI havde varslet til hele dagen, var blevet annuleret! Læs mere...↑
Per Fluen sparer ikke på de store armbevægelser og forventninger til turen - [...]han har jo også mesterskabets "førerhue" på ... Læs mere...↑
... eller rettere: Havde den på! Et skummelt vindstød flåede førerhuen af [...]Fluens hoved - og skipper cirklede hurtigt rundt for at vi kunne nette huen igen - dagens første fangst! Læs mere...↑
Selv dyppet i salten bølge ... er det ikke så ringe endda!
De første drev giver hug ... men de fleste er små isinger - gennemsigtige [...]undermålere! Men så begynder Rustfri at lokke de lidt større rødspætter! Han scorer flest madfisk på turen: 15 med hjem! Læs mere...↑
Det blæser en del, men ellers arter vejret sig til stor fornøjelse [...]for Bundbid- medlemmerne. Især når der nu er lidt længe mellem bid-perioderne ... Læs mere...↑
Pausefiskeren var kommet i gang med at fange et par madfisk - men det [...]gik rigtig sløvt - og størrelsen var ikke noget at prale af! Men så ... Læs mere...↑
43 cm rødspætte, vægt 730 g. Endnu en 2016-PR-fisk! Om Pausefiskerens vuggen frem [...]og tilbage på dæksplankerne skyldes fiskens tyngde, de mellemstore bølger eller frygten for at få "kaninører" vides ikke med bestemthed! Men rødspætten hjælper på humøret, når man blot kroger 7 flade i alt - det laveste på Pausefiskerens CV de sidste 12-15 år fra en kuttertur! Læs mere...↑
Der er godt nok langt mellem bidperioderne - men når de er der, [...]er der fin fight for pengene! Læs mere...↑
Pausefiskeren tror igen, at forfanget er viklet ind i tang og skidt - men [...]i stedet spræller en lille kutling på en af krogene! FiskeFoto.dk formidlede efterfølgende afklaring om kutlingen: Var det mon en sortkutling (naturligt hjemhørende) eller en sortmundet kutling (invasiv art) - det viste sig heldigvis, at det var den etnisk danske art! Ny art = ny PR! Læs mere...↑
Hans mediterer i de blide bølger - sidst vi var her, vandt han [...]med en stor skrubbe. I dag er han glad for bare at få en fisk med hjem! Blot 63 flade blev hjemtaget af 11 mand m/k! Det er voldsomt sløvt i et Bundbid-historisk perspektiv! Læs mere...↑
Pausefiskerens rødspætte trues i konkurrencen - Per Hul-I-Hoved frister en rødplettet [...]skønhed på 42 cm! Læs mere...↑
Fast grund under fødderne til indvejningen. Formanden koncentrer sig voldsomt for at aflæ [...]se vægten - herinde i havnen er der ellers ikke megen sidevind! Læs mere...↑
Den holdt til nærmere måling og sammenligning! Rødspætten er den [...]fladeste (og længste) i dag og sender Pausefiskeren på sejrsskamlen - og på en foreløbig 2. plads i Klubmesterskabet 2016! Læs mere...↑
24.09.2016 - Langelandsbæltet m. M/S Fie
Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening skulle for første gang i verdenshistorien på kuttertur efter flade. At turen kom til at foregå på Pausefiskerens absolutte yndlingsbølger på Langelandsbæltet var - selvom han var turmand på arrangementet - tilpas tilfældigt: En anden forening havde anbefalet formand Kaj Børge at booke M/S Fie og skipper Klaus Møller, der i årevis har tøffet rundt på bæltet.
Da hovedparten af medlemmerne af ROS åbenbart var lidt utrygge ved udfordringen på "åben hav" blev der dog også plads til lidt gæster på turen - men hvad skulle især Kasper fra FiskeFoto.dk da ellers også give sig til en tilfældig lørdag?
Vi stævner ud fra Spodsbjerg Havn i lutter idyl. John (Nej, nej, ikke [...]ham John, den anden John!) rigger til med tilpas spænding - hans havfisker-talent har lagt i dvale i mange år ... Læs mere...↑
Skipper Klaus og konen proklamerede en lille bekymring over strømforholdene i bæltet, [...]mens M/S Fie tøffede derudaf ... Læs mere...↑
Pausefiskeren var jo blevet forfremmet til turmand for ROS - og for at score [...]billige point skyndte han at skænke en lille kryddersnaps op til selskabet: Klitrosehybensnaps fra Onkel Finns Mosteri. Læs mere...↑
Skipper fik ret i sin antagelse om vanskelige strømforhold: For første gang [...]i de over 20 år Pausefiskeren har været med på fladfisketure på turbåde, var det ved flere drev nødvendig med pirk/lod med vægt op til 100 gram! Læs mere...↑
John Edgar lurer hurtigt teknikken i dybet - og henter relativt hurtigt den fø [...]rste håndfuld skrubber på dæk. Læs mere...↑
Fine flade kommer op fra dybet.
John 2up, den 3. John, skifter side - der er jo fint plads på skibet, [...]når vi kun er 8 i alt. Og så begynder han også at kroge gode fisk! Læs mere...↑
John Edgar, Kaj Børge og 2up tager et velfortjent hvil under sejlads mellem 2 [...]fiskepladser - disse ROS-profiler svinger normalt de små lette fluekæppe i Hover Ås sirlige strøm. Læs mere...↑
Pausefiskeren har næsten glemt at besøge Hover Å i 2016-sæsonen - men [...]flade kan han nu godt finde på bunden af Langelandsbæltet. På en svær dag er han godt tilfreds med 11 flade - selv om fortidens drømmetur med 42 hjembragte stadig kan boble frem i minderne. Læs mere...↑
John Edgar fører sig frem med endnu en fin skrubbe.
Igen en lille pause ombord på M/S Fie: John Edgar og 2up klemmer [...]lige madpakken ned midt imellem oppakning og friske børsteorme. Læs mere...↑
Webredaktøren fra FiskeFoto.dk hygger sig også - og så fanger han endda [...]et 2-cifret antal flade! Læs mere...↑
En anden østjysk gæstefisker, Søren, fisker flot og effektivt! Dette resulterer bl. [...]a. i turens flotteste og største fladfisk: Rødspætte på 38 cm. Læs mere...↑
Så skal der renses fisk! John Edgar rykker en del hoveder af på vej [...]tilbage til Spodsbjerg. Vi får ros af skipper og konen, for til trods for de underlige strømforhold og den tiltagende vind hjemtager 8 mand alligevel 96 flade! Læs mere...↑
Søren er den der har mest travlt på vej hjem - ud over [...]den største, fanger han også flest! 25 flade hentes hjem til det østjyske. Læs mere...↑
05.10.2016 - Vonåen
Endeligt lykkedes det igen på vej hjem fra arbejde at finde kombinationen mellem 2-3 ikke reserverede kvarter på uret - og UL-grejet i baggagerummet!
Bare kald mig en hippie - men for mig er fyraftens-jagten efter de små og mellemstore banditter fra Vonåen altså indbegrebet af Mindfullness ... Pausefisker-style!
Jow, jow ... det var da blevet oktober ... og koldere i Vestjylland, men den rolige [...]strøm ved broen og den bare blå himmel kan stadig varme et Pausefisker-hjerte. Læs mere...↑
Ikke en eneste gang har Z-man-produkterne skuffet i jagten på Vonåens banditter - [...]på denne dag testedes en "jomfruelig" farve på Ned-riggets TRD TubeZ: California Craw. Læs mere...↑
Der skulle søges en del efter de sortstribede denne dag ved betonkanterne ... og [...]først efter 3. pladsskifte mærkedes de første magiske stød i stangspidsen! Til gengæld kom der så hurtigt 3 aborrer mellem 20-25 cm på land. Endnu et pladsskifte udløste 2 dejlige hug - af fisk i samme størrelse - inden Pausefiskeren droppede broens kolde skygge og trak hjem i varmen! Læs mere...↑
07.10.2016 - Vonåen
UL-stangen vippede kåd, da Pausefiskeren satte sig i bilen og kunne mærke weekenden snige sig ind på ham efter arbejdstid! Bare lige et lille, hurtigt stop ved Turist-spottet ved broen på omfartsvejen?
Til sin store ærgrelse blev han mødt af en meget kold vind - og en bil, der allerede holdt parkeret ved stedet! 4 tyske turister stod og kastede mere eller mindre farvestrålende spinnere ud i kanalen. Og efter deres attityde at dømme uden større succes! Skulle Pausefiskeren alligevel bare luske hjem til sin varme stue?
Det er jo ikke altid så pænt at føre sig frem, nå [...]r andre har stået og IKKE fanget noget! Så Pausefiskeren undlod at fotografere sine 3 aborre-fangster med tyskerne som baggrund (Selv om det var fristende!). Ned-rigget udfiskede på 20-25 minutter totalt 4 tyske spinnere! Das ist aber geil! Læs mere...↑
15.10.2016 - Stauning Fiskesø
For 21. gang mødtes 4 stolte atleter til "Tjek-Li'-Æ-Orm Cup" - og denne gang på jagt efter prangende fangster af fedtfinner i det vestjyske!
De gæve folk af Fiskekonge-slægten, Flinkfiskeren, Fynboen, Turisten & Pausefiskeren, havde forberedt sig til årets dyst med forskellige tilgange: Fynboen og Flinkfiskeren havde været ude med snøren et par gange - med ingen eller afhoppende put-ørreder som resultat. Turisten havde vist mest lavet mentale kaste- og strækøvelser - og overvejet, hvordan han fik et fint fiskehjørne ind på sit nye kontor! Pausefiskeren havde fisket næsten alt andet end put-ørreder, men med over 30 ture, knap 150 fisk på krogen og 7 personlige rekorder denne sæson pustede han sig selv op til at være favorit på oddset-kuponen!
Men kunne den optimisme holde hele vejen til Stauning - og tilbage igen? Eller ville Turisten komme fra baghjul og udligne i antal vundne Fiskekonge-titler?
Arenaen, hvor Fiskekongen XX skulle findes!
... det var vist ikke kun hovedparten af Fiskekongerne, der var ved at blive alge- [...]og mosbegroet? Fiskeriet startede MEGET sløvt. Havde atleternes tiltagende alder sat sine begrænsninger? Læs mere...↑
Gråvejret fulgte konkurrencefiskeriet - men heldigvis slap vi for en stor del af [...]den truende regn og blæst! Læs mere...↑
Fynboen holder lige andagt i den fiskemæssige stilhed. Først misser han en [...]fin fisk på spinner - og så bliver vi opmærksomme på, at tyskerene lidt længere oppe af kysten hamrer den ene fedtfinne ind efter den anden? Lad os alle bede ... ellers er der jo en kop kaffe og en Ron Zacapa ... Læs mere...↑
Knap nok havde et smukt "Knæk og Bræk" lydt ud over sø [...]en og de små metalbægre forladt atleternes læber ... før Turistens prop hoppede lidt uroligt og tog et hurtigt raid til venstre! Han hastede til stangen sin, strammede op, gav tilslag, en fin regnbueørred hinsides de 2 kilo skummede i overfladen ... og bummelum ... væk var den ... var der mon noget gal med svigermors orm, tænker Turisten! Læs mere...↑
Pausefiskeren sneg sig op til tysken for at lure (uden resultat!), men opdagede så [...]en regnbueørred på omkring kiloet under handicap-fiskeplatformen. Kunne den lokkes? Stor orm på stor krog? Næh! Lille orm på lille krog? Ah, næsten! Den kunne lokkes lidt, men forsvandt i skyggen igen. Nyt kast - og en guldørred drejede rundt om platformens ene ben. Det lille bobleflåd forsvandt i det samme i dybet - skulle det være min første guldørred og en tilpas værdig vinderfisk? Tilslag og ... hvad var dog det? Læs mere...↑
6,5 cm solaborre! Kan man blive Fiskekonge på en akvariefisk? Fynboen sikrer lige posen med [...]den misforståede fisk - mens Pausefiskeren prøver at finde en grimasse, der kan passe! (Uanset udfaldet af konkurrencen er det en ny art og dermed PR-fisk for Pausefiskeren!) Læs mere...↑
Mens Fiskekongernes Etiske Komite begynder at drøfte, hvordan man forholder sig til akvariefisk [...]versus det ofte benyttede princip om at vinde med "mindst mulig margen" ... genudsætter Pausefiskeren det lille væsen ... fiskesøerne bruger dem i deres kamp mod karpelus, der kan genere dambrugsfiskene! Læs mere...↑
Mens vi venter på afgørelsen: Gruppefotos med små skæve smil og store [...]armbevægelser - og uden trofæ-fisk! Læs mere...↑
Før gallamiddagen holder den etiske komite igen rådslagning - og uden bagtanke [...]tilbyder Pausefiskeren selvfølgelig et lille glas med 23 år gammel rom. De skal jo kvalificere deres afgørelse! Og hip-hurra! Flinkfiskeren - sidste års Fiskekonge - hidkalder omsider Pausefiskeren, der udråbes som dagens vinder og dermed må kalde sig "Fiskekongen XX"! (Selv om flere i Etisk Komite mente, at 6,5 cm kun kunne række til at blive benævnt "Prinsgemalen"!). Læs mere...↑
Flinkfiskeren havde sidste år fået til opgave at rammesætte den nyindstiftede vandrepokal [...]- og det havde han da gjort noget så nydeligt! Men hvem skulle have den overrakt? Læs mere...↑
Det blev sørme Fynboen! Om det var grundet flytningen af datoen for arrangementet, [...]det manglende medlemsbevis eller noget helt 3., der udløste det, vides ikke! Men vi glæder os at se rammen hænge i stuen næste år i Herning! Læs mere...↑
Turisten havde det hårdt, da den formodede vinderfisk hoppede af ... han lignede i [...]minutterne bagefter en Bjarke på ca. 2 år. Pausefiskeren havde ingen sut til Turisten ... men den nye økologiske Fiskekongerne-hagesmæk kunne vel trøste lidt! Læs mere...↑
Note til Økonomi-udvalget i Team Kylling Pro Anglers Association - Kan vi købe [...]anparter i det dersens Plantation Rum? Deres gyldne dråber giver år efter år en salig stemning ved vores træf! Læs mere...↑
Bare lige til den historiske - og fremadrettede - opsamling! Ja, det er i [...]Herning-området Fiskekongerne fra Team Kylling lander næste år! Og det er første lørdag i september, ikke også, Fynbo? Læs mere...↑
20.10.2016 - Exploring Western Wetlands Part IV - featuring "Deluxen"
Lige siden Pausefiskeren deltog i den stiftende generalforsamling for "Jollelauget af Den Storbarmede Havfrues sidste Ære" har det været målet, at indkøbet af den stolte Ørnvik med navnet "Deluxen" skulle bringe ham på utallige togter efter Ringkøbing Fjords rovfisk! 3 år senere skulle det så lykkes for første gang at ramme en rampe til fjordens brune bølger!
Vejrudsigten havde dog her sidst i efterårsferien bekymret Rustfri og Pausefiskeren en del - men aftalen blev dog at mødes ved Nymindegab - så kunne man altid finde det mest optimale fiskevand i forhold til virkelighedens vejr!
Deluxen i historisk selskab - rigget til og klargjort til ekspeditionen i den allersydligste [...]del af Ringkøbing Fjord. Læs mere...↑
Første stop, første kast ... første aborre! Ikke den største stribede [...]røver i udkanten af rørskoven, men så fik Rustfri da lige lov til at se både Pausefiskerens yndlings-fiskeart og Ned-riggets effektivitet! Læs mere...↑
DMI havde igen truet med voldsom vind og store mængder regn - men [...]efter en halv times tid på fjorden bryder solen frem til en lækker efterårsdag! Læs mere...↑
Rustfri, den lumre smed, havde udstyret Deluxen med stangholdere tidligere på sæsonen - [...]med indbygget kopholder og en holder til en bøtte orm, når vi er på jagt efter de flade i saltvand. Alternativt kan den benyttes som anretterbord til den lille morgenbuffet! Læs mere...↑
Vi drev over fjorden - og vi forventede jo nok flere hurtige, hidsige aborrehug! [...]Men efter 2 stribede til Pausefiskeren bliver der alt for stille i dybet ... Læs mere...↑
Men det måtte så være opvarmningen - mon ikke et par grumme [...]gedder i størrelse medium til large kunne overlistes lidt længere nordpå? Rustfri vælger en stor Rapala og Pausefiskeren satser fortsat på gummi - nu dog noget større, nemlig Pig Shad Jr. Læs mere...↑
Ekspeditionen fortsætter - på de åbne vidder og i de hemmelighedsfulde vige og [...]passager i rørskoven. Det er da eventyr - også selv om det foregår i baghaven og ikke i Amazonas eller Everglades! Glade glimt af isfugl og odder bløder op på manglende liv for enden af snøren ... Læs mere...↑
Efter næsten 3 timers resultatløs jagt - ind imellem på MEGET lavt vand [...]- bliver dagens besætning enige om at trække sydpå igen. Klogt valg, for kort efter lykkedes det nemlig også Rustfri at få fiskefingre! Læs mere...↑
Hans agn er en Cannibal Shad fra Savage Gear ... selvfølgelig i aborrefarver!
Vinden løjer yderligere af, og pludselig oplever vi springende småfisk i rø [...]rskoven ... og kort efter også ude på åben vand. Det starter en fantastisk omgang fiskeri på fisk mellem 25-30 cm. Ned-rigget styrer med en stribe af flotte aborrer, som denne ... og ja, også et par fine fisk på Cannibal Shad ind imellem! Læs mere...↑
Og ja, sgu! Rustfri fanger også på Ned-rigget! Efter en hel del kast og [...]ca. 4-5 timer efter at han fik det nærmest legendariske gummidyr overrakt! Læs mere...↑
Ren og skær vestjysk skønhed! Dejlig bandit på 30 cm.
Området ved Nymindegab nydes også af andre lystfiskere denne herlige efterårsdag.
Igen striber på omkring de 30 cm til Pausefiskeren ... på dagen runder han de 30 stribede [...]banditter med en håndfuld omkring de 30 cm. Læs mere...↑
Dagens største aborre på 31 cm oplever også Pausefiskerens catch and release ...
Rustfri, den gamle indianer? Der padles tilbage mod slæbestedet, men det er ikke [...]bare for motionens og underholdningens skyld ... Læs mere...↑
... for da vi ville starte op efter at have vippet romantisk i rørskoven [...]under den lange bidperiode satte motoren ud, når den blev sat i gear, Forklaringen var ... et gammelt fiskegarn i skruen! Vi var simpelthen drevet ind, hvor der under overfladen lå et umærket garn og lurede! Læs mere...↑
Det var ikke dagens fangster, der får Pausefiskeren til at lave store armbevæ [...]gelser - men eventyret lever stærkt i de vestjyske vådområder! Tak for godt selskab, Rustfri - tager vi ikke bare på en ny ekspedition i morgen? Hvad med Vonåen? Læs mere...↑
21.10.2016 - Exploring Western Wetlands Part V - featuring "Deluxen".
Det var dagen derpå for Rustfri og Pausefiskeren ... efter gårsdagens udfordringer og små plus mellemstore stribede glæder på Ringkøbing Fjord ved Nymindegab. De 2 ærede letmatroser stak en våd finger i luften og konstaterede, at dagens vind og vejrforhold ville sende dem på Vonåen! Tilstrækkelig med læmuligheder - og mange røverhistorier om fine fangster af både aborrer og gedder på kanalen mellem Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord - pirrede ligeligt! Så var det jo bare at finde et sted at ploppe Deluxen i strømvandet!
Der findes slæbesteder ... og så findes der hullet ved Vonåen! Det er [...]mudret, det er trængt ... men det er vejen til at komme på opdagelse på kanalen mellem de 2 fjorde! Og med tilpas held og dygtighed kommer Deluxen også op igen ... Læs mere...↑
Nye vinkler på klassiske fiskesteder - her krydser vi Turistspottet ved Ringvejen med det [...]hyggelige fyraftensfiskeri - sjovt nok uden turister i dag! Læs mere...↑
Det er vist kun gæssene, der ser ud til at blive aktive med [...]dagens vejrforhold. Der mangles lige lidt sol og omkring en 3-4 graders varme i forhold til togtet på fjorden dagen før ... Læs mere...↑
Grumme geddemadammer havde vi da drømt lidt om ... Rustfri med bl.a. Real [...]Eel og Pausefiskeren med Pig Shad Jr. ... nu i lyserød! Læs mere...↑
Efter utallige kast med farvestrålende agn og lange drev med Deluxen ender vi [...]ved det gamle "Engen", resterne af en lokal dansepavillion! Ingen dans - men tissepause! Læs mere...↑
Et andet velbesøgt fiskespot - Vonå Engbro. Heller ingen turister her i dag!
Rustfri forsøger sig med en stor Rapala igen ... men stadig ingen livstegn fra [...]de sagnomspundne ferskvandskrokodiller! Læs mere...↑
Også på Vonåen mærker vi bunden ... spændende lavvandede områder, der [...]kunne være spændende lige før eller efter geddefredningen! Læs mere...↑
Pludseligt - på kanten mellem det lave vand og den dybere strømrende hugger [...]det! Pausefiskeren får kontakt - og til sidst sidder en juniorfisk fast i Ned-rigget! Det luner på en kølig dag! Læs mere...↑
Vi tager et drev mere over kanten - hug igen! Til Pausefiskeren ...
Solen kæmper bravt - men får ikke en stråle til jorden! [...]Men selv i al køligheden får vi besøg af områdets fjerede venner ... et par skrappe fiskehejre, en rørdrum og isfuglen! Naturens Rige! Læs mere...↑
Nu skal det nok passe, at fiskene står nede ved rutens start, lige [...]som i går ... tænkte Rustfri, akkurat som Pausefiskeren kroger en 20+ cm stribet bandit foran "Sommerlyst"! Læs mere...↑
Hurra! Så mærker Rustfri også liv for enden af snøren! Vi tager [...]da lige et par drev forbi den lille lystbådehavn ... Læs mere...↑
Også ved næste drev er der hug ... små striber varmer også!
Rustfri får også bid på den anden side af broen - og fanger [...]også dagens største! Lidt laurbær at hvile på til skipper! Læs mere...↑
Pausefiskeren misser et hug, der skærer linen over! Gedde? Her lige før [...]lukketid er der ikke tid til at finde et nyt Ned-rig ... så er det godt med kampklare klassikere fra Savage Gear ... skal vi tage en 4play-shad? Læs mere...↑
Bum! Dagens sidste fisk inhalerer 4play-shad i farven "Clown"! Meget passende titel - må [...]ske også til de herrer Gøg og Gokke, der har hygget sig i det vestjyske de sidste par dage? Pausefiskeren vil snart starte med at drømme om ny ekspeditioner med Deluxen ... in the Western Wetlands! Er du med Rustfri? Læs mere...↑
30.10.2016 - Hover Å - Zone 2
Årets sidste fiskedag ved hjemme-åen ... for Pausefiskeren! Åen lukker d. 31.10. for dem, der ikke er forhindret af en dejlig arbejdsdag!
Sådan en sidste-fiske-dag kunne jo gå hen og blive en stresset jagt på alle de fine fedtfinner, man har glemt at jagte hele sommeren ... med hektisk løben op og ned ad åen og udføre utallige, voldsomme kast med spinnere og woblere efter mega-laks og halvmeters-havørreder ... eller en bækørred på 2-3 pund!
Men heldigvis kom Kasper fra FiskeFoto.dk forbi Vestjylland ... så pulsen fandt sit naturlige leje ... og prop og orm blev tryllet frem til en hyggelig omgang drivende pausefiskeri på en aldeles harmonisk efterårsdag!
Og der var da trods alt andet end myggene, der bed ...
De gæve webredaktører besigtigede ganske kort det fine shelters-anlæg ved Lyngsmosefæ [...]stningen inden dagens fiskeri begyndte ... en mulighed for lidt natteroderi og fiske-camp-stemning næste sommer? Læs mere...↑
2/3-dele henne i efteråret ... og engen blomstrer stadig!
En anden af Danmarks smukke blomster! Kasper skåler lidt geografisk fejlplaceret i "Skjern Å [...]Ale" fra Mylius-Erichsen Bryghus ... Læs mere...↑
Efter en times tid med lidt periodisk napperi på de små kompostorm på den [...]tilpas store krog (Vi skal jo ikke kroge de små hidsige bækørreder for dybt!), dykkede proppen endeligt helt under ved en grødekant. Kontant tilslag! Hovedrysten og snurren om sig selv ... og kort efter kunne en ungdommelig omgang vestjysk guld afkroges, fotograferes og genudsættes. Læs mere...↑
Pausefiskeren nåede at kroge en endnu mindre bækørred, inden Kaspers UL-stang [...]bukkede dybt i klingen ... ah, okay, men lidt har også ret! Selv om man både fanger 25 kilos stør i PUT-søen eller aborre på 1,72 kilo, kan en fin lille bækørred også bringe smilet frem! Læs mere...↑
En sidste hilsen til åen inden fredningen ... mon ikke der skulle prioriteres lidt mere [...]fisketid derude næste sæson ... ved Pausefiskerens vestjyske perle! Læs mere...↑
06.11.2016 - Husby Strand
Kystfiskeri i vejrgudernes vold! Årets 3. kysttur i det gode selskab kaldet Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening balancerede i dagevis på kanten af aflysning - men til sidst blev kursen lagt mod Fyn, der havde en væsentligt mere positiv prognose for søndagens nedbør og temperatur - og måske vi endda kunne hjælpe Moder Natur af med nogle af de tusinder af undslupne regnbueørreder, der aktuelt huserede i området?
Dagens arena for ROS-profilerne - Husby Strand - og selv om det lyder ganske [...]hjemstavns-agtigt fra det vestjyske - så er det altså på den fynske vestkyst. Læs mere...↑
... håbet er da sølvfarvet! Risiko for mit livs havørred! Så var [...]der jo blot det med vindretningen ... vi havde en til tider frisk vind fra NORDØST! Læs mere...↑
Klargøring - 10 ROS-medlemmer roder med rytmeboksen og finder håbefuldt isenkrammet frem - [...]overraskende mange har spinnegrejet med i dag! Så Pausefiskeren starter næsten lidt rundtosset med fluegrejet (Hvis nu vinden tiltager over middag, er det slut med fluerne ...). Læs mere...↑
Vi kørte stort set hele vejen fra Ringkøbing til Fyn i vedholdende [...]regn - men ved Husby Strand kæmper solen bravt for at give os et anstændigt klima til jagten på fedtfinnerne. Læs mere...↑
Hovedparten af det vestfynske dyreliv bevæger sig - og larmer - dog fra [...]oven! Området lige bag Husby Strand tiltrækker omfangsrige formationer af gæs ... Læs mere...↑
A-holdet drager efter en rimelig begivenhedsløs morgen og formiddag i vandkanten først [...]til frokost-bordet ... lige i god tid til at blive indhentet af et par tunge regnbyger ... Læs mere...↑
Grejboksene var blevet rodet godt igennem ... men hverken dem, der brugte store rejeimitationer ...
... eller mellemstore blink ...
... havde det store held med sig! Pausefiskerens lille hvide reje havde mere fat i [...]hans hætte på fiskejakken end at være i nærheden af sølvfarvede ørreder! Læs mere...↑
Nærmest som beregnet tiltog vinden efter frokosten - og dermed kunne Pausefiskeren uden [...]at tøve finde spinnegrejet frem. Men heller ikke gennemløbsblinket var øjensynligt i nærheden af ørred-gummer. Læs mere...↑
ROS-junioren Magnus er en ganske sej gut! Selv med den mest irriterende vind skrå [...]t ind bagfra holder han flot gang i fluefiskeriet! Men heller ikke han belønnes for indsatsen på denne køligt-klamme efterårsdag på Fyn ... i alt kan der fra de 10 brave fiskere vist noteres et par havørred-undermålere i hånden, en håndfuld hug fra småfisk, et tungt hug fra måske en vægtig regnbueørred og en akrobatisk springende havørred i god kondition, der ikke blev kroget ordentligt. Læs mere...↑
Note til evt. togt med Deluxen: Et gratis og umiddelbart fint slæbested lige [...]ud til et fint havørred-vand! Med chance for dit livs havørred! Læs mere...↑
30.12.2016 - Helt ude på heden!
En sidste fisketur i 2016-sæsonen skulle sætte forbrændingen af julesulet i vejret - og udfordre Pausefisker-kroppens depoter af andesteg og vanillekranse!
Men var det de indfødte sortstribede røvere i Vonåen/Ringkøbing Havn eller de tykke regnbueørreder i den lokale put-sø, der skulle være målet? Inden jeg nåede at fintænke disse valg, ramte en tilpas påtrængende invitation fra Kasper (Fiskefoto.dk) lige ind på Æ' Pralstow!
Geddefiskeri i en relativt hemmmelig sø midt ude på heden - med agnfisk på bunden. Der var ikke mange fisk - men til gengæld var der god sandsynlighed for sømkasser op til meteren! Kasper havde et par dage før været ved søen sammen med en anden fiskekammerat og de havde fået 3 gedder med de 2 største på 91 cm/5370 g og ca. 100 cm/8000 g. Læs evt. beretning fra deres tur her:
Ud med juleklip! Ind med en håndfuld hjemmegjorte forfang til søens krokodiller!
Simpelthen lækkert! Naturen herude på heden blev noteret som en sen julegave til [...]Pausefiskerens sjæl! Søen åbenbarede sig med klart vand og afvekslende forhold - med relativt dybt vand tæt på brinken. Læs mere...↑
Oh, der havde været fiskere på pladsen før os! Odderen efterlod sig [...]spor flere steder på området. Læs mere...↑
Området er simpelthen en naturperle med masser af livgivende biotoper.
Mens Kasper eksperimenterede med pop-up-rigs, lod Pausefiskeren til at være lidt old school [...]- en sild direkte på bunden - og en skalle direkte på bunden. Dog med det pikante twist, at Pausefiskerens agn blev dopet med Instant Action Liver and Garlic Booster Juice fra Nash! Læs mere...↑
Efter Kasper har banket sine døde skaller ud på hver side af Pausefiskerens [...]territorium skulle der spinnefiskes med UL-grejet. Mon der var aborrer på rov? Læs mere...↑
Tjah, det kunne Pausefiskeren da også lige så godt gøre i ventetiden! Efter [...]et par timer uden tegn på liv under overfladen, får jeg et hug på Ned-rigget - men en formodet mindre gedde skærer linen over og stikker af med gummidyret ... Læs mere...↑
Biiip! En kort alarmering fra den ene Fox Micron-bidmelder får Pausefiskeren i luntetrav! [...]Men lyset på bidmelderen er slukket, inden jeg kommer hen til min rod-pod! Hvilken stang var der hug på? Var der overhovedet hug, når nu der ikke var mere bippen? Stang nr. 1 løftes og ... ingenting! Stang nr. 2 løftes ... og forfanget sidder fast! Noget tungt, men bevægeligt, har fat i den ene ende af Pausefiskeren dernede i dybet! Læs mere...↑
Et tungt, men relativt roligt udløb får mit Shimano Baitrunner-hjuls bremse til [...]at spinne som en vægelsindet kat! Efter lidt pression kommer en vældig bred ryg til syne i overfladen - og jeg får en formodet PR-gedde tættere på brinken og Kasper med nettet. Nettet - eller Kaspers glade ansigt - skræmmer dog gedden og den tager et nyt tungt udløb. Men grejet og Pausefiskeren har kontrollen - og kort efter landes det stolte dyr! Læs mere...↑
Fantastisk! Ny PR-gedde til Pausefiskeren! 102 cm og 7700 g! Endnu en gang er det lykkedes [...]Kasper, at skubbe mig ud foran en personlig rekord! Storskællet tak for det! Læs mere...↑
Catch and Release! Gedden var uhyggeligt hurtigt klar til at svømme væk [...]igen - god kondition og det kølige vand gør det nemt at genudsætte skånsomt! Læs mere...↑
Vi fortsætter et par timer mere - for Fiskefoto.dk-webredaktøren er overbevist [...]om, at der kommer en bidperiode omkring skumringen. Desværre opfyldes denne forudsigelse ikke - så Kasper må nøjes med lidt småskaller til akvariet derhjemme fanget med sænkenet. Til gengæld må han være sikret masser af gode fangster i 2017, med al den gode fiske-karma han spreder! Godt Nytår, Kasper - og tak for herligt skællet samvær i det gamle! Læs mere...↑