Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren 2019 / 20.06.2019 - Ringkøbing Fjord

På tur med Pausefiskeren - 20.06.2019: Ringkøbing Fjord featuring FiskeFoto.dk

Efter mange års drømmeri og utallige timers YouTube-forbrug af fiskefilm med både danske og udenlandske kajakprofilers ekspeditioner med pedalkajakkerne fra Hobie, oprandt dagen så endeligt, hvor det blev virkelighed for Pausefiskeren: En Hobie Pro Angler 12 (Eller rettere 2 af slagsen) stod parat i carporten klar til afgang! 
 
Kæmpe tommelfinger op til "Westcoast Sportfishing", der som den første giver mulighed til både os lokale fisketosser og diverse turister for at afprøve denne fantastiske fiskemetode og -oplevelse i det vestjyske! Læs snart mere på westcoast-sportfishing.dk ...
 
 
hobie kajak pedalkajak vestjylland lystfiskeri
Trailer med 2 seriøse fiskemaskiner blev leveret på hjemmeadressen af Martin fra Westcoast Sportfishing - så var det bare at spænde vidunderne bag på Verso'en og så afsted! Nå ja, man skulle da også lige vente på ham webredaktøren fra FiskeFoto.dk ... han er jo ikke så god til at komme ud af fjerene om morgenen ...
 
hobie kajak ringkøbing fjord lystfiskeri angeln vestjylland
Pausefiskeren inspicerer pedalkajakkerne - der næsten er klare til at mærke det knap så sommer-lune vand fra Ringkøbing Fjord under bugen.
 
hobie kajak fiskefoto.dk lystfiskeri vestjylland ringkøbing fjord
Som ganske rutinerede flyderingsfiskere skal vi lige vænne os til de noget aflange kajakker - men efter lidt fiflen med ror og pedaler begynder kajakkerne at vise deres charme. Ikke mindst når Kasper igen kan finde vej ud af rørskoven ...
 
hobie kajak ringkøbing fjord lystfiskeri aborre angeln vestjylland
Pausefiskerens lange lemmer er vist ikke justeret helt perfekt til pedalopsætningen - men hvem har tid til at rode rundt med det, når der nu skal fiskes? Rovdyrene i Western Wetlands, pas på!
 
aborre hobie kajak vestjylland ringkøbing fjord
Kasper mærker små stød i sit gummidyr - aborrerne er vist på spil. Men det er Pausefiskeren, der kroger den første kajak-fisk i Verdenshistorien! Ja, okay - i Pausefiskerens historie! Westin Shad Teez i farven "Official Roach" knækker koden.
 
hobie kajak pedalkajak vestjylland lystfiskeri
Efter en 3 kvarter begynder det at glide med motorikken og pedalerne - imponerende fart Hobie'n skyder. Absolut den største forskel til fiskeriet fra flyderingen.
 
fiskefoto.dk lystfiskeri vestjylland aborre angeln ringkøbing fjord
Kasper udfordrer med sit ganske lave tyngdepunkt kajakkens stabilitet og kastefisker med gummiagnene fra kanten af rørskoven. Ingen problemer med at holde balancen!
 
hobie kajak ringkøbing fjord aborre vestjylland
De sortstribede banditter imponerer ikke i størrelse - men det er måske ikke så tosset, når man nu også skal holde styr på vind, pedaler og ror!
 
fiskefoto.dk aborre vestjylland ringkøbing fjord
Så kom Kasper også med på tavlen over fiskere med gevinst fra kajakken! Et fint sæt striber til ham fra FiskeFoto.dk
 
aborre hobie kajak ringkøbing fjord vestjylland
Pause-selfie! Det der kajakfiskeri - det er sgu' egentlig ikke så ringe endda! Og fisk til begge webredaktører - det skal fejres! Don Papa-rommen mærker kort den friske brise over fjorden inden den taknemmeligt indhaleres af de aktive fiskende svende.
 
aborre ringkøbing fjord lystfiskeri
Endnu en junior-aborre fightes op langs kajakkens side.
 
hobie kajak aborre ringkøbing fjord vestjylland
Kasper bruger markeringen af sejlrenden som alternativt anker - på skrænten står stimen af mindre aborrer. Og hvor der er små, skal der også være ... store?
 
ringkøbing fjord aborre gedde vestjylland lystfiskeri
Markeringen af sejlrenden gav også mulighed for at sætte kursen - og sætte farten op. En omgang let trolling med jig og wobler i slalom omkring sejlrenden skulle vise, om der ikke var andet end mindre aborrer, der var sultne.
 
gedde hobie kajak lystfiskeri vestjylland
En kort pause i trolling-forsøget - og et lidt mere hidsigt hug ramte gummidyret fra Westin tæt på rørskoven. En lille pind-gedde! Det er vel ikke nu, at det skal nævnes, at den Hobie, Pausefiskeren sidder i, for få år siden var den imponerende fiskemaskine, hvorfra Finn Sloth krogede og landede den daværende DK-rekord for gedde på over 21 kilo?
 
aborre ringkøbing fjord
Omkring middagstid oplever vi næsten kun hug på agn, der er i høj fart. Enten direkte ved indspinning - eller ved "højhastigheds-trolling" på kryds og tværs af sejlrenden. 
 
gedde esox lystfiskeri angeln vestjylland westin ringkøbing fjord
Et kast mod en hvirvel på overfladen - og endnu en mini-Esox viste sin sult. Shad Teez'en var heldigvis ikke blevet slugt - de mindre gummiagn blev fisket uden forfang. Og de større agn med forfang - de forblev urørte af gedde-tand!
 
gedde vestjylland catch and release ringkøbing fjord
Catch and release - mon ikke man kan være heldig at møde den om en 4-6 kilo igen?
 
Hobie kajak ringkøbing fjord lystfiskeri aborre
Ham Kasper, han er lidt af en haj til det aborrefiskeri!
 
Hobie kajak lystfiskeri vestjylland ringkøbing fjord
Lækkert fiskeri - stadig uden at overbelaste målebånd og PR-håb!
 
hobie kajak lystfiskeri forplejning vestjylland
Midt i en stille stund i fiskeriet fandt vi en lille vig i rørskoven og Kasper tryllede dagens frokost frem: Hjemmebagt bolle med selv-fangede sej-fileter (paneret med hjælp fra æg fra egen hønsegård) ...
 
kartoffelsalat økologi hjemmelavet ringkøbing fjord frokost
... og dertil hjemmelavet kartoffelsalat med kartofler fra egen have! Han er sør'me en god husmor! Herligt!
 
aborre westin shad teez lystfiskeri ringkøbing fjord vestjylland
Efter frokosten var der stadig langt mellem striberne - men nogle var der da, og størrelsen blev (måske) lidt større?
 
aborre uden striber vestjylland ringkøbing fjord lystfiskeri
Det rene guld? En aborre uden striber - det er den første af slagsen i Pausefiskerens statistik!
 
aborre fiskefoto.dk lystfiskeri vestjylland ringkøbing fjord
Kasper kroger til sidst et par fisk lige omkring de 30 cm - en tilpas fornuftig afslutning på dagens testfiskeri fra de sagnomspundne Hobie pedalkajakker.
 
Tak til Kasper for glimrende selskab og ikke mindst den nærende og nærmest økologiske frokost - og igen tak for god service til Martin fra Westcoast Sportfishing. Vi fik slet ikke afprøvet det fulde potentiale af pedalkajakkerne - men vi fik en lækker smagsprøve på de muligheder, de giver. At forestille sig en meters-gedde hugge på en wobler eller stort gummidyr under trolling ... uuuhhh! Martin, vi snakkes ved, gør vi!
 
 
 Supplerende fotos © FiskeFoto.dk
 
 
prop
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk