Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren 2018 / 02.06.2018 - Den Gamle Grusgrav

På tur med Pausefiskeren - 02.06.2018: Den Gamle Grusgrav featuring FiskeFoto.dk

Stalking carps! Så glemmer man hurtigt en snigende træthed efter en nats fiskeri i Onkelmosen! De 2 webredaktører, Kasper og Pausefiskeren, kunne godt lige bruge et par gode karpefights at afslutte årets klassiske medetræf  i Eastern Highlands på!
 
grusgrav1
Aaahhh ... smukt med smukt på! Den oversvømmede eng ved den gamle grusgrav lå næsten alt for idyllisk hen. Ikke en vind riflede overfladen ... og det der med at ninja-snige sig tæt på de forhåbentligt nærværende karper bliver en prøvelse!
 
grusgrav2
Vi forfodrede en plads og skiftedes til at forsøge ... men karperne var ganske sky og umiddelbart ikke interesserede i at spise.
 
grusgrav3
Kasper fanger den første ... håndfanget yngel, der tyder på, at der også i mange år frem er potentiale for et spændende karpefiskeri i og omkring grusgraven. 
 
grusgrav4
Pausefiskeren forfodrer et andet spot. På det lidt dybere vand derude på "engen" er der en del mere traffik ...
 
grusgrav5
Imens lykkedes det endeligt Kasper at kroge en fisk - en karpe-hybrid (Ganske små skægtråde) - ved den første foderplads. Knap en halv meter fisk. Det kan altså lade sig gøre i dag!
 
grusgrav6
Pausefiskeren står koncentreret ved den anden foderplads - hvor 6 fine karper i 3-4 kilos-klassen i side-by-side-formation pludselig svømmer direkte imod ham. En stanglængde før karambolage drejer 3 fisk til højre og 3 fisk til venstre - mod Pausefiskerens prop. 4-5 sekunder efter går proppen ned. Det summer vildt i hjernebarken - og tilslag! Plisk-plask - og en overrasket skalle flyver gennem luften hen foran Pausefiskerens undrende blik!
 
grusgrav8
Kasper lokkes på pladsen af min røverhistorie ... han stalker karperne helt over mod "kanalerne" ud til selve søen ...
 
grusgrav33 
Godt der ikke er indført burka-forbud endnu! Pausefiskeren mangler en grimasse, der kan passe - lige efter, at han har mistet en rigtig fin karpe i én af "kanalerne" ud mod søen. Søen er omkranset af mange piletræer - og den krogede karpe forsøger af et par omgange at komme ind under dem - og selv om det lykkedes at presse den væk med en rimelig stram bremse, så tager den et pludseligt udløb ... rundt om et væltet træ i den jyske mangrove ... uuuuhhhhhhh ...
 
grusgrav9
Inden Pausefiskeren - fyldt med nye skællede minder fra et ellers eminent fiskeri i Eastern Highlands - igen ruller mod vest, kroger Kasper en rigtig fin skælkarpe omkring halvmeteren. Velfortjent at den gæstfrie guide får lov til at runde en pragtfuld fiskemission af!
 
Pausefiskeren indløser gerne billet til en "genudsendelse" til næste år!
 
Supplerende fotos © FiskeFoto.dk
 
prop
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk