På tur med Pausefiskeren - 30.12.2019: Pilemors Mose featuring FiskeFoto.dk

Traditionelt skællet Nytårsgalla i det østjyske sammen med Kasper fra FiskeFoto.dk - i år med garanti for gedder?
 
Efter 2 år uden et eneste hug fra Nytårs-gedden på det klassiske togt mellem jul og årsskiftet var destinationen denne gang sat til et mindre fiskevand med formodentligt mindre ferskvandskrokodiller - men også med en vis sikkerhed for kontakt til skarpe tænder i tilpas vindstille omgivelser.
 
Kasper har jo sine forbindelser derovre i Eastern Highlands! Blandt mange andre kender han Pilemor. Og Pilemor har en dejlig mose gemt i skoven. Hurra!
 
mose fiskeri gedde østjylland agnfisk
Efter mindre end et minut forsvandt Pausefiskerens flåd første gang - men det skal vi så ikke høre mere om! En formodentlig "ganske lille" gedde kunne vel knap gabe over den agnfisk, som den så alligevel stak af med? Kasper var selvfølgelig anderledes kampklar, og det første tilbud til ham blev selvfølgelig kroget korrekt! Jo, der var næsten fangstgaranti i mosen!
 
gedde pike mose swamp agnfisk baitfish fiskefoto.dk
Et dejligt eksemplar - for slet ikke at snakke om gedden! 70 cm lækker og mørk mosegedde på 2,620 kilo.
 
gedde fiskeri pike agnfisk baitfish mose
Pausefiskeren smed en fisk mere - og Kasper fik en fisk mere. Godt at Kasper havde godt med agnfisk med ned i mosen.
 
gedde fiskeri pike kebab rig agnfisk
Der skal være noget til enhver smag - Pausefiskeren havde frosne skaller med til et velsmurt kebab-rig på bunden. Marineret i appetitvækkende lever/hvidløgsdressing ... 
 
pausefisk mose gedde fiskeri pike
8-9 graders varme og direkte sol på de blege vinterkinder! Selv om de 2 missede fisk ærgrede Pausefiskeren en smule, var der masser af mental optankning at hente i mosens dybe stille ro til de ellers uendeligt mørke vinterdage. Isfuglen hilste også lige på ... herligt!
 
fight gedde pike fiskeri mose agnfisk
Der blev lige pludselig uro ude omkring rørskoven til venstre. Skallen under Pausefiskerens flåd dansede ganske livlig - og pludselig gik flåddet ned! En hurtig nedtælling fra 10 ... og tilslag! BAM! 3. gang var lykkens gang. Det var da ikke én af mosens allermindste gedder, der fik Shimano Stradic'en til at summe!
 
gedde pike hecht fiskeri mose agnfisk
Kasper ilede til og hjalp med at få fisken i nettet - så Pausefiskerens Nytårs-gedde-forbandelse endegyldig blev brudt. En virkelig mørk mose-madamme på 86 cm og 4,460 kilo. Smukt! En flot kandidat til "Årtiets sidste fangst"!
 
pike hecht gedde catch and release fiskeri
Tak for fighten - ses vi igen omkring nytår 2020? Måske lidt tungere ... altså fisken!
 
kano mose gedde fiskeri agn flåd prop
Mens Pausefiskeren synligt lettet gjorde klar til frokosten, tørnede Kasper ud på grej-opsamling i én af de indfødtes kanoer. I mosens mørke vand skjuler sig underlige gevækster og skabninger, der gerne vil stjæle de gæve lystfiskeres endegrej. Kaspers mission lykkedes - og fiskegrejs-budgettet led ikke overlast - i denne omgang!
 
pausefiskeren suppe nak og æd primitiv madlavning
Solen bagte fortsat - og man blev ligefrem nødt til at smide jakken under tilberedningen af dagens forplejning! Og det skyldes ikke bare varmen fra Primus'en. December-temperaturer er ikke, hvad de en gang var!
 
fiskeri lejrliv mulligatawny soup suppe madlavning
Sen og velfortjent frokost sammen med den lokale mosetrold: En liflig Mosebryg akkompagnerede Pausefiskerens hjemmelavede Mulligatawny-suppe. Magen til idyl ved bredden af en solbeskinnet mose, skal man lede længe efter ...
 
aborre mose fiskeri fiskefoto.dk
Frokosten lå godt i maven - men havde Kasper virkelig brug for en middagslur bagefter?
 
fiskefoto.dk aborre kasper strube
Næh, det er bare det man kalder målrettet artsfiskeri! Selv ikke de små skaller og aborrer under bådebroen får nogensinde ro for Kaspers små kroge.
 
gedde fiskeri pigshad jr nemo spinne fiskeri gedde hecht pike
Kasper fangede i løbet af eftermiddagen 2 mindre gedder mere på levende skaller - mens Pausefiskeren knap så hidsigt også kastede rundt i mosen med store gummidyr, større spinnere og endda det ultra-klassiske Atomblink. Men al atletisk udfoldelse uden effekt. Selv ikke den frække "Nemo"-forklædte Pigshad Jr. kunne friste, da mørket stille begyndte at krybe hen over mosen. Og kebab-rigget? Til trods for udskiftning af skallestykker undervejs forblev rigget urørt under hele seancen ...
 
Endnu en pragtfuld mission i det østjyske højland gennemført med slimede fingre og smilerynker! Muchas gracias, Senor Strube - en dejlig afsked med det gamle årti! Mon ikke vi snart skal krydse klinger i det nye?
 
 
Supplerende fotos © FiskeFoto.dk
 
 
prop pausefisk
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk