På tur med Pausefiskeren - 05.09.2020: Åbenrå Fjord

Endeligt tilbage på de skrå brædder! Plankerne på gode gamle M/S Mik P. blev arenaen for Pausefiskerens første kuttertur i årevis! Rustfri's årlige familietur blev anledningen til at støve det gamle kutter-grej af - selvom man aldrig officielt er blevet adopteret af Dreyer-klanen!
 
Åbenrå fjord Aabenraa fladfisk kutter rødspætte mik p
Vejrtjenesterne havde truet med en del regn og vind. Vinden fik de ret i - men bygerne var yderst begrænsede - og vinden medførte ikke voldsom bølgegang på fjorden. Tæt på perfekte forhold?
 
Vi sejlede ikke meget. De områder vi havde gode fangster i for 3-4 år siden, var nu invaderet med sortmundet kutling, fortalte skipper. Så vi blev forholdsvis tæt på havnen.
 
Åbenrå fjord Aabenraa fladfisk sandorm skrubbe rødspætte
Sandorm - friske og virile! Og nok af dem! Så var det bare om at komme i gang ...
 
rødspætte Åbenrå fjord Aabenraa fiskeri fladfisk
Pausefiskeren får hurtigt fiskefingre - dagens første rødspætte fightes op til overfladen i andet forsøg på første drev - og hurtigt efter kroges fisk nr. 2. 
 
Åbenrå fjord Aabenraa fladfisk rødspætte ising fiskeri
Der fanges en del flade - især rødspætter - under målet, som selvfølgelig genudsættes. Men der kommer også fisk i spanden i godkendte størrelser - her ising og rødspætte omkring 28-30 cm.
 
Åbenrå fjord Aabenraa fiskeri fladfisk hvilling rullesten kutter
Rullesten får også gang i fiskeriet efter madfisk - men bliver også drillet af små hvillinger.
 
skrubbe Åbenrå fjord Aabenraa fiskeri fladfisk kutter ms mik p
Pausefiskerens første skrubbe på dagens tur på vej i spanden - og snart på vej til efterårets servering sammen med kartofler og persillesovs ... mums!
 
skrubbe Aabenraa fjord Åbenrå fiskeri fladfisk kutter
BAM! Et forsigtigt hug på forfanget, der dribler hen over bunden ... tilslag! Der var vist gang i en flad noget over dagens gennemsnit. Når halen bukker op fra bunden af spanden, er der håb om et angreb på titlen som dagens puljevinder!
 
Åbenrå fjord Aabenraa fiskeri fladfisk kutter
Bingo! Med 42 cm blev Pausefiskerens skrubbe noteret 5 cm længere end de nærmeste konkurrenter til vinderpuljen ombord på den gamle kutter.
 
pausefiskeren fladfisk sandorm Aabenraa fjord Åbenrå fiskeri kutter
Tæt på perfekt! Vejret, selskabet og fiskeriet var en fornøjelse! Omkring 40 fisk kroget - 13 hjembragt - og så lidt ussel mommon til fangeren af dagens vinderfisk. Ganske tæt på at nå det højeste niveau af skællet mindfulness!
 
prop flåd pausefisk
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk