Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren 2020 / 17.09.2020 - Skjern Bådehavn

På tur med Pausefiskeren - 17.09.2020: Skjern Bådehavn

Hovsa! Der var fiskegrej i baggagerummet, da kursusdagen sluttede? En oplagt anledning til en kort session med fyraftensfiskeri - lidt sydligere end normalt! Men målet for fiskeriet var den samme fiskeart, som ved 98% af fyraftens-sessionerne ...
 
Nye jighoveder og den lille glade svenske gris skulle testes i en ny størrelse - Strike Pro's Piglet Shad i 8,5 cm måtte nok være lidt mere mundret til de vestjyske gennemsnits-striber, Pausefiskeren hovedsagelig inviterer på land!
 
skjern Vestjylland fiskeri strike pro cwc piglet shad
En samlet vægt på 9-10 gram for gummi-gris og jigkrogen var nok lige til den gode side i forhold til UL-fiskeri og brugen af Savage Gear Costum UL-stangen med angivet max. kastevægt på 7 gram. Men den beviste, at den havde overskuddet og styrken ...
 
aborre perch barsch Vestjylland skjern fiskeri pigshad strike pro cwc
... og BAM - allerede i første kast beviste gummi-grisen, at vetjyske aborrer var ganske fornøjede med den nye størrelse! I kanten af åkanderne lurede denne stribede fætter og slog til efter 5-6 omdrejninger på Shimano-hjulet.
 
aborre perch barsch fiskeri Vestjylland strike pro cwc piglet shad
Pausefiskeren vimsede forgæves 250 meter frem og tilbage langs rørskoven uden et eneste hug. Men tilbage ved start var der igen bud efter Piglet Shad'en. Skønhed før størrelse!
 
2 kast senere - næsten under stangspidsen - skød en pindgedde på 30-35 sm frem og bed shad'en i halen! Da den så Pausefiskeren trone på brinken blev den dog så tilpas rundtosset, at den spyttede gummiet ud og i en mudderhvirvel forsvandt ind i grøden igen. 
 
piglet shad aborre skjern Vestjylland fiskeri barsch perch cwc strike pro
Dagens sidste fisk - også et pragteksemplar af Perca fluviatilis - velnok DK's flotteste fisk! En herlig måde at runde en solbestrålet efterårsdag af på!
 
 
prop flåd pausefisk
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk