Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren 2018 / 22.09.2018 - Storebælt ved Nyborg

På tur med Pausefiskeren - 22.09.2018: Storebælt ved Nyborg

På tur med Lystfiskerklubben Bundbid - Pausefiskeren melder sig sidst på sæsonen endeligt ind i kampen om Klubmesterskabet 2018!
 
Stormen "Knud" kaster sig dog ind og forhindrer gennemførelsen af den planlagte jagt efter flade på Langelandsbæltet. Vi havde ellers booket 2 joller med hjemhavn i Bagenkop ... men vinden og bølgerne gjorde, at turen blev aflyst. Buh? Hvad gør man så med 5-600 sandorm? Kysten ved Nyborg blev udvalgt som arena for et rimeligt alternativ. De Bundbid'ere skulle under alle omstændigheder ha' nogle flade, sgu' de!
 
nyborg
Rustfri starter dog morgenen med at gå mod strømmen - og kaster blink ud i havstokken efter havørrederne. Hans ihærdige forsøg i løbet af dagen blev ikke belønnet som fortjent - men et par følgere og en kort fight på ca. 10 sekunder blev det dog til.
 
nyborg
Fladfiskeforfangene begynder også at bevæge sig derude på sandbunden. Modhug! Og ... så var orme-røveren på land! Skulle vi kun møde krabber og drivende grøde hele dagen? Det kunne blive en laaaaaaaaaang dag!
 
nyborg
Så blev der uro omkring Rullestenen! Og det var ikke bare fordi, han manglede kaffe! Endelig var der rigtige vip i stangspidsen - og den første skrubbe på land giver håb i forsamlingen.
 
nyborg
Pausefiskeren mærker også liv for enden af snøren. Der er generelt ikke så meget aktivitet, som vi nærmest selvfølgelig ville have forventet fra båd på Langelandsbæltet - men 5 fine skrubber (med den største på 29 cm) vil da give lidt herlig adspredelse og nydelse på efterårets menukort hos Hr. & Fru Pausefisker.
 
nyborg
Vejret var faktisk dejligt! Det var næsten ikke nødvendigt med varme drikke - men når nu Jäger-theen var medbragt til at forebygge evt. efterårs-kulde, så ...
 
nyborg
Mere forebyggelse! Store mængder af havtorn - indeholdende voldsomme mængder c-vitamin - voksede langs kystsikringen. Pausefiskeren måtte hellere høste en prøve til Onkel Finns Mosteri!
 
nyborg
De 7 Bundbid'ere samledes afsluttende til de klassiske grillpølser - tilberedt i og serveret fra baggagerummet på Rullestens Ford! Inden det prægtige svinekød kunne nydes, var der dog indvejning og pointdeling i klubmesterskabets skygge: Pausefiskerens største skrubbe er konkurrencens mindste - mens Niels Cowboy blev dagens vinder - med en skrubbe på 36 cm. Følg evt. klubmesterskabet ved at klikke lige her!
 
prop
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk