Hola chica! Sommerferie i syden - så kan der pludseligt opstå voldsomt behov for fiskeri efter eksotiske fiskearter - når alle de småborgerlige dyder begynder at køre i ring - på stranden, ved poolen og på restauranterne ...
Alle de store - kongerne, baronerne og piraterne - ville ud på det store ocean og jagte havets eksotiske storvildt! Ikke mindst de store, hidsige Blue Marlin stod højt på ønskesedlen ved både turisterne og ikke mindst turbådenes kaptajner!
Men Pausefiskeren ville bare have en rimelig sikkerhed for at fange en fisk på Hr. og fru Danmark-ferien! Han ville ikke betale en mindre formue for en tur, hvor der kun måske var en lille bitte chance for hug af en større tun eller marlin. Og måske havde man endda tabt lodtrækningen om, hvem af deltagerne, der kunne fighte fisken og notere den som fangst?
Med lidt forsinkelse lykkedes det dog at finde en turbåd, der havde god gammeldaws bundfiskeri på programmet. White Striker blev valgt som platformen for Pausefiskerens drøm om fangst af en rokke eller haj - eller et eller andet magisk fra Atlanterhavets bund!
Efter en rask taxa-tur ned af klipperne fra hotellet (kørsel tur/retur inkluderet i prisen for fiskeriet!) landede Pausefiskeren ved Puerto Base på havnen i Puerto Rico - med den samlede fiskerflåde klar til afgang!
White Striker - mens der stadig var ro ombord! Kort efter blev skuden fyldt med et internationalt sammenrend af fiskeglade turister - der var repræsentanter fra Belgien, England, Sydafrika, Skotland, Tyskland og selvfølgelig fra lille Danmark! Og Spanien var naturligvis repræsenteret af besætningen!
Mens Puerto Rico blev mindre bag os, begyndte tilrigning af stænger. Der skulle trolles efter mindre tun på vej ud til spottet, hvor vi skulle dyrke "bottom fishing" med agnfisk.
Efter mere end en halv times tøffen derudaf med 4 kunstagn periodisk skummende bagude - uden det mindste livstegn i det salte vand - lød der en radiomelding fra en anden turbåd: De havde kontakt til en større stime skipjack tun! White Striker satte kursen ud mod området!
Allerede inden vi kom tæt på den anden båd, kunne vi se mågesjov! De store fugle kastede sig ned i vandet i jagten på byttefisk - som tunen trykkede op i vandsøjlen. Og pludselig var der hug på 2 af vores trollingstænger - næsten synkront! Sydafrika og Belgien fik som de første chancen!
Lækkert! Sydafrikanske Matt fik turens første fisk ombord: The skipjack tuna (Katsuwonus pelamis) - og på dansk: Bugstribet bonnit. En virkelig viril fisk! Belgien blev også noteret for en bugstribet bonnit ... men mon der var flere fightvillige kandidater i Atlanterhavet?
Jo da! Vi sejlede midt i stimen - og med en vandslange sprøjtende ud i overfladen holdt skipper fiskene nysgerrige ved White Striker! Så slyngede mandskabet rundt med de klassiske gummi-blæksprutter på relativt kort line og med plask i overfladen - og nogle fisk huggede resolut! Torsten fra Tyskland fik en skipjack - mens både englænderen og danskeren mistede deres! Modhugget med korte, kraftige trollingstænger på kort line gav ikke just den bedste krogning! Pausefiskeren havde fornøjelsen af fighten med skipjack tunen i ca 30-40 sekunder, inden den stod af lige ved kanten af båden ...
Lige så pludseligt som vi var kommet midt ind i stimen - lige så pludselig forsvandt tunene igen! Og skipper pegede bagud og råbte: "Dolphins!". De ser hyggelige ud, de der delfiner - men de jagede jo også tunen - og i denne omgang blev vores fælles bytte jaget i dybet!
Skipper spurgte til, om vi ville fortsætte jagten på skipjack tunen - med den usikkerhed der er med at finde stimen igen. Men alle fiskere stemte for at det var bundfiskeriet, der fortsat var målet. Så skipper tøffede White Striker et lille kvarter længere ud på Atlanterhavet - og fandt startspottet på over 35 meter vand.
Når nu Pausefiskerens fiskeri i stor udstrækning foregår med UL-grej, så var grejet ombord på White Striker lige noget, man skulle vænne sig til! Men det skulle jo også kunne håndtere både trollingfiskeriet og bundfiskeriet med tunge lod og agnfisk. Pausefiskerens egen rejsestang forblev bare i rygsækken - den kunne ellers have været en spændende fornøjelse at fighte en skipjack tun på! Men bundfiskeriet efter rokker & Co var ikke en liga for Savage Gear Roadrunner XLNT-stangen!
Mens bundriggene blev klargjort og kastet ud af mandskabet fik de gæve lystfiskere udleveret den klassiske forplejning på en turbåd på de kanariske øer: Ham & cheese-sandwich - og en kold indfødt øl!
Der var også semi-frisk forplejning til Atlanterhavets skabninger: Ansjoserne var frosne og portionspakkede - så ikke noget med at bruge fisketid på at fange agnfisk! De store kroge blev monteret med pænt store lunser - en kombi af helt friske halve makrel plus hel ansjos, så der skulle nok en tilpas stor fiskekæft til at gumle det i sig.
Alt var klappet og klart. Der gik en halv times tid uden anden gumleri end fiskernes indtag af blød sandwich - så det var nok ikke kun tyske Grit, der begyndte at blive lidt utålmodig!
Klokken var næsten præcis 12:00. Sydafrikanske Matt begyndte pludseligt at tage sin stang op fra stangholderen - og gav tilslag! Hurtigt fik han et fightbælte spændt om livet - og … han kunne i første omgang ikke rykke meget på dyret 35 meter under os.
Efter 7-8 minutters brydning - periodisk med hjælp fra Torstens ene hånd på stangen, mens Matt rullede snøre ind - kom fisken endeligt til overfladen - en kampstærk rokke kom til syne. Selv i overfladen fightede den godt imod med sine vinger, men den måtte selvfølgelig overgive sig til sidst. Den yderst elegante Stor sommerfuglerokke (Gymnura altavela) blev kortvarigt trukket op på rælingen for at blive afkroget ...
… og for at Matt kunne få et lille trofæfoto af sommerfuglerokken på estimeret vægt omkring 40 pund. Matt fortalte, at det var første gang han fiskede med så tungt grej og fangede så stor en fisk - almindeligvis gik han kun med en let fluestang og fiskede ørreder!
Så kom der gang i rokkerne! En 4-5 punds ørnerokke - på engelsk Common Eagle Ray (Myliobatis aquila) til Torsten.
Ingen fangst uden foto! Gritt sørger for, at Torsten får sig et godt sommerferieminde med hjem!
Ørnerokken fik sig lige et hvil inden afkrogning og release.
Ups! Skotten får bid på sin agnfiske-kombo … og derefter en fight, der ikke helt foregår som forventet! Efter en mærkelig omgang tovtrækkeri dukker en havskildpadde op ved siden af båden! Den havde cruiset rundt om os et par gange - men valgte så åbenbart at dykke ned og snuppe - ikke et, men to bundtackler! Det forskrækkede dyr blev forsigtig dirigeret ind til rælingen, hvorefter mandskabet klippede krogene. Da de ikke var saltvandresistente ville det sidste af krogen nedbrydes ganske hurtigt. Der var større risiko for skader på skildpadden ved at tage den ombord for evt. at kunne løsne krogene mere optimalt.
Kort efter udfordringen med havskildpadden var der igen gevinst til skotten - denne gang en ørnerokke, der vises frem af letmatrosen!
Tiden bølgede sig afsted. Håbet om gevinst begyndte at svede og sive ud af Pausefiskeren, der kort overvejede at spørge om tilladelse till at fiske med eget lettere grej efter de mindre fisk, der plukkede i agnfisken. Men inden han kom så langt ...
Endeligt - en lille time før vi skulle starte hjemturen over bølgen blå var der et forsigtigt hug på Pausefiskerens bundtackel! Selv om det nok ikke var en stor fisk, nåede den alligevel at krydse rundt om agterstævnen og under 2 andre stænger inden Pausefiskeren fik kontrol over den! Hvad mon havde inhaleret stykkerne sf makrel og sardin?
Hvordan råber man HURRA! på spansk? Selv om den slet ikke var så omfangsrig som Matts rokke, så kunne Pausefiskeren nu også notere sig en stor sommerfuglerokke på lystfisker-CV’et! - Ikke meget mere end 4-5 pund, men en ny art er en ny art! Muchas graciãs, du store Atlanterhav!
Sommerfuglerokken blev lige vendt om for at udføre en hurtig afkrogning, inden den igen fik lov at svømme ud i verdenshavet.
Belgien afsluttede bundfiskeriet med endnu en ørnerokke - så i alt fangede vi under bundmede-sessionen 5 elller 6 ørnerokker - og 3 eksemplarer af stor sommerfuglerokke. Ikke så tosset et supplement til turisternes småborgerlige dagdriverliv ved poolbaren!
Vores afgang fra spottet, hvor vi havde gennemført vores "bottom fishing", blev forsinket. De to blege englændere var kort før fiskeriets afslutning blevet endnu blegere end englændere generelt er og skulle have hjælp til at modvirke begyndende hedeslag - det tog lige 10-12 minutter, at få den ene nedkølet og den anden varmet op!). Da vi satte i gang med sejladsen mod Puerto Rico blev der igen sat et par stænger, der måske kunne give en bonusfisk eller 2 på vej ind.
Skotten og danskeren havde begge smidt en skipjack tun på vejen ud, så de var de første til at få chancen - hvis den kom! Og BAM! Skotten sad på fightstolen, da der var hug på den ene trollingstang - og han gav hurtigt modhug. Og han fik lov til at arbejde for sagen!
En yderst hidsig rygstribet pelamide eller bonito (Sarda sarda) kunne dog snart beundrers af resten af båden.
Skotten og bonito’en! Gode sommerferieminder - ikke kun for skotten! Pragtfuld at opleve tun-arterne live!
Sørøveri ved højlys dag? Kort før vi anløb havnen dukkede vores aktive letmatros op som pirat - det passede lige med, at skålen til drikkepengene gik rundt!
Gruppefoto med glade turister! Sydafrika og Belgien var desværre smuttet ud i turistmylderet, men billedet viser lidt af den gode stemning, der var ombord - vores internationale fiskekollektiv hujede og lykønskede ved hver en fangst! Et spirende fundament for et skællet Forenede Nationer?
Og så i infinity-poolen hjemme på hotellet! Efter 6 timer på Atlanterhavet i 32-34 graders varme var det ikke helt nok med en iskold Pina Colada ved hotellets poolbar!
Supplerende fotos © Grit Walz & Torsten Weissflog
Vielen Dank für die Fotos, Grit und Torsten!
Wir können vielleicht mal in Dänemark zusammen angeln?
Tak til Henrik Carl, Fiskeatlas, for hjælp til korrekt artsbestemmelse.