På tur med Pausefiskeren - 15.08.2018: Vonåen

Pausefiskerens menneskelige hylster lukkede kontoret ned lidt før sædvanlig sådan en tilfældig onsdag - og kunne således pakke en fornøjelig omgang fødselsdagsfiskeri ud ved bredden af kanalen mellem de 2 fjorde: En kort fyraftenssession ved en af betonbroerne med tilpas fedtede fiskefingre - og et endeligt og solidt gennembrud for drop-shot-fiskeriet!
 
aborre
Selv om den smækre drop-shot-stang fra Daiwa burde udfordre de lokale rovdyr, så må det først konstateres, at der er sultne minde derude i kanalen i dag! TRD Hogz monteres på UL-stangen for at afsøge betonkanterne. Der skulle ikke mange kast med Ned-rigget til, før en solid fødselsdagsfisk hilste på Pausefiskeren. Aborren på 30 cm huggede hårdt langt inde under broens skygge. 
 
Endnu en fin fisk lige under de 30 cm indhalerer TRD Hogz'en inde under broen inden der er gået 10 minutter!
 
aborre
Et sidste kast med Parabellum'en og Ned-rigget inden der skulle finlires med UL-drop-shot-grejet: Haps! En virkelig veltrænet basse på 33 cm får klingen til at vippe tilpas fræk! Pragtfuld!
 
aborre
Så skal der UL-drop-shot'es! Drop9 fra High 5 Lures suges i et brutalt hug ind af en lidt mindre aborre! Men sikken følelse på det lette grej!
 
aborre
De sortstribede banditter bliver mindre - men ikke mindre sultne! Perfekt krogning på det velfungerende drop-shot-rig. Yderst fornøjelig oplevelse af BFT's drop-shot-krog "Zero Twist Shot"  i str. 2.
 
aborre-gear
Ups! Når man mister drop-shot-loddet og kke har flere i oppakningen ... så rigger man da bare lige en micro-jig fra Fox i enden monteret med den mindste Savage Gear-jighale. Dobbelt fangst-chance?
 
aborre
Individerne i stimen under broen var efterhånden blot mellem 20-25 cm - men derfor bliver den lille jig måske også ekstra tiltrækkende?
 
aborre
Pludselig stilhed under broen udløser et kast med dobbeltrigget langs sivkanten - som lokker en fisk til et forsigtigt nap! Tilslag og ... en skalle! Jamen, alle er da velkomne til fødselsdagsselskabet!
 
Pausefiskeren
Fødselaren overvejer efter mere end et dusin fisk, at det vist er tid til at komme hjem til konen, kaffen og en lille fødselsdagskage! Men lige et par kast mere ind under broen ...
 
aborre
Endnu en gang: Haps! En vældig fotogen aborre afslutter sessionen på passende vis med et farvestrålende eksplosion i fight og farver! Sikken fejring! Tak & hurra!
 
 
prop
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk