Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren 2019 / 28.09.2019 - Tilløb til Gudenåen

På tur med Pausefiskeren - 28.09.2019: Tilløb til Gudenåen featuring FiskeFoto.dk

Hvordan kan næsten urimelig megen sammenhængende fritid (uden oplagte småborgerlige forpligtigelser) håndteres i Pausefiskerens univers? DER SKAL SELVFØLGELIG FISKES IGENNEM! Og den perfekte Partner in Crime i sådanne situationer er selvfølgelig Kasper fra FiskeFoto.dk. Verso'en blev fyldt op med hovedsageligt medegrej - og så afsted mod de østjyske fiskevande!

Del 3 af 4: Langt ude i skoven bor en hyggelig mand, der gerne deler røverhistorier og fiskevand med Kasper. Og Pausefiskeren havde fået lov til at prøve sit sparsomme held - og jage en rimte i åen midt i skoven. 
 
gudenåen medefiskeri
Utrolig dejlig østjysk natur - men vanskeligt tilgængeligt for en brød-fiskende Pausefisker med en 9 fods stang! Det gør nu ikke noget at blive udfordret på ninja-sniger-evnerne - når der gemmer sig legendarisk fine fisk derude i strømmen. 
 
gudenåen medefiskeri
Brødet fik dog ikke lov til at flyde langt nedstrøms ... skaller i den gode agnfisk-størrelse raserede hurtigt krogen. Og da brødet blev skiftet ud med orm, var det de små aborrer, der blev fristet! 
 
pausefiskeren geoff anderson gudenåen medefiskeri
Kan du finde ham? Pausefiskeren i ninja-camo-mode. Isfuglen fløj tæt forbi flere gange uden at opdage ham - så det kan jo ikke være fordi han trampede voldsomt rundt på bredden, at rimterne udeblev ...
 
Supplerende foto © FiskeFoto.dk
 
prop pausefisk
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk