På tur med Pausefiskeren - 08.12.2020: Vonåen

Skulle årets måske sidste omgang fyraftensfiskeri på en kølig vintereftermiddag ende med en kold skulder fra de sortstribede banditter i kanalen mellem de 2 fjorde?
 
Dropshot-rigget vibrerede lokkende med diverse gummidyr, men der skulle afsøges en del kvadratmeter Vonå-bund, før Pausefiskeren endeligt mærkede liv dernede! Først ved 3. stop på bro-vandringen - og efter skift til 3. agntype - faldt det første hug ... utroligt forsigtigt i det kolde vand.
 
Vonå aborrefiskeri dropshot high 5 lures
Med ryggen mod fjorden og udsigten til "Sommerlyst" mærkedes det første stød i stangspidsen ...
 
aborre perch Vonå dropshot ulfiskeri ultralight fishing
Den ganske nye "The Worm" fra High 5 Lures var blevet angrebet af en aborre - og til trods for de forsigtige nab, var fristelsen alligevel stor nok til, at banditten til sidst blev hængende!
 
aborre perch barsch dropshot Vonå vestjylland fiskeri
Også næste kast op langs rørskoven resulterede i et forsigtigt hug - og en lidt mere livlig fight med rygfinnen rejst.
 
daiwa ul dropshot fiskestang rod reel Vonå ul fishing
UL-dropshot-stangen fra Daiwa er nok et af de bedste impulskøb Pausefiskeren har gjort lystfiskermæssigt! Kombineret med Daiwa's Ninja 1500 har den sikret skællet fornøjelse med dropshot-teknikken i jagten på især de stolte striber fra Western Wetlands - fra bro, bred og flydering.
 
aborre barsch perch vestjylland Vonå dropshot fiskeri
Efter et par kast uden kontakt lykkedes det at kroge eftermiddagens 3. sæt skønne striber - også i området tæt på rørskoven opstrøms broen. 
 
Endnu et kast opstrøms - med et relativt sjældent bundbid og et farvel til den røde orm og dropshot-krog - og så blev fiskeglæden overhalet af trangen til en varm kop kaffe! Farvel til Vonåen - og på sikkert gensyn i det nye år!
 
prop flåd pausefisk
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk