Den næsten sagnomspundne rovplade, pighvarren, har drillet Pausefiskeren før ... og sammen med Lystfiskerklubben Bundbid på klubmesterskabstur er det vel nærmest "Mission Impossible"???
Per Fluen er den første, der er ved at få noget på krogen på kanten af den store sandkasse, vi kalder Vestkysten: Men det er desværre blot et par meget unge tyske nøgenbadere ...
Rustfri giver den også gas ... heldigvis er det kun hans tæer, der er bare ...
Pausefiskeren var "tæt" på succes med et tungt rig a'la Texas-rig på sidste års sats efter pighvarrer. Så denne gang var rigget blevet forfinet og tunet ... men det var de flade rovfisk da ganske ligeglade med!
De dejlige gummidyr fra High 5 Lures - SHAD14 - har ifølge de sociale medier også overrasket pighvarrerne. Men ikke i dag ved Børsmose ...
Den manglende action i de salte bølger skaber hyggefiskere ...
Det sikre bytte klargøres - formand Rullesten tager ansvaret for at runde en fiskeløs mission af ...
Samling og ... nej, der var virkelig ikke grund til indvejning på denne klubmesterskabstur!