Tekst & foto © Pausefiskeren.dk
- hvor ikke andet er nævnt!
|
|
|
|
På tur med Pausefiskeren 2013 |
|
|
|
|
Sæsonen 2013 set fra Pausefiskerens topøje! Endnu en ordentlig omgang gode vandede oplevelser ... uden de allerstørste armbevægelser ... men med nye erfaringer og inspiration til de kommende sæsoner! NB! Én enkelt PR blev det da til på salte Storebælt: Skrubbe på 45,5 cm!
Klik på foto for at se det større - herefter klik på pilene for at se fortløbende galleri!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
06.01.2013 – Oxriver
Et mildt vintervejr gjorde det besværligt at holde kastearmen i ro - og Pausefiskeren valgte at udfordre de lokale regnbuer i fiskesøen i kampen mod den kropslige uro og julesulets tyngde! Efter først næsten at have taget livet af søens ejer (Jeg ringede til ham og fortalte, jeg havde fundet en pung med over 50 euro i betalingsskuret - det havde han ikke prøvet før, at nogen kontaktede ham for!) og listet rundt ved det lille åløb i over en time med det letteste grej fra Pausefiskerens spinnegrejs-arsenal ... uden hug ... smuttede jeg om i "1000-grams-svinget" og fik igen en herlig lille, tromletyk regnbueørred på krogen! Denne gang var Savage Gear Nail'en blot mere farvestrålende! 41 cm julefed hyggespreder på 1050 gram! 2013 smiler til Pausefiskeren!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16.01.2013 – Hover Å – zone 1
Premierefiskeri i Hover Å ... aaaarrrrgggh ... det var vist mest for traditionens skyld at den frost-i-øjerne-plagede snøre blev firet ud det lille vestjyske strømvand. Hverken en dybtfisket Mepps eller en stor og tung orm snigende langs bredden kunne tø den mindste action op. Men bare vent til det bliver plus-grader ...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
03.03.2013 – Hover Å – zone 1
Endelig + på termometeret! Dog blev turen til hjemmevandets nederste sving og frosne diger mere en grejtest end fejring af den ønskede fight med de skumle geddemadammer fra de rolige strækningers kolde dyb. For akkompagneret af forårskåde, evigt knirkende grågæs kunne Pausefiskeren endelig finde tid til at udfordre det nyeste vidunder i arsenalet: Shimanos Stradic CI4 ... Smooth ... Very smooth! Så mangler vi blot at teste bremsen!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
09.03.2013 – Nebbemølle Put & Take
Årets 1. klubmesterskabstur med Bundbid'erne var en hyggelig og for nogle en ganske fiskelugtende oplevelse! Pausefiskeren lykkedes dog mest med at lege paperazzi-fotograf i vinterkulden ... men det er der jo også én der skal gøre! 13 ørreder til 6 ud af de 12 konkurrerende klubprofiler - med Anders Skralles fangst af regnbueørred på 54 cm som vinderfisk!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
07.04.2013 – Hover Å – zone 1
Dyb koncentration. Flåddet kører perfekt i strømkanten op langs brinkens grøde. Svinget lugter af standplads ... BVABVARK! En smålummer fasankok skriger sin forårskådhed ud over ådalen fra krattet 10 meter fra Pausefiskeren! Det fik pulsen op i den vintertunge lystfiskerkrop! Og det var egentligt ok! En kilometer længere nedstrøms kørte flåddet lidt ligegyldigt midt ude i åen - vel egentlig kun på vej til at udfordre næste svings mørke høller. Men svup! Det forsvandt! Modhug ... og ren krog! Det var hundens! Årets første bid i den "vilde" natur misset! Mon den var tosset nok til at prøve igen - eller havde den mærket krogen? En ny orm blev kælet solidt på plads på den Ferrari-røde krog. Samme drev ... og ja! Flåddet dykkede igen, og denne gang ingen tøven med tilslaget! En par fine hvirvler i overfladen bekendtgjorde at ørreden sad fast! Herligt! En "motto-fisk": Store oplevelser med små fisk! 31 cm velnæret jysk sort- & rødplettet skønhed hilser kort på Pausefiskeren og kameraet inden den atletisk stryger ned under grøden igen. Velkommen til foråret!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16.04.2013 – Sneum Å
En ualmindelig stille dag ved fiskevandet i det sydvestjyske ... selv de ellers meget inspirerende røverhistorier om STORE premiere-laks og -havørreder var yderst sparsomme. Rustfri, RulleSten og Pausefiskeren dovnede snart på bredden med frisksmurte, nyleverede madpakker (Tak for mad, søster!) og nød det længe savnede forår. Heller ikke den afsluttende "indvejning" i Bundbids klublokaler medførte store armbevægelser i relation til Klubmesterskabet! 0 fangster! Formandens suppe trøstede os ... (Tak for mad - også til Las!).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
01.05.2013 – Hover Å – zone 1
1. maj byder jo egentlig på små-hellig geddepremiere - men Pausefiskeren valgte at formindske transporttiden til fiskevandet på denne aftentur - og gik efter fedtfinne! Men han fik så meget mere! Forårets dyrevrimmel nærmest brusede ud i ådalen - svane, rådyr, fiskehejre og ... ja, en gylden flommefed bækørred, der til trods for sin alt andet lige begrænsede længde på 34 cm gjorde sit til at skumme åens overfladevand! Velnæret og i god kondition - og efter mærkerne hen over ryggen at dømme også heldig at være sluppet fra en skummel skarv eller fiskehejre! Det føltes næsten højtideligt at slippe det stærke væsen ud i strømvandet igen i aftenens sidste solstråler ...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
04.05.2013 – On The Rocks v. Nyborg
Om det var naturens "ofring" af en mindre sæl, der skabte den gode hugvillige stemning blandt de salte vandes næbdyr vides ikke ... men hornfiskene var som det sikre forårstegn nået til Nyborgs norskfødte klipper, da Bundbid ramte foden af Storebæltsbroen til klubmesterskabsfight! Ja, der var stemning og fest i vandet og på granitten i al forårskådheden og den skarpe, uvante sol: Næsten 200 horny hornfisk og godt på vej til 100 flade hjembragte de 13 Bundbid'ere. Pausefiskeren nøjedes i år med 21 hornfisk mellem 60-70 cm - og en beskeden delt 8. plads på turen. Til gengæld gav Per Hul-I-Hoved en smuttur forbi Refsvindinge Bryghus på vej hjem - og en rolig Bedstemors Stout til bagsædet for at køle de ganske solskoldede ører! Hjemkommet efter i alt 6 timers kørsel, 8 timers fiskeri og lidt mere end en times indvejning og grillpølse ... udfordrede Pausefiskeren den fikse hornfiskefiletkniv - og overlevede! Nu skal der rulles hornfisk med krydderurter til sommergrillen!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
18.05.2013 – Børsmose Strand
For første gang i Bundbids historie sov Pausefiskeren over sig til en klubmesterskabstur! I denne vores 20. sæson kunne det så også være ... lidt ligegyldigt? Da Pausefiskeren ramte resten af Bundbid'erne og den solbeskinnede sandstrand halvanden time forsinket, havde blot et par undermålere af skrubber budt sig til! Og selv om der tilsyneladende igen var "ofret" en babysæl for at tilfredsstille fiskeguderne (?) var der kun rigtig Niels Cowboy, der hen ad formiddagen ramte en af de stormundede røvere, som var målet på turen! Og så endda på ganske uautoriseret pausefiskeri-manér!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
23.05.2013 – Sydlige Parallelkanal
En dejlig aftentur med test af mine nye gummi-dyr: Savage Gear Soft 4Play i farven Zander ... fast fisk i 2. kast! Gedde-junioren synes godt om den! Og så måtte det da blive ... næh! Ikke flere hug på 4Play'en - og heller ikke, da Pausefiskeren monterede den "YouTube-legendariske" RealEel på forfanget! Det er faktisk ikke til at forstå, at der ikke var hug efter hug! Gummi-ålen bevæger sig fantastisk i vandet - og kan fint styres gennem alle de grødefyldte standpladser ... men altså: Der var ikke lige en vægtig Gedden Grum, der ville vise agnens effektivitet denne aften. Måske fordi, der ikke var nogen, der filmede til YouTube???
|
|
|
|
|
|
|
|
|
27.05.2013 – Nebel Sø
Klubaften i Bundbid henlagt til Nebel Sø! Det var da en glimrende idé! Pausefiskeren gennemførte en let omgang sø-træning med fluegrejet på denne herlige forårsaften - uden at komme til skade! Succes! Næste klubaften skal de små nap i fluen fra formodede skalle-lømler skiftes til fedtfinne-fight! Det fortjener Sage-stangen altså!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30.05.2013 – Hover Å - zone 1
Lystfiskerlivet er ikke altid nemt ... Pausefiskeren stod efter aftensmaden med valget mellem geddefiskeri i Vonåen eller aborrefiskeri fra flydering i Stadil Fjord. Så efter et par ture rundt om sig selv og grejkasserne blev det til en tur til åen efter fedtfinner! Det er da vidunderlige dilemmaer at stå med! Åen belønnede besøget med en herlig aften, hvor man kunne føle sig helt alene langt ude i den vestjyske "ødemark". Det første menneske, der sætter sit fodaftryk i dage-, uge- eller månedsvis? Hardcore-fedtfinefiskerne render sgu' nok rundt ved de store klassiske lakseåer nu. Den idylliske fred kunne dog ikke lokke de store fedtfinner frem fra brinken - og "kun" en undermåler på 12-15 cm sad fast på krogen i løbet af fiskeriet. Men det er da egentlig ganske ok - sådan en dejlig lun aftenstund i maj ...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
05.06.2013 – Sydlige Parallelkanal
Fars dag = Fisketur! Sommeren er ved at bide sig fast! Og det samme gjorde en næsten halv meter Esox lucius! Den unge sultne gedde huggede første gang lige de der 7-8 kast længere henne, end der man ville stoppe "trækket" og vende om. Et par rusk - næsten lige under støvlesnuderne - og væk var han! Men et tilpas cool og kort kast i samme retning og vagtsomt jigget ind igen - og BAM! Et herligt skumsprøjt og fast fisk en meter ude fra brinken! Så lykkedes det den "legendariske" Real Eel fra Savage Gear - efter lidt tovtrækkeri i grødekanterne - at give Pausefiskeren fiskefingre! At turen tilbage bød på et rigtigt godt hug på Soft 4Play-Zanderen - og 10-12 sekunders aborre-agtig fight i dybet - inden gummidyret blev spyttet ud igen - udløser blot endnu en gang drømmen om STORaborre til Pausefiskeren! Dejlige danske rovfisk!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
20.06.2013 – Stadil Fjord
Så var det pludseligt ikke kun rørhøgen, der jagede ved siv- og rørkanten ud for Røjklit Havn! Pausefiskeren fik endeligt pustet liv i det gamle badedyr og finnede ud på den bølgende fjord! Og havde han nu igen et Savage Gear gummidyr, der skulle testes? Jeps! Soft 4Play Shad knækkede koden til den første sortstribede røver over 25 cm fra Stadil Fjord. Det kan godt være det ikke er en imponerende størrelse at prale med - men det har taget sin tid! Bare vent til Pausefiskeren rammer dagen, hvor han kan komme ud til "skrænterne" ... uden at den evindelige nordvestenvind fremprovokerer kramper og mælkesyre i de blege lår! Fjord-aborre! Nu 27 cm ... senere på sommeren over 30 cm ... over 35 ... over ???
|
|
|
|
|
|
|
|
|
24.06.2013 – Nebel Sø
Pausefiskeren bestilte et par dage i forvejen ... 2 grillede frankfurtere, 2 brød ... og 2 regnbueørreder ... ved Carsten Fluemand til klubaften for Bundbid'erne ved Nebel Sø. Og det fik han sgu'! Gert havde inviteret Ole T. som instruktør ud i det grej- og kaste-optimeringsmæssige! 1000-tak for det! Der gik ikke mange minutter før snak og godmodige provokationer blev til fast fisk! 2 landede regnbuer - og yderligere 2 hug - på 2 timer! Det er da smukt!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
14.07.2013 – Oxriver
Alternativet til at skrabe tapet af på datterens værelse? Træningstur for "svigersønnen" ud i kunsten at fiske! Mens Pausefiskeren stadig overvejer om den unge spirende fiskers lystfisker-navn skal være "Busk-rydderen" ... må han på en hug-og-fight-fri dag alligevel erkende, at der er potentiale i den knægt! Han har allerede forstået udfordringen med "... bare lige et kast mere!".
|
|
|
|
|
|
|
|
|
17.07.2013 – Karlsgårde Sø
En rigtig rar dag på bølgen brun ved Karlsgårde-værket! Når nu hverken en pundsaborre eller en juniorgedde ville forsøde sommerdagen yderligere ... var det da igen på tide med testfiskeri af lidt SavageGear-lir! Men altså: Blot grøde og flyderingens ankertov var rigtig tæt på de fede agns skarpe kroge! Fedt var det især at ninja-snige sig rundt ved de udhængende grene og buske ... og kaste popperen ind i skyggerne. Det var da lidt eksotisk - á la mangrovefiskeri! Drømmene er der ingen, der kan ta' fra mig! Heller ikke forskrækkelsen under sammenpakningen, da min redningsvest kun lige snittede vandoverfladen. PUF! Den virkede sgu´!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
29.07.2013 – Kysten v. Hersonissos, Kreta
Eksotiske rovfisk skulle overlistes i det lumre Middelhav - sammen med den lige så lumre svigersøn - efter endnu en hård dag i charterferiens voldsomheder ved strand, pool og snackbar ... all inclusiv! Vinden havde endeligt lagt sig ved den mole, hvor vi om dagen kunne "dykke" rundt mellem utallige små og mellemstore repræsentanter for de varme vandes skællede venner. De store tyske & russiske badedyr havde trukket sig tilbage til hotellernes buffeter - stranden var vores! Og vi var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt! Kort efter skumringen satte ind, oplevede vi flere gange springende småfisk tæt ved vores fiskeplads, og Emil så en lys silhuet på omkring 40 cm cruise rundt ved klipperne lige under molen. Og det var så det - rent fiskemæssigt! Men hyggen ved at kaste ud i Middelhavets varme mørke lod os fortsætte længe, længe efter vi havde mistet troen på fast fisk. Vi gjorde det ... fordi vi kunne!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
10.08.2013 – Filskov Fiskesø
Sommer i Danmark! Vejret viste sig fra rigtig mange sider ved årets Familietur med Lystfiskerklubben Bundbid! Næsten alt mellem lummer hede til kølig blæst & regn! Regnbueørrederne kunne heller ikke rigtigt finde ud af det - blot 5 regnbueørreder lod sig overliste af de 12 børn og 20 voksne i løbet af 4 timer. Og der var masser af fisk i søerne! Ikke overraskende (!) dominerede The Pausefisker Family til indvejningen efter den venskabelige dyst: Pausefiskeren Junior (der i dagens anledning var rykket op i Damekonkurrencen) snuppede pokal & diplom for største (og eneste!) fisk i denne kategori - og farmand Pausefiskeren kørte suverænt førstepladsen i Herrerækken! (Samme længde som Renés regnbueørred - men hele 10 gram tungere!). Renés datter Julie kunne dog hente succes til familien - hun vandt Børnekonkurrencen på eneste fangst fra Børnesøen! Afsluttende noteres: Svigersøn med 3 fisketure - stadig 0 fisk! Til gengæld satte han flot Savage Gear-wobleren i et træ - sikken en flot silhuet op mod himlen!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
22.08.2013 – Hover Å – zone 3
Endeligt fik Pausefiskeren sneget sig ud på det "nye" stykke af Ringkøbing & Omegns del af Hover Å. Listige orm skulle udforske det nye vand! Her var der virkelig brug for ninja- og kratlusker-evner! Høj bevoksning og krat omkranser store dele af et til tider ganske smalt åløb. I skyggerne og skumringen lyste dog både små og mindre - men prægtigt farvede - bækørreder. Og isfuglen ikke mindst! Om det var den svømmende mink eller Pausefiskeren, der blev mest forskrækket ved mødet ved den overgroede brink vides ikke!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
26.08.2013 – Nebel Sø
Klubaften igen i gode rammer ved fiskesøen - denne gang dog uden fisk af nogen art til nogen som helst! Bundbid'erne hyggede sig alligevel!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
31.08.2013 – Bjerrely Fiskesø
For 18. gang mødtes de tidligere atleter fra Team Kylling Volleyball til en omgang "Tjek-Li'-Æ-Orm Cup"! Fynboen havde skaffet fornem arena for årets dyst i det gamle brunkulsleje - med økologiske fisk! Og selvom sidste års vinder efter 5 minutter forsøgte at give de andre kombattanter en chance ved at slå det første hug af en ilter regnbueørred af krogen - måtte Pausefiskeren alligevel erkende 12 minutter senere, at de små fedtfinner bare ville ham denne dag! Så faldt der ro på sagerne - kun afbrudt af Fynboens småbrokken over misset hug - og ikke mindst Flinkfiskerens knap så flinke udbrud over en slanget og slimet ål - der huggede kontant, da han stod og besværgede stangtoppen med sort magi! Lige omkring dommerens sidste fløjt for konkurrencen ... eller var den over? ... krogede Turisten en stærk fisk, der i deltagernes øjne lignede en vinder! Men ved indvejningen kom chokket: Pausefiskerens regnbueørred vejede næsten 20 gram mere! Sikke en suveræn afgørelse! Herefter "Same procedure as Every Year" ... Gruppefoto, Galla, hyggelig festivitas og præmieoverrækkelser! Pausefiskeren blev "kronet" som Fiskekongen d. XVII ... og Flinkfiskeren modtog i dagens anledning glasfisken for grimmeste fangst! Og så kom kyllingen også med til Esbjerg!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
05.09.2013 – Hover Å – zone 2
Det varer nok lige lidt, inden Pausefiskeren tager orlov fra jobbet og opstarter eget guide-firma i det vestjyske ... selvom "Western Wetlands Guideservice" umiddelbart kunne være en spændende idé! 2 glade og tilpas fisketossede schweizere kunne efter en effektiv mail-veksling hen over sommeren være blevet en slags forsøgskaniner for Pausefiskeren ... men i stedet hyggede vi os blot med at fange en hel del bækørreder fra str. small og medium til hug af fisk tæt på "ikke-så-ringe-endda". En enkelt regnbueørred blev det også til på Swiss-style jig. Der blev snakket grej og fiskeoplevelser til den store guldmedalje - og Pausefiskeren har - ikke mindst efter frokosten i det grønne med struttende danske grillpølser og kartoffelsalat - en stående invitation til en fisketur eller 2 ud i det schweiziske!!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Efterskrift!
Dagen efter mødet med Pausefiskeren ved Hover Å: Inden turen gik mod Hamborg og bil-toget mod Basel skulle de to lige forsøge sig en sidste gang - uden Pausefiskerens "små-fisk-karma" - endnu en gang efter laks i Skjern Å!
Et kvarter efter start havde begge fanget deres første danske laks over målet! Herligt!
Herunder de "schweiziske" laks og et par andre "Swiss-Style" turist-fisk:
Aborre fra Skjern Å - 40 cm! (4. september) og én af de utallige aborrer fra Vonåen, de efterstræbte d. 3. - 4. og 5. september - især med diverse gummidyr - på "texas rig" m.m.!
Fotos © Nico L.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
14.09.2013 – Vonåen
"Swiss Perch-ing" ... Pausefiskeren inspireres af mødet med lystfiskerturisterne fra alpelandet ... og monterer en herlig efterårsdag en SavageGear Sandeel Slug frækt på krogen ... og fanger i løbet af 45 minutters fyraftensfiskeri 10 sortstribede røvere mellem 24 og 29 cm. Hvad kan det dog ikke blive til ved flere ekspeditioner på Vonå og fjordene?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
21.09.2013 – Langelandsbæltet
Klubmesterskabstur for de fladfiskeglade Bundbid'ere - igen på Langelandsbæltet. "DM i fladfisk" for småbåde med start fra Onsevig på den anden side af bæltet betød dog i år, at den tætte trafik af store joller fik skipper til at holde sig tæt på Langeland - og ikke som tidligere år førte os til de prangende pladser under Lollands vindmøller. Til gengæld fik vi overraskende mange rødspætter omkring 30-35 cm - og i alt 223 flade hjembragt af 16 mand m/k. At Leo "ødelagde" de flades chancer i konkurrencen, da han krogede en hornfisk, skal han ikke høre alt for meget for ... eller? Pausefiskeren hjemtog 22 fine flade til efterårets persillesovs-orgier ... med en rødspætte på 37 cm/510 gram som kronen på værket (4. plads i dagens mesterskabs-afregning).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
26.09.2013 – Vonåen
Testfiskeri af "wacky rig" gav ikke rigtig pote - eller finne! - på en kort efterårsaftentur ved "kanalen" mellem fjordene. Et skift til "Swiss Perch-ing" og "texas rig" gav dog lige fiskefingre inden mørket lagde låg på eksperimenterne. Tungt hug på let grej! Herligt!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
28.09.2013 – Storebælt.
Storfamilien på tur! Rustfri havde lige en håndfuld ekstra billetter til hans årlige kutter-tur for familien - så Pausefiskeren og et par andre Bundbid-profiler sneg sig igen med på jagt efter de efterårsfriske flade på det gode skib "Knasten"! At få listet Kasper a.k.a. Hr. FiskeFoto.dk og kammerat Søren med var da også hyggeligt! Efter lidt søgen rundt efter fiskene i det fantastiske vejr begyndte vi i 3.-4. drev at få gode hug. Hvis vi syntes gennemsnitsstørrelsen på Langelandsbæltet for en uge siden var lidt sølle (set i forhold til tidligere togter dernede), blev vi glædeligt overrasket ude ved Sprogø! Per Fluen toppede dagen med en rødspætte på 46,5 cm/1210 gram - Pausefiskeren med dagens 2. største fisk - PR-skrubbe på 45,5 cm/920 gram - og Hr. FiskeFoto.dk på en fornem 3. plads med PR-skrubbe på 45 cm/1130 gram. At Fluen og Pausefiskeren så blev afkrævet PitStop-forplejning (Pølsemix m.m. og is!) i Middelfart for præmie-pengene fra puljen, er jo så en anden sag! Hvem sagde "flad"! PS: Pausefiskeren.dk versus FiskeFoto.dk ... 1-0 ... ; ) ... Stor tak til Rustfri for "optagelsen i familien"!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
13.10.2013 - Hover Å - zone 3
En lettere naiv tanke om, at de større fedtfinner var trukket langt op i åen for at udføre de indledende øvelser vedrørende deres bryllupsakt, førte til endnu en ekspedition i langt inde i det vestjyske krat! Mellemstore og små woblere kunne ikke friste småfyre til andet end lidt pufferi - men da de små blink (SG's Nails) blev bundet i enden af snøren - tiltuskede Pausefiskeren sig en håndfuld fine juniorer af fedtfinnemæssig herkomst! Flidspræmier i "vildmarken" ...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16.10.2013 - Hover Å - zone 2
2 nye "ofre" for en guidet tur med gæstekort ved hjemmevandet! Hr. Fisker (!) og Co. oplevede ådalen på en rigtig smuk efterårsdag ... næsten for smuk! Solen bagte og tilskyndede de små skællede bæster, vi var på udkig efter, til at gemme sig langt inde under den skyggefulde brink. Bare lige for at vise gutterne fra østkysten, at der var fedtfinne(r) i vandet, krogede Pausefiskeren dog selv lige før afrundingen af dagen en dejlig, men også ret ung, bækørred ... tanken om fuldtidsjob som vestjysk fiskeguide hviler igen!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
19.10.2013 - Loch Nees
Utallige søuhyrer gjorde igen turen til Loch Nees mindeværdig! Over 75 kilo fordelt på 18 m/k og 33 fedtfinner! Herlige fights, store armbevægelser og spænding i klubmesterskabet - lige indtil også Johnny Fedtfinnen krogede en fisk! Per Fluen og Niels Cowboy (henholdsvis aktuel 2. og 3. plads) skal vist fange fisk over meteren i Rødekro, hvis Fedtfinnen skal vippes af tronen! Stor tak til søen for god service og ekstra-præmien til vinderen: Gavekort for 10 personer til Fodboldgolf!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16.11.2013 - Rødekro Fiskepark
Bundbids Klubmesterskab 2013 skulle afgøres! Det krævede vist en ordentlig krabat af ål for at Per Fluen på denne årets sidste klubmesterskabstur skulle rulle forbi Fedtfinnen på 1. pladsen - men da der kun var 3 mellemstørrelse regnbuer til Bundbid'erne, kunne Fedtfinnen endda glimre ved sit fravær og alligevel blive klubmester! Hurra & Tillykke! Sten troede ind til et kvarter før tid, at han ville vinde tursejren på det, vi alle troede ville blive dagens eneste fisk ... men så svingede Niels Cowboy fluestangen for alvor - og lige inden lukketid dukkede Ruller op med regnbue fra Sø 1! Dermed blev der alligevel kastet lidt rundt på de afsluttende placeringer i den samlede Top 5: Cowboy'en rykker op på sølvmedaljen og Ruller pisker forbi Fluemanden og tager 4. pladsen!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
24.11.2013 - Vonåen
De sortstribede røvere dukkede igen op i bevidstheden - men ikke for enden af snøren! Gummi-sandålene blev trukket rundt ved kanter og høller ved 2 broer uden at møde en eneste ruflet tunge fra en aborre! En selvmordstruet hundestejle kastede sig dog næsten forelsket foran krogen i en hjertevarmende tilkendegivelse af liv i den kolde væske ... akkompagneret af årets sidste rigtige varme solstråler?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|