Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren 2020 / 12.10.2020 - Ringkøbing Fjord

På tur med Pausefiskeren - 12.10.2020: Ringkøbing Fjord

Pausefiskeren bragede flot igennem som assisterende/vikarierende instruktør på Fiskeskolen arrangeret af Westcoast Sportfishing: Dagens hold af 10 ganske unge & spirende lystfiskere fangede ikke de ventede sild ved slusen i Hvide Sande - men til gengæld en krabbe og en gammel sko til venstre fod!
 
Derfor blev Pausefiskeren på det groveste dømt til eftersidning: 3 timer på Ringkøbing Fjord i den forvoksede badering!
 
ringkøbing fjord aborre barsch perch visit vestjylland
Hva' hunden? Da High Rider'en med Pausefiskerens velvoksne korpus rundede pynten mod syd, lå op til flere turist-joller i baghold i rørskoven! Og lidt længere mod nord endnu én ankret op i sejlrenden! Og en vadefisker mod øst - og en flyderings-fætter på vej fra museums-havnen ... Jo, der var godt nok trængsel på fjorden. Men mon ikke UL-grej og finesse-taktik kunne battle turisternes grovere stænger og agn?
 
aborre ringkøbing fjord visit vestjylland perch brasch fiskeri
Når konkurrencen om de skællede venner er hård, så må man jo bare have tillid til sine klassikere! Efter forgæves afsøgning af kanterne ved de tilgængelige dele af rørskoven kastes der ud i sejlrenden - og efter et par meget forsigtige angreb på gummidyret i dybet lykkedes det at kroge dagens første sæt striber: 27-28 cm Perca fluviatilis havde inhaleret den i rovfiske-kredse berygtede Z-man TRD. Pragtfuld!
 
aborre vestjylland ringkøbing fjord perch barsch
Der blev arbejdet hårdt for hugget med TRD'en - og der skulle finnes noget rundt i flyderingen - men endelig var der en fisk, der blev fristet af UL-fiskeriet.
 
aborre barsch fiskeri perch ringkøbing fjord visit vestjylland
Den ellers ganske magiske TRD blev efter en længere hugpause droppet - til fordel for UL-dropshot-stangen - og den lækre, vimsende Illex Scissor Comb i farven "Magic Pumpkin Craw" på krogen. Og under "trolling" mod dybere vand, var der igen hovedrystende fight i bølgen brun. Fin fisk lige under de 30 cm.
 
aborre barsch angeln perch ringkøbing fjord visit vestjylland
Dropshot-rigget viser igen sit værd - og fisken guides til afkrogning i flyderingen.
 
aborre perch barsch angeln fiskeri visit vestjylland ringkøbing fjord
Vestjysk skønhed!
 
aborre barsch perch angeln fiskeri visit vestjylland ringkøbing fjord
Med det store fiskepres i den sydlige del af fjorden er det vist på sin plads at praktisere catch-and-release! 
 
prop flåd pausefisk
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk