Fiskofil drama-dokumentar fra Pausefiskerens ekspeditioner i det Herrens År 2014
Klik på foto for at se det større - herefter klik på pilene for at se fortløbende galleri!
02.01.2014 - Oxriver
Mon ikke man skulle starte lidt stille og roligt med lystfiskeråret 2014 og drive et par dovne runder med ultralight-grejet ved de hjemmegravede å-slynger udenfor No ved Oxriver? Og Pausefiskeren begyndte virkeligt sløvt med sine angleriske aktiviteter i den nye sæson! Funktionsfejl på det ellers udmærkede grej eller fummefingerhed - kombineret med en overraskende dårlig kondition i henhold til en lang juleferie - hjalp ikke med at gøre årets første tur til en fiskemæssig succes! Det bliver op af bakke? Der må stadig undres over oplevelsen, hvor den lille wobler sad fast i et "Bodil"-omblæst grantræ, der lå med toppen i åløbet ved "1000-grams-svinget". Jeg lagde stangen på stien, gik hele vejen tilbage over "åen", gennem skoven og op af flere på hinanden følgende skrænter, kravlede ud og fik wobleren fri, kastede den ud i vandløbet - og skyndte mig tilbage. Kun for at finde ... ingenting! Væk var fiskestang og hjul! Havde en skummel turist-fisker nuppet grejet? Havde en stor regnbueørred hugget på den fritsvømmende wobler og trukket det hele i vandet? Heldigvis var wobleren flydende - så i det tiltagende mørke kunne jeg vandrende ud i vandløbet ane snøren og trække det hele ind. På vejen op på det tørre mærkede Pausefiskeren så også lige, at de fine waist-waders nok er lidt utætte midt på højre ben ...
Oxriver: Behov for meditation efter sådan en tur?
16.01.2014 - Hover Å - Zone 1
Sæson-premiere ved Hover Å! Pausefiskeren trodsede hård vind fra sydøst, 3 graders "varme" og truende bygeskyer - for der var jo å-premiere ved "hjemmevandet". Som på de fleste kolde å-dage var det ormen, der var valgt til at udfordre fedtfinnerne i den vestjyske perle. Det passede jo fint at vandre opstrøms for derefter at kunne drifte sammen med flåddet ned mod broerne igen - med den olme vind behørigt i ryggen. Vandføringen gjorde fiskeriet vanskeligt - det var en udfordring at holde flåd med derunder dinglende agn i den ønskede bane - og hastighed! Men nedstrøms jernbanebroen blev det en kende nemmere - og årets første hugvillige fisk - blev misset på det skammeligste! Synet af en hidsigt drejende hvid bug efter et kort ryk i linen gav dog hjertevarme og håb! 10 meter længere nedstrøms er den gal igen - en drilsk dans med flåddet - og så ingenting. Indspinning og et drev mere helt inde ved brinken. Resolut tager en herlig bækørred ormen - og giver Pausefiskeren 34 cm "guld" til en vel ok sæsonstart ved åen!
Skål, kære å! Lad nu 2014 blive endnu en prægtig sæson ved [...]dine brinker! Mon man kunne liste sig til en ... fjordvandrende regnbueørred ... eller en lille bækørred ...
Yes! I andet drev helt inde ved egen brink huggede den! Kort fight og [...]så ... HURTIG! Afkrogning, mål ... og ... Læs mere...↑
Catch & Release er ikke en fanatisk trosretning ... men når nu yndlings-fedtfinnen er truet [...]på bestanden, så ... farvel, tak for nu ... og på gensyn!
Her til og ikke længere ... Hover Å er ikke længere et dagkort-vand ... zone 1 [...]blev i 2013 kraftigt reduceret som fiskevand grundet ny bredejers uvilje til samarbejde med R.O.S. Læs mere...↑
02.03.2014 - Limfjorden
Havørred-jagten er gået ind! Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening har gennem mange år arrangeret klubture til kysten - og endeligt fik Pausefiskeren tid til at få sneget sig med! Ja, det er jo nok mellem 10 og 15 år siden de havvandrende ørreder blev efterstræbt målrettet på den danske kyst af denne sides webredaktør, men man bliver vel ikke for gammel til at blive fristet af noget "nyt"? Dagens tur gik til Lovns Bredning og Lundø - hvor garvede fluefiskere og vedholdende spinnefiskere i en 5-6 timer lokkede og provokerede med alskens former, farver, hastigheder og teknik. Dog ikke til megen opmuntring i forhold til oplevelser med sølvskællede fedtfinner! Sørensen kastede alligevel et sidste kast med "Pattegrisen", da de andre 4 var ved at forlade vandet ... og han reddede dermed selskabets ære med en fin og velfightende havørred lige under målet! Tak til ROS for en rigtig fin dag - der måske inspirerede Pausefiskeren til at trimme fluegrejet til kysten?
Lækkert klart vand - riflet i overfladen af en afvekslende vind - men [...]for koldt? En anden lystfisker fortalte os, at vandet blot var 4 grader - 6-8 grader ville være optimal mente formanden! Læs mere...↑
Kystfiskeri i herlige omgivelser!
Stemning - kysten om foråret.
Lovns Bredning opgives ...
... og der tankes op til et nyt sats omkring Lundø!
Pausefiskeren fiskede de gode steder - leopardbund med spredt ålegræs og muslingebanker - [...]og krogede det hele! Bortset fra den sølvskællede fedtfinne! Læs mere...↑
Formanden fisker sig kystnært og koncentreret ned til pynten ... inden han samler grejet [...]og går i land. Læs mere...↑
... mens Sørensen kort efter lige rundt om pynten kaster et sidste kast ...
... og kroger dagens flotteste fisk (Og eneste ...) på "Pattegrisen".
22.03.2014 - Skyggehale Put'n Take
Pausefiskeren træder ind i Klubmesterskabet i Lystfiskerklubben Bundbids 2014-sæson med forårsfornemmelser, "fiskefingre" og 44 point! Tur 2 i mesterskabet blev fisket i det midtjyske og for første gang ved et besøg i Skyggehale. Mens de fleste Bundbid'ere rykker mere eller mindre aktivt rundt med hvide gummidyr og de fleste kroger "standard-regnbuer" på ca. 44 cm ... trækker Pausefiskeren til sidst igen UL-kortet og sniger sig rundt i blæsevejret med 5 fods Beastmaster, Stradic 1000 og SavageGear mini-woblere. Efter at have hjulpet en tilpas tilfreds Martin med at nette dagens vinderfisk (73 cm!) lusker jeg over i den anden sø - hvor en glubsk regnbueørred i 5-6 kast forfølger den orange agn - rutsjer ind med bugen i sandet foran min støvlesnude og hugger kontant på wobleren i 10-12 cm vandstand! Plask og fight med spring ud af vandet! Frækt!
Foråret kryber frem fra den kolde jord ...
"De gamle" gemmer sig for den kolde vind i "busstoppestedet"!
Martin fanger flest - og den største: 73 cm!
Portræt af Pausefiskerens 44 point i årets Klubmesterskab.
Den hidsige fighter er besejret - og der må storsmiles med UL-grejet i fokus!
Martin får fortjent overrakt klubmesterskabets førerhue, pokal og diplom af formand Johnny.
10.04.2014 - Vonåen
Rør-ende! Ja, om ikke andet var der da gang i rørhøgens graciøse jagt over rørskoven og rørdrummen sendte periodisk sin dybe bas ud over "kanalen" derude mellem de 2 fjorde. Dagens sidste næsten-varmende solstråler ramte lige på "turist-pladsen" ved én af broerne over åen, da Pausefiskeren valgte at bruge det sidste af bryllupsdagen på at testfiske lidt blandet gummi-halløj i bølgen brun. Til trods for stor tiltro til både "nyopdaget" teknik og nyindkøbt grej ... skete der absolut intet, der kunne komme til at lugte af fisk! Men håbet er stadig sortstribet!
Som "sparsommelig" (nærig?) jyde, prøver man jo først lige en gratis [...]vareprøve: Jig fisket Texas-style. Tungsten "slip sinker" som kastevægt. Læs mere...↑
Dropshot-rig med SavageGear 3D Magic Shrimp - magien udeblev denne aften - men jeg [...]er overbevist om at denne kombination vil trylle fisk frem senere på sæsonen! Læs mere...↑
Gummidyr a'la aborre (Berkley-produkt?), der må friste en stor kanibalistisk sortstribet røver inden [...]sommeren er omme! Texas-rig med lidt mere primitiv kuglesynk. Læs mere...↑
16.04.2014 - Stadil Fjord
Alle store vestjyske fiskeprofiler drog i dag afsted til den længe ventede Laksepremiere ... så Pausefiskeren valgte selvfølgelig at fortsætte sin uendelige jagt på en aborre over 30 cm!
Foråret hilser pænt med varme stråler, da Pausefiskeren ruller ind ved [...]Røjklit Havn - højtryk og tilpas med vind - skulle dagen i dag bringe storaborren til badedyret? Læs mere...↑
Der "padles" i flydering - ud på de store dybder: Vest for Hindø kan [...]der jo blive næsten 2 meter dybt! Læs mere...↑
Trolling? Aaahhh - men yderst hyggeligt - og tilpas følsom drift med dropshot-rig [...]hen over bunden. Man mærker enhver vibration ... Læs mere...↑
... og så ... hugger en musling sgu' brutalt på dropshot-synket! Hvor bliver de sortstribede rø [...]vere dog af? Læs mere...↑
SavageGear-gummidyrene in action: Lækre sager som Magic Shrimp og 4play Shad! Men det [...]var ikke nok at være stærk i troen ... Læs mere...↑
19.04.2014 - Sneum Å
En lettere forsinket å-premiere i de "store" vestjyske lakse-åer sammen med Lystfiskerklubben Bundbid. Den 3. klubmesterskabstur i denne sæson havde overskriften "Valgfri å" og Pausefiskeren valgte det gamle "hjemmevand" fra Esbjerg-tiden, hvor Sneum Å var scenen for de første erfaringer med fiskeriet i strømvand. Sammen med Rullesten og Rustfri blev dagens største fangst landet lige omkring et af de mest produktive sving ved Ålbæk - nemlig søsters velsmurte madpakker!
En rigtig flot forårsdag ved Sneum Å - meget yndigt - og meget roligt [...]- alt for roligt? Læs mere...↑
Den indfødte fiskejæger havde været tidligt oppe - mon odderen havde [...]haft mere held med fedtfinnerne end Bundbid'erne? Læs mere...↑
Ja, foråret ramte os - når nu de toptrimmede laksefisk ikke ville [...]underholde os i varmen, kunne vi jo nyde det tiltagende blomsterflor, de frejdigt syngende lærker - og de første irriterende fluesværme! Læs mere...↑
"Pit-stop" for de store profiler! Lige opstrøms et af Sneum Å's "storfangersving" fik [...]de lokale græske guder leveret god frisksmurt forplejning! Tak for mad, Søs! Læs mere...↑
Tjah ... som antydet ... foråret var der gang i ... så det var nemmere at [...]knække anemoner med nakken, som Shubidua sang, end det var at knække koden til de ædle fedtfinner! Læs mere...↑
"Indvejning" hos Bundbids næstformand bød ... nej, ikke på friske fisk ... men på [...]herlig hjemmelavet suppe ... Bundbid er utrolig konservativ med fejringen af å-premieren - selv om det er et årti siden, premieredatoen flyttede fra d. 16. januar! Mange tak for mad til Eva & Sten! Læs mere...↑
28.04.2014 - Nebel Sø Put and Take
Klubaften i Lystfiskerklubben Bundbid er igen rykket udenfor - og ikke kun fordi klubben pt. ikke har et fast klublokale! Pausefiskeren brugte igen de 2 timer mellem Carsten Fluemands velgrillede pølser og klubaftenens planlægning af kommende ture med lette øvelser med fluegrejet - igen uden synderligt held - men måske med en smule længere kast?
Der kastes med fluer, der drives med orm ... og den fint nulrede powerbait rulles [...]varieret ind ... men solen var vist det eneste, der bed lidt ved bredden af Nebel Sø på en skøn forårsaften! Læs mere...↑
Og dog! Den nyeste Finn i klubben havde endnu ikke mistet al fiskeheld - [...]og krogede klubaftenens første og sidste fedtfinne! Læs mere...↑
Der blev dog kroget yderligere en ordentlig krabat inden kaffe, kage og tur-planlægning [...]overtog dagsordenen: Næstformanden blev dog forsigtig afkroget og genudsat! Læs mere...↑
Så kender vi Bundbid'erne igen: Kaffe & kage ... uden det, ingen klubaften!
01.05.2014 - Karlsgårde Sø m. Deluxen
Jomfru-sejlads med det gode fartøj "Deluxen" - ejet af det stolte Jolle-laug "Den Storbarmede Havfrues sidste Ære"! Jollen er en Örnvik 410 - og den skal bære mange store forventninger! I første omgang altså en forårstur på Karlsgårde Sø: Rustfri & Pausefiskeren til geddepremiere på det tidligere sagnomspundne storfanger-vand!
Pausefiskeren er blevet skibsreder! Det burde gi' garanti for en del nye fornøjelige [...]fiskeoplevelser i fersk- og saltvand! Læs mere...↑
... taget til efterretning!
Sydvestjydsk har haft fiskeretten på Karlsgårde Sø i mange år ... rigtigt mange år!
Rustfri - en anden af anpartshaverne - er godt tilpas med, at "Deluxen" kan [...]søsættes uden bøvl ... på mindre end 30 centimeter vand! Læs mere...↑
Pausefiskeren udfordrer sig selv motorisk og motionsmæssigt! Det er "desværre" forbudt at [...]bruge motorkraft ... og sejl ... på søen. Godt kampen mod bølger og lige lovlig kraftig modvind ikke blev filmet, som Rustfri truede med! Læs mere...↑
Der var ikke mange geddefiskende atleter ved den ellers så legendariske "storvildts-sø" - så [...]der burde være fisk nok til os alle? Læs mere...↑
Pausefiskeren starter med spinnerbaits og gummidyr ... og fortæller ikke noget om, hvorfor man [...]skal passe på klappende låger og stangspidser ... Læs mere...↑
Hug på Rustfris skalle? Hvis ja: Så var det nok ikke Gedden Grum på [...]over meteren ... Læs mere...↑
Rustfri bliver herefter pludselig ganske koncentreret og aktiv ...
Der fiskes højt - der fiskes dybt - der lokkes med naturlige farver [...]- der provokeres med krasse nuancer. Men alle disse bevægelser frister ikke nogen - endnu? Læs mere...↑
Endeligt! Rustfri kroger og lander den første officielle fangst på fartøjet - [...]og får dermed æren af "båd-rekorden"! 46 centimeter! På en stor Reflex-spinner! Læs mere...↑
Den lune bugt - hvor mængder af gedder burde stå i kø for [...]at blive målt, vejet og fotograferet efter fredningens ophør - forlades igen - ude på det "dybe" må de store jo stå? Læs mere...↑
Store agn = store fisk? Rustfri noteres for junior-gedde nr. 2! PS: Wobleren er 16 centimeter lang!
3-0 til Rustfri! Pausefiskeren må bukke sig i støvet for børnehavegeddernes mester [...]- og vil alligevel mindes jomfrusejladsen med stor fornøjelse! Hvornår kan vi komme afsted igen? Læs mere...↑
03.05.2014 - On The Rocks ved Nyborg
4. klubmesterskabstur i år - Bundbid holder traditionelt fast ved den første lørdag i maj til en tur til klipperne ved Storebæltsbroen - for det er jo her på dette tidspunkt, at der kommer massive mængder af "the horny" hornfisk, ikke???
Den smukke natur ved den danske kyst - men hvordan kan det være [...]at Pausefiskeren har tid til at nulre rundt med kameraet i vandkanten? Læs mere...↑
Efter den første time er der endnu ikke sat krog eller silkesnøre [...]i et eneste næbdyr ... Læs mere...↑
Men så ... Pausefiskeren kroger en sølvpil ... og sikrer sig gode point i mesterskabet ...
67 cm får det store smil frem hos Pausefiskeren! For det er ikke sket [...]siden slutningen af 90erne (Og ja, det var 1990erne!), at han er placeret på en foreløbig 2. plads i klubmesterskabet! Læs mere...↑
Niels Cowboy vil også være med - efter mere end 3 timer er der [...]blot fanget 2 hornfisk! Læs mere...↑
Der ofres normalt en del opmærksomhed på bundsnøren og de flade som [...]bifangst herovre - men et utal af småtorsk drillede rigeligt i dag. Læs mere...↑
Der var alt for roligt under det imponerende bygningsværk under klubmesterskabet ...
Nr. 2 - Niels rykker et næbdyr mere ind - og troen på endnu [...]en bidperiode vokser! Læs mere...↑
Men ved indvejningen dominerer de flade i antal - 41 flade vs. 5 hornfisk!
Michael var regerende "hornfiskemester" - kommer han her snigende med årets vinder-fisk?
Jens Paps trækker en fin flad op af hatten - ising på 35 cm. [...]til konkurrencen om All Star Tavlen ... Læs mere...↑
36 cm mørksej - også til All Star Tavlen - så er René også noteret!
Flere flade - ud over selve René også en skrubbe på 36 cm!
Men ganske "som forventet": Michael henter med hornfisk på 70 cm dagens største hæ [...]der! Formanden gratulerer med diverse præmier! Læs mere...↑
Og så er der lange ... kødfyldte til alle!
17.05.2014 - Børsmose Strand
Bundbid inviterer igen til jagt på de stormundede, flade rovfisk på badestranden! På klubmesterskabets 5. tur må det snart være på sin plads, at Pausefiskeren får kroget den legendariske pighvar. Eller skal der mere end 4 forgæves forsøg ved Vesterhavet til?
Var det mon de stramme Speedos, man skulle have fundet frem i stedet? Sommerstemningen [...]presser sig på ... Læs mere...↑
... selv om det hele startede langt inde i tågen!
... uden mad og drikke ...
Liv for enden af snøren! Fremskridt!
Der tæskes både kunstagn og naturlige agn langs kysten og ud i [...]bølgen blå ... Læs mere...↑
Mere liv på krogen! Mens Pausefiskeren afkroger en sjælden flad - undermåler! [...]- høres rygtet om en fisk over mål! Læs mere...↑
Rullesten kaster fortsat koncentreret efter flere timer - men ligner alligevel én, der er [...]begyndt at snakke med sig selv! Læs mere...↑
Og Michael bedriver uautoriseret "pausefiskeri" ... men er alligevel aktiv nok til ikke at blive [...]fanget af tidevandet! Læs mere...↑
Rullesten er kommet til bevidsthed igen - og starter målrette grillen! Hvad skulle [...]vi gøre uden ham og de gode grill-pølser? Læs mere...↑
Per Fluen drøvtygger - og drømmer videre om store rov-flade!
Formand Johnny har overrakt Jens Paps diplom og statuette til Jens Paps - dagens [...]største flade (Altså hans skrubbe på 32 cm). Læs mere...↑
26.05.2014 - Nebel Sø Put and Take
En smuk - vejrmæssigt set - klubaften for Lystfiskerklubben Bundbid med én regnbueørred (Igen til et nyt medlem - det går over, når man bliver "rutineret" Bundbid'er!). Pausefiskerens højdepunkt var en næsten sensuel passage af 2 utroligt store, utroligt smukke karper lige under spinnestangens topøje. Majestætisk rolige - og noget, der skabte drømme. Pausefiskeren skal nemligt snart finde det gamle medegrej frem ...
Naturlig skønhed - også ved fiskesøen!
29. + 30.05.2014 - Den Gamle Grusgrav by Night
Tålmodig ventetid var overstået! Pausefiskeren var - efter lettere pression? - blevet inviteret på medefiskeri i det østjyske af Kasper - bedre kendt i skællede kredse som "Hr. FiskeFoto.dk". Han havde i længe lokket med fine beretninger om suder! Det er jo over 20 år siden, denne sides redaktør havde haft sådan en skønhed på krogen! Tinca tinca - doktorfisken - kunne nu blive et opnåeligt bytte? Det ville uden tvivl blive et hyggeligt top-møde, når redaktørerne fra FiskeFoto.dk og Pausefiskeren.dk skulle krydse klinger i natten.
Inden afrejsen skulle både de gamle medestænger støves af - linediameteren nedjusteres - nye kroge i str. 6-12 indkøbes - kompostorm og majs klargøres - batterier tjekkes i både pandelampe og bidmelder ... og ikke mindst: Duftstofferne skulle findes i den gamle kommode på Æ' Pralstow, bagerst i den nederste skuffe. TuttiFrutti og Scopex - gode sager fra Pausefiskerens brasen- og karussejagt i 90'erne!
Efter at have forfulgt Kasper på hans motorcykel rundt på små støvede landeveje, [...]drejede jeg Corollaen ned af en længere grusvej. Derefter skulle alt pakkes på lastæslerne (os selv!), inden vi vandrede hemmelighedsfulde ind i skoven, ud over engen, igen ind i skoven, rundt om hjørnet - på vej til den gamle grusgrav med sine sagnomspundne fisk! Læs mere...↑
Redaktøren af FiskeFoto.dk ligger hårdt ud ...
Ikke længe efter kroger Pausefiskeren tilfreds en fin skalle - så er der [...]lidt til Bundbids All Star Tavle (29 cm). Læs mere...↑
Kasper rigger små løjer til - sidst så han større aborrer fø [...]lge med deres krogede lillebrødre ind - men det var blot de mindre familiemedlemmer, der ønskede denne servering! Læs mere...↑
Ups! Ninja-krabber! Den frygtede signalkrebs bor også i grusgraven!
Kasper giver den som anstændig "guide" - og viser, at der er gode [...]fisk i søen: Turens første karpe! Læs mere...↑
Forberedelser til nattens anstrengelser ...
Mere klargøring til nattens aktiviteter - med pandelampe og Matusalem 15 års går [...]det ikke helt galt! Læs mere...↑
Natten sniger sig ind på os - og det samme gør fiskene! Suderne [...]danser midt imellem foderpladserne - og os! Kasper snyder den mest frække af dem ... Læs mere...↑
Blitz! Et smukt syn!
Stilheden sænker sig igen over foderpladsen - og fiskerne!
Efter et par timers mere eller mindre effektiv søvn lokkes Pausefiskeren tilbage til [...]stængerne - Kasper havde jo sagt, at suderne bed kl. 4:00! Så mens Kasper småsnorkede ovre ved krattet, krogede Pausefiskeren kl. 3.55 sin første suder i over 20 år! Læs mere...↑
Selv en hakket hale (fra et voldsomt brudefærd for nylig?) kan ikke fratage [...]suderen sin klassiske skønhed! Majs boostet med Scopex overlistede den velfightende frækkert! 45 cm/1370 g - ny PR! Læs mere...↑
Natten blev lige pludselig endnu skønnere ved den gamle grusgrav!
Stilheden i "campen" blev blot afbrudt af diverse underlige dyrelyde - om Kasper startede [...]det hele med sin snorken må stå hen i det uvisse! Læs mere...↑
En karpe (karpe/karusse-bastard uden skægtråde?) overlistes i skumringen - utroligt velfightende 40 cm!
Resten af morgenen blev det til lidt skaller og småaborrer - lige ind [...]til Pausefiskerens Fox Micron-bidmelder blev udløst til, hvad der kan betegnes som et "screaming take"! Majs/orm-kombi boostet med Scopex fristede endnu en PR til Pausefiskeren! SKÆLKARPE! Læs mere...↑
Portræt af en skægget skønhed på 55 cm/2210 g. Efter denne fø [...]rste "Over-1-kilo-karpe-oplevelse" forstår Pausefiskeren udemærket den store gruppe af med- og medefiskere, der får "karpe-feber"! Sikken fight - sikken spænding! Læs mere...↑
Med stor tak for kampen til karpen - og en kæmpe tak til [...]redaktør Kasper for invitationen til grusgraven - slippes den skællede skønhed fri. Læs mere...↑
Men inden han får pakket alt grejet sammen kroger Pausefiskeren turens sidste fisk [...]- en junior-suder! Mon der er mulighed for et gensyn - når den er blevet "voksen"? Der er i hvertfald pakket gode minder fra den gamle grusgrav! Læs mere...↑
Kasper slutter, som han startede på turen! Aborre! Men denne gang en præsentabel [...]størrelse! Mon han er klar til en tur til Vestjylland og mere jagt på de sortstribede røvere? Læs mere...↑
08.06.2014 - Lillebælt m. Deluxen
Om Pinsesolen ville danse over Lillebælt var sådan set underordnet! For Rustfri havde en plan: Første rigtige test af Jolle-laugets "Deluxen" med påhængsmotoren in action i de salte bølger ud for Middelfart! Vejrudsigten var i løbet af natten gået fra skyfrit til overskyet med byger - men regnbygerne på vej østpå kunne ikke tage det gode humør fra dagens skipper Rustfri - og letmatros Pausefiskeren. Det kunne den sørgelige melding fra Middelfarts orme-pusher så heller ikke - selvom hans "Sandorm udsolgt!" gav lidt nervøse trækninger! Regnorm blev skiftet ind som alternativ - suppleret med de i forvejen pakkede nød-agn skalrejer og gummiorm med smag! Og tobis til de store flade var også med! Det skulle sgu' nok blive en fin dag på bæltet alligevel!
Endelig opklaring og afsted med os! Rustfri virker koncentreret - historien om den store [...]pighvar på 53 cm fra et tidligere togt (tilbage i sort/hvid-tider?) runger stadig ... Læs mere...↑
Pausefiskeren får dagens første hug ... en "antik" øldåse kroges sikkert!
Skipper sætter kursen - Fænø Kalv om bagbord - eller styrbord? Who [...]cares ... Danmark er et dejligt land! Læs mere...↑
Hug! Rustfri rejser sig for at fighte vilddyret fra dybet ... var det den store pighvar?
... aaahhh, den glæder sig vist til mærkedagen, hvor den når mindstemå [...]let! Rustfri nåede dog at få 6 fisk indenbords uden at Pausefiskeren havde mærket noget ... Læs mere...↑
Sådan, Pausefisker! Første fisk over målet - og båd-rekord for [...]skrubbe: 28 cm! Rejer rykker! Læs mere...↑
Hug igen! Pighvar-alarm til Rustfri?
... aaaahhhh, torsk under målet driller ... men der er da liv dernede i dybet!
Taadaaa! Dagens største flade - ising på 32 cm - bådrekord!
Rustfri scorer vist også en et-stjernet bådrekord? Regnorm frister stort set alt i dybet!
Igen bådrekord til Rustfri - jyde møder "københavner" på Fyn?
"Attack of the Giant Cod" ... mon Rustfri kan mærke dens ånde i nakken?
Bingo! Pausefiskeren kroger 2 fine frokost-fisk på én gang! Rødspætte-bådrekord på 30 cm!
Tissepause ... og uden sammenhæng ellers: Frigearet på påhængsmotoren forsvandt lige deromkring! [...]Godt at Rustfri er ganske fingerfærdig og kreativ! Ingen vilde problemer med det fortsatte togt! Læs mere...↑
Et alternativ: Skulle vi sætte sejl, hvis vi fik problemer med motoren?
Torsk! Den var mindst 40 cm ... bådrekord!
Efter lidt kø ved slæbestedet - og et par ekstra drev langs kysten [...]- sørger Skipper for at togtet får en anstændig afslutning! Hjem til Maskinmesteren og få set på gearproblemet! Læs mere...↑
30.06.2014 - Nebel Sø Put and Take
En bred ryg dukkede op lige under stangspidsen, da den lille aborre-efterligning steg mod overfladen ... pr. refleks: spinstop ... og lige som fisken drejede rundt og huggede, opdagede Pausefiskeren, at det ikke var en tyk regnbueørred ... men en 60 cm gedde! Shit, det kunne ikke gå godt med den ca. 4 cm lange gummifisk og en 0,20 mm line! 3 udløb ... og pling ... svømmede den sure røver afsted med en lille læbepiercing!
Det blev så anledningen til at resten af klubaftenen i Lystfiskerklubben Bundbid for denne sides redaktør blev til autoriseret pausefiskeri med flåd og orm (absolut ingen skjulte hensigter med jagt på fiskesøens suder og karper ...). En cruisende fisk blev opdaget ved indløbet til Store Sø ... og efter et par smånusserier og drillende skubben til ormen ... lykkedes det kort før kaffetid at kroge en rigtig flot bækørred på 41 gyldne centimeter.
2" Drop Shot Minnow - blot fisket monteret på lille krog og lille splithagl 30 cm [...]fra krogen - brednært fiskeri efter dovne regnbuer - eller hidsige geddemadammer! Læs mere...↑
Ved bækkens indløb i Store Sø cruiserede denne gyldne skønhed - [...]lige indtil Pausefiskeren kom forbi ... Læs mere...↑
06.07.2014 - Hover Å - Zone 1
Det var en and! Ja, altså i første omgang en moskusand! Og en ganske rolig og hyggelig fætter af slagsen! Men også Pausefiskerens forudsigelser om den lille å som brusende strøm efter weekendens nedbør - hvor en tung regnorm fisket i høller og sving ville lokke store fedtfinner til hug - var en "and"!
Den fortsat lavvandede sommer-å drev uhyggeligt roligt mod fjorden - omgivet af uhyggeligt høje græsser og urter! Pausefiskeren måler på den anden side af 190 cm - og følte sig flere gange klaustrofobisk lukket inde i "junglen" (Machete som standard sommer-å-udrustning?). Det var uger - eller måneder? - siden nogle medfiskere havde plantet deres mudrede støvlespidser på disse brinker opstrøms jernbanebroen!
På vej tilbage til bilen (efter en håndfuld håbløse hug og en springfyr af bækørred'sk oprindelse - 3 fantastiske spring af en fisk på ca. 25 cm efter tilslaget) koncentrerede jeg mig om at komme helskindet ned fra jernbanediget - men blev forstyrret af et vildt og højlydt plask nedstrøms broen - og nåede lige at se en skummende bølge ind mod modsatte bred omkring 50 meter fra mig. "Hvis det er en fisk ... er jeg ikke sikker på, at jeg vil fiske denne strækning færdig ...", nåede jeg at tænke! Heldigvis blev skumsprøjtet i den tiltagende skumring forklaret med et tydeligt spor på begge sider af åen - et rådyr havde nok bare knap så graciøst fejlberegnet sin springstyrke - eller afstanden - og maveplasket sig ind i aftenstemningen!
Lige kort før dyresporet forsvandt flåddet for sidste gang denne aften - en smuk 18-20 cm livsglad bækørred hang fast i ormen og krogen - og kunne hurtigt med 2-3 slag med halen frigøre sig fra Pausefiskerens våde favntag og forventede fotosession: Intet foto - ingen fangst? Til gengæld dog et vådt ærme!
Nu ikke så næbbet! Holdt den fjerede fætter vagt for de store fedtfinner?
Hvor blev åen dog af? Vildmarken lige i baghaven!
10.07.2014 - Vonåen
Sol, sommer ... aborrefiskeri! Østenvinden burde jo egentlig nok friste Pausefiskeren til et sats efter makrel ved molerne i Hvide Sande - men charmen ved at der blot er 4-5 minutter til lidt mulig aborre-hygge - og at der var nye jomfruelige gummidyr i Pausefiskerens grejkasse - resulterede i, at snøren endte i den dejlige kanal mellem de 2 fjorde!
Det tætteste man kommer på det dersens moderne storby-halløj "Streetfishing" i Udkants-Danmark? [...]Pausefiskeren sniger sig rundt ved graffiti-overmalet beton på jagt efter en Perca fluviatilis ... Læs mere...↑
Texas-rigget leverede sidste år fisk pænt over "standard-pausefisker-størrelse" - hvilket vil sige [...]over de 25 cm! Denne aftens fiskeri viste, at også fisk mellem 15 og 20 cm inhalerer gummidyrene fisket på amerikansk! Læs mere...↑
Texas-rigget close-up: Fra højre mod venstre - Reins Tungsten Slip Sinker (3,5 g) glidende [...]på fluorocarbon-forfanget - perle til at beskytte knuden - Owner Cultiva TL-01 Softbait Krog med Twistlock size 2 - Lunker City 3" Ribster i farven Green Pumpkin/Watermelon. Mindre kan nok gøre det - men nørderiet fra vinterens Youtube-surfing smitter! Læs mere...↑
Efter lidt stilstand i fiskeriet skiftes gummidyret - Reins Swamp Mover Jr. i farven [...]Wakasagi henter en ny røver frem under broen ... Læs mere...↑
Plask og jagen tæt inde ved betonkanten - et perfekt kast midt mellem 2 [...]flygtende fisk bliver belønnet med aftenens tungeste hug og mest hidsige fight ... Læs mere...↑
Årets foreløbigt (?) fineste aborre - 27 cm sulten sommer-skønhed. Indbegrebet af sommer i Danmark!
17.07.2014 - Oxriver
Pausefiskeren havde indkaldt svigersønnen til den årlige Boot Camp inden det forestående feriefiskeri. Var grej-kendskab og motorik ok? Der var pres på Pausefiskerens guide-evner, for den unge Engelsbak manglede stadig en fisk på CV'et ...
Sådan! Emil kroger og fighter - efter svigerfars grundige vejledning og udvælgelse [...]af agn (Mepps Aglia m. røde pletter str. 2) og fiskeplads (Søen, hvor vandet pumpes ind i det hjemmegravede å-system) - sin første fisk - en voldsom regnbueørred på hele 44 cm og 1150 g. Der er alligevel håb for den knægt! Læs mere...↑
Hvilken herlig sommeraften! Mens skumringen sneg sig ind på os - og temperaturen faldt [...]en anelse - steg forhåbningen om flere hug ... Læs mere...↑
Ja, ja, ja ... "De store fisk tager en lur, når Pausefiskeren er på tur!" ...
26.07.2014 - Kysten v. Protaras (Cypern)
Sommerferiefiskeriet burde i år have givet Pausefiskeren den første Middelhavsfisk i 3. forsøg! Vi så masser af mere eller mindre farvestrålende skællede væsner, nå vi "dykkede" rundt ved de små "rev" ved badestrandene - fisk mellem 4 og 40 cm - men hænge fast i Pausefiskerens eller svigersønnens skarpe kroge, ville de ikke! (Og igen var nærigheden for stor til at give 45-50 euro for en 3 timers morgentur, hvor man pr. båd med op til 9 medfiskere MÅSKE kom i nærheden af en stime mindre tun - og MÅSKE var heldig at komme til stangen ved hug!).
Cypern 2014 - drømmen om en eksotisk fangst i Middelhavet skulle udleves? Men med 38 [...]grader om dagen og 28 grader om aftenen vil ferien blive husket mere for Pina Coladas, Mojitos og plask i poolen - end for store armbevægelser med stang og snøre! Læs mere...↑
Man tager 3000 kilometer sydøst på - og køber stadig agn fra den [...]gamle fødeby! Læs mere...↑
Den unge Dobbelt-E har ikke tålmodighed til medefiskeriet med flåd og naturlig [...]agn - og kaster gode danske kystblink og kystwoblere ud i det salte hav ... det var vist kun bunden, der bed! Læs mere...↑
Pausefiskeren ... tjah ... han pausefisker med lunkne rejer og kold KEO, den lokale pilsner (PS: [...]På Cypern betragtes "vores øl" fra Carlsberg også som lokalt!). Læs mere...↑
Pausefiskeren afbrydes igen og igen i sin meditation af angreb på den snigende reje. 6 [...]-7 sorte fisk på 20-25 cm æder løs - uden om krogen! Selv med rejen fastbundet på krog med agn-elastik snydes de ikke! 4 gange troede jeg, at fisken var sikker - 4 gange forsvandt flåddet resolut i dybet (STOR fisk!) - kontant modhug - men absolut intet liv for enden af snøren! Læs mere...↑
Dette var det tætteste Pausefiskeren kom på bid fra fisk på denne tur! [...]Men næste gang, jeg kommer til Middelhavet, så ... Læs mere...↑
23.08.2014 - Sneum Å
Klubmesterskabet i Lystfiskerklubben Bundbid havde igen selskab af Pausefiskeren - lokket af herlige Sneum Å, hvor Pausefiskeren gik de første mange hundrede å-kilometer i sin lystfiskerkarriere (... tilbage i sort-hvid-tider?).
De sidste 2-3 ugers massive regnbyger fik håbet om en habil bifangst af havørred eller laks til at vokse. Men vejret modtog os ved ankomsten til åen med lårfede stråler af regnvand og ruskende vindstød - og lysten ved lystfiskeriet blev lige sænket en 5-10 grader!
Humøret steg dog gevaldigt da Pausefiskerens Corolla under parkeringsmanøvren "blev skyllet i grøften" og de atletiske Bundbid'ere måtte skubbe ham op igen!
Lad mig afsløre med det samme ... til trods for tilstedeværelsen af pænt mange fedtfinner i åen (skumsprøjtende individer, brune rygge på træk, en kroget laks ved "Godset" m.m.) kunne klubmesterskabsafdelingen ikke byde på en eneste prægtig laksefisk ved indvejningen!
Til gengæld fik vi lov til at hvile sjælen i godt selskab på en fantastisk sensommerdag i Danmark! Det er vel også en slags fangst?
En mørk og stormfuld nat ... den gamle Corolla i havsnød ved Sneum Å! [...]Så gutter! Ikke flere kommentarer til det - men kvajebajerne skal jeg nok huske! Læs mere...↑
Det grusomme vejr fortsatte efter "befrielsen" af køretøjet - så ingen skulle [...]være bange for tørt morgenbrød! Læs mere...↑
Heldigvis klarede det op ... og klitrose-snapsen klarede resten!
Typisk dansk vejr - pludselig var naturen i fuld harmoni!
Og samtidigt med at vi fik kastet endegrejet i vandet blev det helt små-romantisk ...
Per Fluen koncentreret under fiskeriet ... iført førerhuen ... på dette tidspunkt fører [...]han stadig klubmesterskabet efter de første 6. runder. Læs mere...↑
Fast fisk til Pausefiskeren! Ud af 5-6 vilde skalle-krogninger bliver kun denne ene hæ [...]ngende på den voldsomme cirkelkrog, der er regelbestemt i de vestjyske laksevande. Men den giver da gode 22 centimeter (lig 22 point) til Pausefiskerens point-konto i mesterskabet! Læs mere...↑
Sensommer i DK ... herligt!
Lige neden for Godset oplever Pausefiskeren en af de lokale sportsfiskere kroge en rigtig [...]fin sølvfisk - en laks på omkring meteren! Fedtfinnen viser sin styrke - og opfører sig tilpas flabet, da den anden gang den er oppe ryster sit store hovede og spytter den store wobler ud! Læs mere...↑
Niels Cowboy lassoer upåvirket af alle de vandrende fedtfinner, der viser deres rygge [...]i overfladen, en fin aborre - kan den sortstribede røver sikre ham tur-sejren? Læs mere...↑
Indvejning: Ja da! 30 centimeter plus de 5 bonuspoint som tur-vinder - og Niels rykker op [...]på en 4. plads i mesterskabet. Læs mere...↑
Fisken skulle være så stor! Men alligevel smiler Michael tilfreds - for med [...]disse centimeter rykker han op på en foreløbig 1. plads i Bundbids klubmesterskab 2014! Læs mere...↑
04.09.2014 - Limfjorden
"Western Wetlands Guideservice" slår til igen - Nico fra Schweiz forsøger sig endnu en gang med Pausefiskeren som den "lokalkendte" "ekspert" i skællede oplevelser! Sidste år blev det til et par små-ørreder ved Hover Å - nu skulle der salte oplevelser til!
Først rammer turisten og "guiden" det "sikre" spot - Jegindø og dens sydlige [...]spids Tappen. Læs mere...↑
Nico var overbevist om, at vi fik hug af havørred inden kl. 10:00 - [...]han havde jo kroget laks i Skjern Å de 2 foregående dage inden dette klokkeslet! Men alligevel skulle der være plads til lidt morgenforplejning inden! Læs mere...↑
Limfjorden fra den ekstra pæne side - en fantastisk efterårsdag spredte lys [...]og hygge! Læs mere...↑
Aliens versus ... Pausefiskeren ... ?
Nico sniger sig langsomt og koncentreret ud på Tappen - han mangler en dansk [...]havørred på sit CV! Læs mere...↑
Pausefiskerens 1. og 2. valg - Pilspidsen 10 g. og Leguan 16 g.
Absolut ingen kontakt med sølvskinnende fedtfinner! Derfor: Sceneskift og livgivende pausefiskeri - lige [...]rundt "om hjørnet" ved færgen til Venø prøves med dovne orme. Læs mere...↑
Pause = pølse! Livet kan vist godt være en hel del værre ... [...]og så var der da også frikadeller, kartoffelsalat og tjekkisk øl på "guidens" tur-menu! Læs mere...↑
Sidste chance ... gav heller ikke den schweiziske forbindelse sølvfarvede skæl på fingrene! [...]Men Nico ville nu gerne "bestille" tid ved Pausefiskeren næste gang, han rammer Jylland sammen med fiskegrejet! Tak til Nico for rigtig hyggeligt selskab - og god tur hjem til Basel! Læs mere...↑
06.09.2014 - Alslev Fiskesø
Pausefiskeren var blevet indkaldt til den herlige fiskekonkurrence "Tjek-Li'-Æ-Orm Cup 2014" - og det var ikke kun de seneste 2 års sejre med retten til at kalde sig "Fiskekongen XVI" og "Fiskekongen XVII" - der trykkede denne sides webredaktør! Varmen var tæt på træls - og regnbueørrederne i Alslev Fiskesø virkede lige lovlig dovne! Sammen med de 3 øvrige lystige fiskebrødre - Turisten, Flinkfiskeren og Fynboen - kunne man dog sagtens holde humøret højt og sætte liv i den venskabelige konkurrence, der i år blev afholdt for 19. gang.
Fjern torden og en trykkende varme ved fiskesøen ... rammen for årets Fiskekonge-dyst var sat!
De 3 gamle mænd og havet ... ???
Forplejning og agn-valg ... hvad er til fisk, og hvad til fiskeren?
Flinkfiskeren satser hele butikken - og går efter de sortstribede røvere i [...]str. Xsmall (Han er jo alligevel den eneste, der har vundet konge-titlen på andet end tykke regnbueørreder!). Læs mere...↑
Turisten føler sig ignoreret af regnbueørrederne - og vælger samme taktik [...]som Flinkfiskeren - og begynder at fortælle, at det ikke er størrelse, men antal, det kommer an på! Læs mere...↑
Med mindre end 3 kvarter tilbage vælger Pausefiskeren - til trods for udtalelsen om, [...]at han ville overlade årets titel til andre i broderskabet - at lokke en vældig fisk med majs og orm ... Læs mere...↑
Lille tyksak ... altså regnbueørreden! Mon den alligevel skulle skaffe Pausefiskeren den 3. titel i streg?
Hvad hunden? Fynboens stage knirker pludseligt faretruende! Var det én af de 4-5 kilos ø [...]rreder søens ejer havde sat ud tidligere på dagen? Læs mere...↑
Fisken fighter voldsomt - og lidt underligt? Og hvad er det, der glimter bagpå [...]regnbueørreden? Læs mere...↑
Upsedasse ... Fynboen afmonterer det antikvariske blink fra gatfinnen! Er der mon regler om anal-krogning [...]i denne dyst? Læs mere...↑
"Lille fisk i hånden der - hvem er Fiskekonge i Verden her?" - [...]eller måske: "At være - eller ikke at være Fiskekonge!" Læs mere...↑
Fiskeriet er slut! Det klassiske gruppefoto med fisk (Den Etiske Komité voterer stadig - [...]er det Fynboen, der til trods for den alternative krogning, kan tiltuske sig tronen?). Læs mere...↑
For første gang siden 1996 - den allerførste dyst i fiskebroderskabet - kan [...]Fynboen rense den største regnbueørred! Fiskekongen I er nu også Fiskekongen XIX - 18 års tålmodig venten er slut! Læs mere...↑
Men vi fangede altså faktisk flere fisk end Fynboen ... 2 aborrer hver!
09.09.2014 - Hover Å - Zone 1
Meldingen løb som en steppebrand ... weekendens voldsomme vejrlig med regionale skybrud havde rusket godt i den lille Hover Å ... og i Bratbjerg Dambrugs bassiner! Resultatet var langt over 60 tons undslupne regnbueørreder mellem 1,5 og 3+ kg. Pausefiskeren nåede med sædvanlig timing først efter aftensmaden derud til frontlinien - og mødte alt fra storsmilende børn, der fangede deres første/største fisk, til fladfiskegarn-sættende middelaldrende herrer, der kom vandrende fra den oversvømmede mark opstrøms broen og lød som om de var på vej til fiskeauktion! Sørensen - bestyrelseskollegaen fra ROS - stod venligt og hilste med et "Her er der fangstgaranti!". Pausefiskeren krogede til sit held en rigtig fin regnbueørred i 3. kast - under Heebro, hvor Sørensen stod! 54 cm og 2400 g velfightende fedtfinne viste, at der stadig var fisk derude selv om aftenen var fremskredet (Og da Sørensen kort efter dette sagde farvel - han skulle hjem og rense et to-cifret antal regnbuer - er der jo ingen grund til at afsløre, at Pausefiskeren kun nåede at kroge en enkelt fisk mere, inden mørket faldt på, og åen - til trods for de store mængder regnbueørreder på flugt - blev helt rolig).
Mon ikke det snart bliver tid til at hjælpe de naturligt hjemhørende fedtfinner derude - ved at kroge en håndfuld regnbuer mere?
Undsluppen regnbueørred i rigtig fin kondition - og med ganske pæne finner! [...]Den skulle nok være endt i en eller anden fiskesø inden længe - men nåede ikke længere end til Pausefiskerens fyraftensfiskeri! Læs mere...↑
15.09.2014 - Hover Å - Zone 1
Det store Regnbue-Cirkus fortsætter ved hjemmevandet - de mange ny-vilde fedtfinner tromler stadig op og ned af åen! Endnu en gang kommer Pausefiskeren, den dovne hund, først til åen efter aftensmaden - og oplever at de andres givtige fiskeri ebber ud, da han ankommer ...
Men netop som de lilla og rosa nuancer er ved at forsvinde fra aftenhimlen sammen med den synkende sol, forsvinder det lille flåd på kanten af en strømrende. Langsom opstramning af linen - og BAM! Et tilpas voldsomt ryk i linen, en brutal trykbølge fra det første udløb - og en rigtig fin fight blev nydt i aftenens sidste sparsomme lysstråler! En herlig kort efterårstur - og endnu en "burhøne" mindre i min lille å!
56 cm og 2540 g - ikke nok til at komme på årets All Star Tavle [...]i Lystfiskerklubben Bundbid (20 gram skiller den fra den nuværende førerfisk!) - men med et par gode gok bliver den sendt hjem i Pausefiskerens køkken - som skiveskåret med hakket tomat, hvidløg og persille i folie? Læs mere...↑
Natten sniger sig ind på den glade Pausefisker - og regnbuen er allerede på [...]vej i halmen? Læs mere...↑
20.09.2014 - Storebælt med M/S Knasten
Lystfiskerklubben Bundbids 8. klubmesterskabstur i denne sæson - på jagt efter Storebælts fladfisk. Mesterskabet nærmer sig sin afgørelse - eventuelle kandidater til mesterskabstitlen skulle sikre sig centimeterne fra de flade for at fastholde håbet!
Pausefiskeren havde til et par pludseligt ledige pladser på turen kroget Hr. Fiskefoto og kammerat Søren - så hvis du vil se flere fotos og fangstrapporter fra turen - klik ind på www.fiskefoto.dk!
M/S Knasten - hjemhørende i Nyborg - er et solidt bekendtskab fra Rustfris familietur i 2013. Robust ældre kutter med opmærksom og hyggelig skipper. Men det er så desværre ikke altid garanti for masser af store flade ...
TRUUUUUUT - TRUUUUUUUT ... tågehornet holdt de farende svende fra Bundbid vågne hele [...]vejen til Sprogø! Læs mere...↑
Sigtbarheden påvirkede heldigvis ikke indtagelsen af morgenmaden på sejladsen mellem Nyborg og Sprogø ...
Manden med klubmesterskabets førerhue, Michael, sikrer sig hurtigt point til at kunne beholde [...]huen på næste tur. Læs mere...↑
Den billige langside? De første timer fanges der ikke rigtigt noget her til [...]bagbord ... styrbord ... ja, i hvert fald der, hvor Heidi og Rustfri stod ... Læs mere...↑
En flad fornemmelse, at blive portrætteret så close-up? Pausefiskerens kurv var også lidt [...]flad - i forhold til tidligere fladfisketure på kuttere: 12 blandede isinger, rødspætter og skrubber. Ising på 32 cm dagens største ... Læs mere...↑
Rytmeboksen på M/S Knasten: Den vedholdende veltrimmede rymiske diesellyd var hyggelig baggrundsmusik hele dagen.
Noppenau skaber pludselig postyr! Skipper springer ud af styrehuset og griber en gaf! 47 cm [...]og 1200 g løfter man ikke bare op af Storebælt i snøren! Dagens suveræne vinderfisk - en tilpas voldsom rødspætte! Læs mere...↑
Større dybde - men lavt til loftet! Skipper mente, at vi lige skulle [...]prøve dybderne under lavbroen - og udvide fangsten til torsk og sej ... Læs mere...↑
... men denne hoverende ninja-krabbe står som symbol for, at det blot blev et [...]lunkent forsøg med hovedsageligt undermålsfisk og andre orme-nippende bæster! De huggende fladfisk var borte! Men håbet er lysegrønt - eller rødplettet? Pausefiskeren skal snart på Storebælt igen! En ordentlig PR-rødspætte står på ønskesedlen! Læs mere...↑
03.10.2014 - Vonåen
Efteråret var stribet - i Pausefiskerens tanker! Fortsat højtryk, lidt ruskende vind og høj sol måtte da være aborrevejr! Så et kort stop ved den brede kanal på vej hjem fra arbejde ville da være en fin måde at starte weekenden på ...
Konebilen, den gamle Corolla, kastes ind i krybesporet på broen - fyraftensfiskeri i herligt [...]efterårsvejr! Læs mere...↑
Nyt topøje på den trofaste Shimano Technium DF testes - selv om der [...]mangler en 6-7 cm af den oprindelige spids virker den gamle arbejdshest igen ganske udemærket som stage til jagten på de sortstribede røvere (Der noteres igen ikke noget om, hvorfor fiskestangen pludselig blev kortere ...). Læs mere...↑
De store fisk tager en lur, når Pausefiskeren er på tur ... men bemæ [...]rk lige hvor lidt af agnen, der stikker ud af munden på den lille røver (se næste foto for agnens størrelse!). Læs mere...↑
Reins Swamp Mover Jr. er jo over halv så lang som aborren - og [...]gummidyret var bare deep-throatet! Læs mere...↑
... upsedasse, de undslupne regnbueørreder fra Hover Å er også kommet til Von Å! En dø [...]d fætter af slagsen spredte sin lumre duft på den ene af broen ... Læs mere...↑
Dagens sidste aborre - stadig uden den imponerende størrelse - hugger i nedslaget [...]ved modsatte betonkant en Easy Shiner fra Keitech (En af de mange fine gummidyr Pausefiskeren fik foræret af den schweiziske forbindelse Nico tidligere på efteråret! Herligt!). Læs mere...↑
11.10.2014 - Storebælt med M/S Knasten
På tur med Familien Rustfri - også i år! Selv om det blot er 3 uger siden Pausefiskeren sidst var på jagt efter bæltets flade, siger man da ikke nej tak til muligheden for at komme med Rustfri på tur! Var der mon flere fisk end sidst, der ville være med på sjov denne lørdag?
Vi prøver det gode skib Knasten endnu en gang! Vi kender efterhånden [...]skippers velkomst- og sikkerhedsprocedure - og sætter pris på den! Læs mere...↑
Fantastisk morgengry over Nyborg ...
Rustfri sætter som tur-arrangør hurtigt gang i løjerne - fin ising [...]efter kort tids fiskeri. Læs mere...↑
Ja, Sten! Der var også liv for enden af din snøre!
Storfangeren, der har hærget Lystfiskerklubben Bundbids konkurrencer de sidste 2-3 år - Jannik [...]- viser også sit talent på Storebælt: Skrubbe på 37 cm Læs mere...↑
Gabet op, du flabede flade!
Kevin har lånt stang og hjul af Rustfri og forfang af Sten - [...]men fisken mener han sgu er hans egen! Læs mere...↑
Anders kroger dagens største - ind til videre! Flotte 41,5 cm til dagens yngste deltager!
Der må være flere dernede - og det er der også! Selv med 1 1/2 [...]times kortere fisketid end for 3 uger siden, kroges der flere fisk! Læs mere...↑
Flot vejr i oktober - også når havgusen stille æder lavbroen ...
Skrubbe på 43 cm - Oliver skaber berettiget opmærksomhed med sin fangst - mon [...]det bliver dagens største? Læs mere...↑
Sten kan fange andet end krabber! 12 flade til ham den små-runde bliver det til!
Oliver kroger endnu en fin flad - men er den større end den [...]på 43 cm? Læs mere...↑
Herlige hug og vilde fight på det rette grej - Pausefiskeren får gode [...]fisk på at spinne rigget ind. Læs mere...↑
Dobbelt op! Så er der velproportionerede flade til efterårets persillesovs-orgier! 18 isinger og skrubber [...]mellem 30 og 37 cm kom på køl hjem til Vestjylland. Læs mere...↑
Klassisk købeforfang med hvide perler - med butt-löffel og efterhængt krogtjavs. [...]Pausefiskerens udmærkede rig på dagens togt! Læs mere...↑
Madfiskerne kæmper med pakning af de rensede fisk - 253 blandede rødspætter, [...]isinger og skrubber blev landet på denne fine tur på den salte bølge af 22 deltagere. Læs mere...↑
12.10.2014 - Ringkøbing Havn + Vonåen
Hr. Fiskefoto.dk beærede Vestjylland med et besøg - selvfølgelig inkl. stænger og andet godt grej tilpas fastspændt på sin MC. Det blev hurtig til en date med Pausefiskeren omfattende sortstribede røvere ... og diverse bonusfisk! Herligt med en fiske-kompan, der også nørder i både små, mellemstore og en gang imellem store fisk! Kasper kom lige fra et "storfiskesats", hvor han var så dygtig at fange en regnløje - Fiskefoto.dk-redaktørens 43. art i år! Imponerende!
Både Kasper og Pausefiskeren havde hørt rygter om gode aborrer på havnen [...]i Ringkøbing - men den historie kunne de 2 web-redaktører IKKE skrive videre på denne prægtige efterårsdag i det vestjyske ... Læs mere...↑
Så var turist-spottet ved Vonåen måske et mere sikkert sted at invitere [...]gæster til? Læs mere...↑
Hurtig succes: Endnu et specimen til Kaspers evige jagt på de danske fiskearter - [...]så kan han også i år notere en hork på sit fiske-CV! Læs mere...↑
De store fisk tager en lur, når Pausefiskeren er på tur ... ja, ja ... [...]nu har de hørt det! Læs mere...↑
Hovsa, en fin middelstørrelse giver lidt underholdning på texas-rig med Keitech Shad Impact-gummidyr ...
Inspireret af Kasper ville Pausefiskeren også forsøge sig på horken - og blev [...]budt velkommen under broen af en junior-skrubbe! Læs mere...↑
Texas-rigget var et uprøvet våben for Fiskefoto-redaktøren - men med lidt [...]grej-assistance fra Pausefiskeren lykkedes det at overliste en af de fine sortstribede på 26 cm. Læs mere...↑
Gummidyret var igen en Swamp Mover Jr. fra Reins ... i farven Wakasagi ...
Så fangede Pausefiskeren den første hork siden år 2000 ... eller rettere flere! Og hov! [...]Den ene har da vist en fin størrelse ... Læs mere...↑
16 cm aborre-fætter - PR-fisk til Pausefiskeren - og mon horken kunne være [...]ny klubrekord i Lystfiskerklubben Bundbid? Læs mere...↑
Jep - et hurtigt opslag på telefonen - selvfølgelig på Pausefiskeren.dk - [...]gjorde det sandt: En glad Pausefisker kommer igen på årets All Star Tavle - og har slået klubrekorden fra år 2000 med 2,5 cm! Læs mere...↑
Intet foto - ingen fangst! Kaspers motto for hjemmesiden Fiskefoto.dk udføres her [...]af ham selv ... en lille flad til ham også! Læs mere...↑
Herlig aftenstemning sænker sig over kanalen mellem de 2 fjorde.
Dobbelt op på hork - helt stille var det ikke blevet endnu!
Sikken et farvel! Vi pakker sammen i et fantastisk lysshow fra Moder Natur!
13.10.2014 - Stadil Fjord
Flueben ved en af punkterne på årets "to-do"-liste: Den gode skude "Deluxen" blev søsat i Pausefiskerens "baghave" - og kommende hjemmebane? Måske en lige lovlig sen debut - når nu tanken var sommerdøsig driveri på hvad der betegnes som Danmarks næststørste sø - i afslappet stil på jagt efter aborrer og gedder (og alt det andet gode "søen" må rumme!).
I dag var der ikke lige optræk til for meget hyggefiskeri - en tiltagende vind og ikke mindst et par ganske utætte waist-waders, der gav rigeligt våde sokker ved søsætningen, gjorde sessionen ganske kold - og kort. Men ambitionerne for næste sæson ... puuhaaaa, de vokser!
Røjklit Havn har fine facilliteter til friluftsfolket - gratis slæbested, shelters og [...]overdækket spiseplads. Og "Deluxen" følte sig straks hjemme! Læs mere...↑
Dagens tandmærke-løse endegrej: Savage Gear 4Play Hardlure ... og Keitech Shad Impact i [...]Silver Flash Minnow monteret som texas-rig. Læs mere...↑
Mariner-påhængsmoteren på 15 heste kritiseres af flere Jolle-laug-medlemmer som lidt bovlam ... Pausefiskeren synes [...]nu det gik hurtig mod havnen, da tæerne blev alt for kolde ... Læs mere...↑
26.10.2014 - Hover å - Zone 1
Lukketiden nærmer sig! Det er ikke mange kilometer Pausefiskeren har gået ved "sin" å i år - dette til trods rammer fredningen af ROS' hjemmevand alligevel fra d. 1. november. Uroen fortsætter dog nok under vandet lidt endnu? Efterårets store regnbue-cirkus er næsten ved at være overstået - men ikke alle de runde, velfightende og nyligt undslupne fedtfinner er skyllet med de sidste ugers regnbyger ud i fjordene! Pausefiskeren sniger sig lige ud til åen og når at kroge en tung, men fornøjeligt springende regnbueørred inden søndagshyggen rammer familien Pedersen, der har planlagt en tur i biffen. 54 cm og våde sokker! Det blev det endelige farvel til de ellers velfungerende Sierra Waistwaders ... men da modellen stadig rangerer som et af top-3-indkøbene de sidste 10 år på Pausefiskerens Gear & Grej-liste ... venter et sæt nye allerede på Æ' Pralstow!
Fisk over halvmeteren - stadig i ekstrem god kondition efter 5-6 uger i frihed [...]- fed fight med tunge udløb og flere spring op af åen! Med det fortsatte våde vejr med masser af nedbør - og en å med voldsom vandføring - var det igen ormene, der var valgt som våben! Læs mere...↑
Våde sokker - limningerne mellem buksen og støvlen i mine waistwaders var [...]kun historisk - og det er på tide at sige farvel og tak for tro tjeneste! Læs mere...↑
01.11.2014 - Sivbæk Fiskesø
Årets sidste klubmesterskabstur med Lystfiskerklubben Bundbid - efter 10 ture og omkring 50 timers fiskeri fra sidst i februar til i dag var der stadig 3 klub-profiler, der kunne vinde titlen som Klubmester 2014! Pausefiskeren var IKKE én af dem - han hviler stadig blødt på laurbærrene fra de utallige titler fra klubbens opstart! Måske derfor fandt han ro til at improvisere over dagens agnvalg - og bl.a. blev texas-rigget forsøgt i jagten på de tykke regnbueørreder i put-søen, men det satte de ikke synligt pris på! Igen var det de hjemmegravede kompostorme og pausefiskeriet, der gjorde det for denne sides webredaktør!
I skovens dybe stille ro ... efter flere kilometer på grusvej gennem krat og skov ... [...]finder man dagens mesterskabs-arena ... Læs mere...↑
... ahhhh, stille og stille ... det kan godt være det var langt fra landeveje [...]og biltrafik ... men til gengæld bølgede søens vand lige under indflyvningen til Billund Lufthavn ... VROOUUUUMMM! Læs mere...↑
Sivbæk Fiskesø på en rigtig rar efterårsdag - havde den fiskene, der [...]skulle afgøre mesterskabet? Læs mere...↑
Formanden lå efter 9 ture på en samlet 3. plads - men sætter hurtigt gang [...]i spændingen med en friskfanget ørred (54 cm/2070 g) og en foreløbig 1. plads! Kunne Fedtfinnen igen-igen-igen tiltuske sig et klubmesterskab??? Læs mere...↑
Ny spænding opstår - Per Fluen startede dagen på 2. pladsen - rykkede [...]ved Fedtfinnens fangst på 3. pladsen - og fik så snørret en regnbueørred på gummidyr og bombarda (50 cm/1520 g). Endnu en gammel klubmester kunne gentage succesen ... hvis bare ... Læs mere...↑
En fantastisk efterårsdag i fin natur ... skulle man plukke lidt friske champignon til [...]en suppe til svigermor? Læs mere...↑
Action! Skralle strækker ud og fighter måske dagens største fisk? Fanget [...]på gummidyr hængende fuldstændig livløs under et stille bombarda-flåd ... Læs mere...↑
... og så faldt afgørelsen: Michael - iført den klædelige førerhue [...]grundet den foreløbige 1. plads efter 9 ture - kroger blot 45 minutter før slut de centimeter (læs point), der sikrer ham sit første klubmesterskab! 53 cm/2250 g. Læs mere...↑
Pausefiskeren - der jo slet ikke er konkurrencemenneske (!) - forsøger at få øjenkontakt [...]med den regnbueørred på 54 cm/2370 g, som 2 minutter før indvejning rykker ham op i klubmesterskabets Top-5! Læs mere...↑
Anders Skralle fører sig frem ved indvejningen - 33 procent af dagens fisk - [...]den ene er endda vinderfisken - på fine 56 cm/2610 g. Læs mere...↑
Således for sidste gang i år: Formanden giver hånd og diverse praledimser [...]til Anders for dagens tur-sejr! Læs mere...↑
Og lige inden grillpølsen blev klar ... formanden accepterer sin egen 3. plads i mesterskabet [...]og lykønsker Michael med den samlede sejr! Og så får Michael endda også lov til at starte 2015-sæsonen med førerhuen på! Storskællet tillykke! Læs mere...↑
Vonåen - 06.12.2014
Sidste chance for "fishy fingers" for i år??? Den milde "vinter" lokkede Pausefiskeren ud på en hurtig tur til kanalen med de potentielle personlige rekorder i sortstribet røver-look!
Surprise! Gummidyr for enden af fluorocarbonen! På Drop-shot-rigget var der monteret en Keitech Easy [...]Shiner i farven Fire Tiger. Læs mere...↑
Kulden nåede at bide inden en eneste af Vonåens rovfisk overvejede det [...]samme og blev interesseret i Pausefiskerens rig-forsøg! Lystfiskeråret gik på hæld - uden skæl på grejet og uden slim på fingrene! Men håbet om en PR-aborre svømmer videre derude ... Læs mere...↑