Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren 2018 / 22.04.2018 - Vonåen og Ringkøbing Havn

På tur med Pausefiskeren - 22.04.2018: Vonåen og Ringkøbing Havn

FORÅR ... og sorte striber! Både Pausefiskeren og de vestjyske aborrer vågner endeligt op til dåd! Et hop på termometret på over 10 grader i løbet af et par dage vækker instinkterne - i både skællede væsner under vandet - såvel som i de lidt mere tyndhårede over vandet! Så var det vel nu, at det dersens drop-shot-fiskeri virkelig skal afprøves?
 
bro
Tjah ... så bliver det vel ikke mere "urban street fishing" tæt på downtown Ringkøbing ... lige før Vonåen løber ud i Ringkøbing Fjord.
 
aborre
"Nogen" glemte så både drop-shot-stang og boksen med drop-shot-vægte hjemme på Æ' Pralstow! Hvordan tester man så de lækre gummiagn DROP9 fra High 5 Lures? Går selvfølgelig bare den sikre vej: Texas-rig! Efter 6-7 kast under broen rusker årets første sortstribede røver i UL-grejet! 
 
aborre
Sulten - ikke kun for sjov! Selv de mindre aborrer går voldsomt til DROP9'eren.
 
aborre
Med små pauser i banditternes angreb gives der tid til et par anerkendende nik til de danske hobby-producenter High 5 Lures! Fed gummi, altså! Find dem på Facebook eller Instagram.
 
aborrer
Og de sortstribede begynder også at vise lidt størrelse! Stille og rolig på vej over 30 cm? 
 
aborre
Årets første lige over de 30 cm slippes fri igen - en pragtfuld fornøjelse. 
 
aborre
Efter en stille periode ... BAM! Midt ude i åen hugger dagens største sæt striber! Og efter en serie af hidsige hovedryst og et par cirkler under broens betonkant melder den hurtige kontrol-indvejning: 34 cm og 400 g. Smukt!
 
aborre
2 forårskåde herrer stiller lige op til årets første "trofæ-foto".
 
aborre
Sceneskift: Den ellers rimeligt aktive stime i broens skygge reagerer omkring middagstid ikke længere på Pausefiskerens lokkerier - så tilpas på plads med en smuttur "rundt om hjørnet" og ind på havnearealet. Den lilla DROP9 har fået flået hovedet i stykker af de mange angreb - så i havnebassinet testes en transparent grøn sag fra samme familie! Og allerede i første kast ... GODKENDT!
 
aborre
Helt ude i kastet midt i bassinet er der godt med liv - så Texas-riggets tungsten-bullet skiftes til et lidt tungere: Og så er der hug eller bid i næsten hvert 3. kast.
 
aborre
Også i havnen hugger en stribet bandit over de 30 cm - tung hovedrystende fight på det dybere vand - og en 32 cm aborre viser sig flot frem på promenaden!
 
aborre
Den gamle kriger har et voldsomt ar over ryggen - rovfisken har nok været udsat for et grumt overgreb fra den sorte vingede predator, skarven! Den stærke fisk får som de andre familiemedlemmer selvfølgelig også friheden igen - som tak for en pragtfuld markering af aborre-sæsonnens livgivende opstart!
 
prop
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk