På tur med Pausefiskeren - 24.03.2021: Viborgsøerne

Martin fra Westcoast Sportfishing: "Vil du med en hurtig tur til Viborg og møde Thomas og hans Nitro Z7?"
 
Pausefiskeren: "Oh!" 
 
Martin fra Westcoast Sportfishing: "Der er chance for sandart!"
 
Pausefiskeren: "Hvo-hvo-hvornår kø-kører vi?"
 
Viborg søerne fiskeri sandart nitro z7
Efter en klassisk omgang Audi-kørsel ankom Martin og Pausefiskeren til bredden af Søndersø ved Viborg - og hvilken salig fryd for øjet det var! Masser af fiskevand: Viborgsøerne består af Søndersø på ca. 151 hektar og Nørresø på ca. 124 hektar.
 
Ude på søen kunne vi skimte Thomas i gang med fiskeriet - flex på klingen? Han afkrogede en fisk og satte Nitro'en i bevægelse ind mod slæbestedet. Håbet er geddefarvet?
 
Viborg søerne fiskeri aborre sandart nitro z7
Thomas sejlede ind og hentede de 2 vestjyske fisketosser ombord og efter en hurtig velkomst fortsatte den salige fryd: Nitro'ens Mercury-motor brummede os veltilfreds ud på Søndersø.
 
Viborg søerne fiskeri aborre sandart gedde nitro z7
Om det var Martin, der jinxede det med vejret, vides ikke med sikkerhed! Men vejrudsigtens prognose om, at vinden skulle løje af omkring kl. 15, holdt ikke. Slet ikke. Tværtimod!
 
Viborg søerne fiskeri nitro z7
Thomas satte kursen mod Nørresø, hvor et par gode spots skulle undersøges nærmere. Den smalle passage blev kyndigt behersket med en let fod på pedalen til den frontmonterede elmotor.
 
Westcoast Sportfishing Viborg søerne fiskeri
Pling! Med et tilpas kraftfuld kast sendte Martin sin hjemmegjorte designer-agn "Pigshad Curlytail" (en lækker og effektiv kombination af en Strike Pro Pigshad-forkrop og dobbelthale fra en Miuras Mouse) frit ud over den oprørte bølge! Fletlinen knækkede simpelthen! Agnen havde sidst siddet i kæften på en geddemadamme på 110 cm og 11,2 kilo! Martin sukkede dybt ...
 
Men Martin er dog ikke kun heldig (og dygtig!) til at kroge store ferskvandskrokodiller - selv på 12 meter vand ...
 
Westcoast Sportfishing fiskeri Viborg søerne
... lykkedes det ham 5-6 kast senere at kroge den mistede super-agn! Så havde han nok opbrugt sin lykke-kvote denne dag?
 
grej fiskeri Viborg søerne nitro z7
Pausefiskeren nød oplevelsen af det for ham nye fiskevand, det gode selskab og den sublime predator-skude. Men både vinden og de uvante dybder på søerne udfordrede ham rigeligt! Indsatsen af 3 forskellige stænger og typer af endegrej var ikke overbevisende - men hallo! Man lærer forhåbentligt hele (lystfisker)livet!
 
nitro z7 Viborg søerne fiskeri sandart aborre
Selv om Thomas og Martin målrettet forsøgte at finde fiskbare hotspots eller endda direkte fisk på skærmene, så lykkedes det ikke at få nogle rovfisk ombord på Nitro'en i løbet af eftermiddagen.
 
nitro z7 Viborg søerne fiskeri aborre
Selv uden skællede highfives - stilfuldt det går hjemad!
 
Viborg søerne nitro z7 fiskeri
Nitro Z7 - Bass Fishing Boat: Ægte amerikansk storhed hjemtaget til Kongeriget. Nok også for stor til at komme under Pausefiskerens juletræ! 
 
Kæmpe tak til Thomas og Martin for en kort, men hyggelig introduktion til Viborgsøerne - drømmen om sandarten lever videre!
 
prop flåd pausefisk
Ohøj Julemand! Se bare her for nærmere info!
prop flåd pausefisk
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk