Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren / På tur med Pausefiskeren 2020 / 17.10.2020 - Langelandsbæltet

På tur med Pausefiskeren - 17.10.2020: Langelandsbæltet

Nostalgi! 4 aldrende, men stadig ærværdige fiskende svende fra den for længst hedengangne Lystfiskerklub Bundbid sneg sig med på en klassiker af en tur - jagten på efterårets tykke flade på Langelandsbæltet med kutter! Storskællet tak til "Ryan's fisketure" for tilbuddet om deltagelse!
 
Solopgang langelandsbæltet Felix rødspætte skrubbe fiskeri
Ud for Spodsbjerg modtog morgensolen M/S Felix og de gæve fiskere på smukkeste vis - dog var der til trods for minimal vind noget uro på vandet! Strømforholdene gav os lidt af en rutsjebanetur på vejen mod mere rolige forhold ganske tæt på Lolland.
 
langelandsbæltet Felix rødspætter fiskeri skrubbe
Efteråret er højsæson for jagten på de gode rødspætter, skrubber og isinger - og M/S Felix var konstant omgivet af 3-4 andre turbåde og enkelte joller. 
 
langelandsbæltet fiskeri rødspætte skrubbe Felix
Allerede i første drev var der god aktivitet - for alle andre end Pausefiskeren! Rullesten - nok den eneste, der stadig har en antikvarisk og brugbar kasket fra Bundbid-tiden - kroger ganske hurtigt de første flade på hans nye multihjul og ganske lette grej.
 
Langelandsbæltet Felix fiskeri rødspætte skrubbe ising
Efter to drev med en enkelt undermåler sker der også endeligt noget for enden af Pausefiskerens forfang - dobbelthug af et par gode skrubber!
 
skrubbe langelandsbæltet rødspætte fiskeri Felix
Lige som i "gamle dage" ... Langelandsbæltet leverede fine flade. I den lille konkurrence om den tungeste fisk ombord kravlede Pausefiskeren snart op på en foreløbig førsteplads.
 
skrubbe rødspætte langelandsbæltet Felix fiskeri
Også en prægtig rødspætte til en glad webredaktør ...
 
skrubbe fiskeri Felix Langelandsbæltet
"Are you looking at me?"
 
torsk langelandsbæltet fiskeri sandorm
Der blev fanget en broget omgang af bifangster - Pausefiskeren ramte hovedsagelig mini-torskene. Torskefiskeriet skulle periodisk være ganske godt hernede med fisk op til 6-7 kilo - men det fiskeri overlader Pausefiskeren gerne til dem, der er vilde med den slags!
 
langelandsbæltet felix fiskeri rødspætte skrubbe
Per Fluen mærkede også suget ...
 
fiskeri langelandsbæltet rødspætte skrubbe
... og var også ganske tilfreds med at genbesøge fiskeriet fra Bundbid-tiden.
 
rødspætte skrubbe ising fiskeri langelandsbæltet felix
Spandene begyndte at rumme mange fine rødspætter, skrubber og isinger - så er det med at finde persille til sovsen på vej hjem!
 
torsk fiskeri langelandsbæltet felix
Rustfri prøver at kaste sig ind i konkurrencen om den tungeste fisk - men den store torsk klarede det ikke!
 
hvilling langelandsbæltet fiskeri felix
PR-fisk! En hvilling på 25 cm er nu den største i Pausefiskerens fangstarkiv - den senest noterede personlige hvilling-rekord er fra 1994 på 18,5 cm!
 
ulk københavner langelandsbæltet fiskeri rødspætte felix
Arts-safari: Denne gang en "københavner" med perlekæde! Der blev fanget pænt mange ulke på turen.
 
skrubbe rødspætte langelandsbæltet fiskeri felix
Dagens længste fisk på Pausefiskerens liste: Pragtfuld 42 cm's rødspætte - men skrubberne var generelt tungere pr. cm! 
 
fiskeri langelandsbæltet felix rødspætte ising skrubbe
Flere gode fisk - skrubbe på 39 cm og 670 gram + ising på 36 cm og 410 gram. 
 
rødspætte fiskeri langelandsbæltet ising skrubbe felix
Denne smukke rødspætte tog rampelyset ved den afsluttende fotosession - men det blev Pausefiskerens tungeste skrubbe på 40 cm og 760 gram, der sluttede som dagens vinderfisk! Bemærkelsesværdigt at de 4 vestjyder fra hedengangne "Bundbid" generelt fangede flere og tungere fisk end resten af selskabet - mon de friskgravede sandorm fra Vadehavet var den afgørende faktor? De andre fiskede med børsteorm ...
 
En prægtig oplevelse sammen med gode mennesker - tak til familien FiskeFoto.dk, der forholdt sig i rimelig ro og orden helt agter og til Ryan for  supplerende fotos og det aldeles fine arrangement!
 
middelfart gammeldags vaffelis fisketur afslutning felix langelandsbæltet
Mere nostalgi! Som indlært i Bundbid-tiden var det på sin plads med pitstop på vej hjem - Skovgrillen i Middelfart leverede en lummer omgang pølsemix til dagens vinder (sponseret af 3 tilfældige vestjyder!), så han selv havde råd til desserten!
 
Supplerende fotos © Ryan Sigwulf Jacobsen
 
prop flåd pausefisk
Store oplevelser med små fisk? Pausefiskeren.dk