Tekst © Pausefiskeren
Fotos © Pausefiskeren & Pausefiskeren Jr. aka Julie-in-the-Jungle!
Den gamle 5-delte Shimano Beastmaster-rejsestang havde været med på familieferien før – på destinationer som Sverige, Holland, Grækenland og Cypern. Men denne gang var missionen noget mere eksotisk - og over 11.000 km væk! Selv om det var familieferie med fokus på hyggeligt samvær og mindeværdige oplevelser i en anderledes og spændende kultur, var der givet grønt lys til at pakke fiskestangen og en lille rygsæk i kufferten. Mon ikke fiskegrejet kunne give lidt skællet fornøjelse under opholdet på tropiske Borneo - når dagens gode gerninger med historiens, kulturens og naturens klassiske oplevelser var vel overstået?
Efter omkring 15 timers flyvning – og kortere ophold i henholdsvis Doha og Kuala Lumpur for at skifte fly undervejs – hilste regnskoven os velkommen med tung varmedis. Under indflyvningen til Kuchings internationale lufthavn fik synet af en spændende kystlinje og indbydende flodsystemer hurtigt lystfiskerens puls til at stige!
Forventningerne var klare: På rejsens andet stop på Damai Beach lovede resortets hjemmeside, at der kunne fiskes - fra stranden og på arrangerede ture til havs. Så Pausefiskeren måtte være tilpas tålmodig i familiens udmærkede selskab de første dage i regionshovedstaden Kuching!
Og så alligevel! Da gardinerne blev trukket fra på hotelværelset gibbede det lidt i kastearmen. Sarawak River løb jo lige igennem Kuching. Og lige forbi hotellet! Men med fyldt flodpromenade og farvestrålende turist-halløj var det vel utænkeligt, at man allerede her kunne få gjort snøren våd - og notere den første fisk udenfor Europa (Hvis man altså tæller De Kanariske Øer med til Europa!). De første besøg langs flodpromenaden på jagt efter spisesteder og kolde Tiger Beer bekræftede, at denne del af byen er for turister UDEN fiskestang! NO FISHING - DILARANG MEMANCING!
Pausefiskerens radar opfangede dog flere små bip de første 2 dage i Kuching – der blev altså fisket i floden! Bl.a. på en lille tøffende turist-cruise på Sarawak River oplevedes store og små lokale - med fiskestænger! På brinken og fra små joller.
Men inden jeg fik alvorlige bivirkninger af denne viden, fandt jeg en souvenirbiks med andet end t-shirts, masker og tørklæder. Bogen ”A Field Guide to The Fishes of Kuching Rivers” var da den optimale souvenir for en pausefiskende svend!
Og så var den endda medfinansieret af mine skattepenge! Bogen var en del af et videnskabeligt arbejde støttet af DANIDA med udviklingshjælp! Herligt! Og så oplyste bogen, at flodsystemet omkring og brakvandszonen nord for byen rummer over 100 fiskearter! Der må da kunne blive en enkelt art til Pausefiskerens CV!
Da jeg på 3. dagen i hovedstaden i regionen oplevede 2 lokale unge mænd stå 100 meter fra hotellet og fange en håndfuld 30-40 cm-lange maller (Desværre havde Pausefiskeren ikke kamera med i badebuksen, da han sneg sig ind på dem!), kunne familien på 4. dagen godt lige finde en aktivitet uden mig en time eller halvanden!
SARAWAK RIVER 20.07.2017:
Familien blev efterladt ved poolen om formiddagen! Den overraskende mulighed for fiskeri havde dog en ulempe: Forberedelserne var ikke optimale! Ingen naturlig agn til et bund-rig, som de lokale brugte! Det ville ellers være kanon bare lige at lade en orm eller reje drive ind i skyggen under flydeplanterne for enden af flodpromenaden.
Jeg forsøgte således at koncentrere mig om spinnefiskeriet fra den uvante høje position over vandet - og på kanten mellem storby og tropisk natur. Allerede fra morgenen af passerede temperaturen de 30 grader.
En time gik uden særlig synlig aktivitet i vandet. Undtaget en mindre formodet skyttefisk (Jeg genkendte farve/form fra min tid som akvarist!), der nappede insekter i overfladen på kanten af skyggen fra planterne. Pludselig ringede der en formodet større fisk 2-3 meter fra grødekanten. Der blev kastet flere gange mod området, hvor overfladen jævnligt blev brudt. I omkring 10. kast til den aktive fisk ... var der hug! Der var kontant kontakt til det skam-elskede gummidyr på Ned-rigget ... og så ... ingenting. Men pulsen steg igen - og man kunne da lige give det en halv time mere.
Desværre blev det igen rolig omkring Pausefiskeren. Og dog … en varan kom pludselig vraltende på betonkanten under promenaden.
En livlig fætter på 40-45 cm - faktisk noget større end dem, vi havde set i Bako Nationalparken dagen før. Den skal da lige fotograferes ... Wow! Inden jeg kom rigtig tæt på varanen og fik taget et billede mere, dukkede der en slangende bevægelse op i floden. En svømmende varan, der var mindst 3 gange så stor som den, jeg fokuserede på ved betonkanten, havde kig på sin mindre artsfælle! Den lille varan trippede nervøst væk ... og den store varan rejste sig op i vandet ... og opdagede fotografen! Plask og væk! Det sker sgu’ alligevel ikke på promenaden ved Ringkøbing Havn!
Sceneskift: Familieferiens 2. destination hotelmæssigt sendte os til en herlig matrikel lige midt mellem strand og jungle 45 minutters kørsel fra storbyen! Resortet ligger lige ud til Det Sydkinesiske Hav - og der måtte fiskes! Selv om jeg var ved at vænne sig til den fugtige varme på Borneo, så var det alligevel en lunken karklud, jeg fik i hovedet efter den første begejstring over stedet havde lagt sig. Hverken hotellet (som ellers skrev det på deres hjemmeside) eller den lokale turistguide-service tilbød fisketure til havs! Mega øv! Hotellet oplyste, at der havde været for lidt efterspørgsel på denne type aktivitet! Kedelige turister? Men kystens eksotiske hemmeligheder var da stadig til rådighed for en nysgerrig (og svedende) Pausefisker!
… tjoh … ikke den værste udsigt man kan have, mens man binder lidt
fluorocarbon-forfang inden morgenbuffeten!
Blink, gummi og spinnere var klargjorte, men! Jeg manglede dog stadig naturlig agn til fiskeriet med bund-rigget. Spekulationerne ophørte straks ved 2. runde omkring morgenbuffeten! Var der ikke noget om, at de gamle engelske medefiskere brugte en del pølse og skinke som agn? En 3-4 skiver i servietten – og op i værelsets køleskab til senere brug!
Først skulle der dog findes vilde orangutanger! Og dagen efter cruises efter floddelfin, næseaber, saltvandskrokodiller og ildfluer!
DAMAI BEACH 23.07.2017:
Det er et beskidt job – men nogen skal jo gøre det! Pausefiskeren indtog Damai Beach og kunne gå på opdagelse i diverse livsformer på kanten af Det Sydkinesiske Hav! ”Fishing for groupers?”. Et par tjenere ved håndklædeudleveringen ved poolen sendte mig til venstre på stranden. ”Fish at the rocks!”. De fortalte, at de lokale fangede en del groupers mellem 1-3 kilo på strækningen ved klipperne.
Jeg prøvede i næsten 2 timer på stigende vand - spinnefiskeri med metal og gummi. Uden kontakt. Resten af stranden måtte derefter afsøges efter noget levende i det virkeligt varme vand! Kystfiskeri i badebukser og vand med temperatur omkring 28-30 grader!
Der var noget levende i vandkanten! En dolkhale var strandet! En lokal mand var ved at skubbe den nærmest forhistoriske skabning ud i havet igen, da jeg passerede forbi. Et vildt fedt væsen! Et gammelt, men effektivt design! Wikipedia fortæller: En dolkhale er et maritimt leddyr, som er tættere beslægtet med edderkopper end med krabber. Dolkhaler kan betragtes som levende fossiler, da man har 440 millioner år gamle fund, der ligner de nulevende dolkhaler.
Den midterste del af stranden virkede som perfekt badestrand med fint sand – og med ganske stor risiko for at kroge badende kinesere i stedet for eksotiske fisk. På kysten foran udløbet af en lille bæk sparkede jeg - stadig med varmt vand til lårene - pludselig ind i et område med en del større sten. Mens jeg genfandt balancen opfangede mit blik nogle sølvglimt i vandet. Jo, der var mindre fisk, der pilede ud og ind mellem stenene. Der blev rigget om. Frem med de sarte fluorocarbon-forfang og morgenmads-pølsen! Forsigtige kast ind i mellem stenene i yderste række. 3-4 gange missede jeg huggene. Men så: Tilslag på rette tid - og en lille stribet sølvpil piskede ind mellem benene på mig! Perfekt! Første fisk fra Borneo var en glad realitet!
Senere blev den slået op i min nye fiskebog som Terapon jarbua (Latin) - Crescent Perch (Engelsk) - Kerong-kerong (Malay). De kan blive op til 36 cm - men Pausefiskeren smilte alligevel længe over dette noget mindre eksemplar! Fangst fra Sydøstasien på CV-et! Inden en svalende tur i poolen fristedes 2 eksemplarer mere af pølsen! PS: Crescent betyder halvmåne - så det må blive en halvmåne-aborre i Pausefisker-universet!
DAMAI BEACH 24.07.2017
"You have to go to the rocks, sir!". Chaufføren på shuttle-bussen, der kørte mellem værelserne på The Hilltop og reception/hovedbygningen var lige så overbevist, som hans kollegaer dagen før. Alle kender åbenbart til de der groupers!
Så der var jo ikke andet at gøre end at prøve stranden af fra syd igen! Heldigvis var der også svalende skygge ved dele af strækningen. Denne gang startede jeg endnu længere mod syd langs klipperne. Oppe i jungle-krattet dukkede der pludseligt et lille skur frem.
En mulighed for overnatning for en tilfældig dansk fiskebums? Men nej, det var et lille kinesisk tempel! Pausefiskeren kendte desværre ikke det rigtige ritual - eller den fiske-ansvarlige gud - så alteret forblev ubenyttet ...
Mørket kom hurtigt, og i dagens sidste lys nåede jeg frem til bækkens udløb i havet. Var der mon en lille ... jow, jow! Halvmåne-aborrerne var der stadig, men aftenens første eksemplar ville ikke rigtig fotograferes! Fisken bukkede sig sammen og ville ikke rette sig ud igen! Og så gryntede den! Ingen grund til at være så sur, du! Pausefiskeren kører Catch and Release i troperne!
På vej tilbage, ved trappen til hotellet, mødte jeg en klog ældre kvinde fra Tåsinge. Hun smilede bredt over sin skøre landsmand, der balancerede rundt med sit fiskegrej. Jeg forklarede hende sammenhængen med behovet for små saliggørende time-outs, når man var 15 dage på ferie med 3 generationer af kvinder. Derefter sagde hun de vise ord: "Enhver mand har brug for sit skur!".
DAMAI BEACH 25.07.2017
Opholdet på Damai Beach havde nået sin sidste hele dag. Eftermiddagen gav en absolut sidste chance for at komme helt tæt på naturens elementer inden rejsen fortsatte næste morgen - til mere kultur og damernes shopping i Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad. Så man kunne da ikke kun bruge den sidste tid på dette fantastiske sted ved poolen? Et blik ud fra poolområdet oppe ved værelserne afgjorde sagen – stigende vand. Af sted på en sidste ekspedition!
Selv den fineste pool kan virke lidt kedelig – hvis nu drømmefisken
kunne plaske rundt lige neden for bakken!
Udsigten fra poolområdet oppe på The Hilltop
En ny shuttlebus-chauffør bemærkede min fiskestang i oppakningen på vej ned og mente, at jeg skulle prøve ... ”At the rocks ... grouper, you know!”. Igen var der ikke det mindste at mærke ved klipperne – ud over klipper! Hvorfor ville de pokkers groupers ikke lokkes?
Dagens grejmæssige aktører mangler et par kollegaer på kokosnød-paraden - et dansk kystblink og et gummidyr på texas-rig blev derude i stenene!
Pausefiskeren goes Tropic! Brought to you by Tiger Beer!
Ikke en gang halvmåne-aborrerne var til at finde ved udløbet af den lille bæk. Skulle den sidste omgang eksotiske feriefiskeri forblive fiskeløs? Mens skyerne pludseligt trak sig hastigt sammen over mit hoved, blev der ganske opgivende kastet et sidste kast i bækkens ene pool, der opstår ved højvande, når saltvandet presser sig ind. Duk, duk! Små elektriske stød i stangspidsen. Der var en fisk, der prøvesmagte morgenmads-pølsen. Tilslag! Og hov … der var lige pludseligt noget mere træk på linen, end når halvmåne-aborrerne forsøgte at stikke af!
YES! Siden Pausefiskeren droppede akvarierne og lystfiskeriet overtog, har det været en lille hyggelig drøm at fange yndlings-akvariefisken - en af de utallige malle-arter! Igen ikke verdens største af sin slags - men et mellemstort eksemplar af Arius sagor (Latin) - Sagor Catfish (Engelsk) - Badukang (Malay)!!! Prægtigt! Og hvem har så ellers lige fanget en mundrugende fisk?
Arten, som hovedsageligt holder til i saltvandet, kan blive op til 45 cm. Men hvordan holder man den lige ordentlig, så de lange antenner ikke beskadiges under afkrogning? Jeg holder instinktivt mallen i et aborregreb med tommelfingeren i munden – og det var også det sikre valg: Min kloge lokale fiskebog refererer nemlig efterfølgende, at mallens finnepigge kan medføre yderst smertefulde stik! Jeg lader heldigvis klogelig være med at kysse fisken farvel, da jeg sætter den tilbage i strandkanten.
Og så var det bare om at komme indenfor! Om Pausefiskerens fangstjubel havde stødt den lokale kinesiske gud, der havde ansvaret for havets fisk, er uvis - men nogen eller noget satte en ordentlig omgang uvejr og troperegn i gang over Damai!
Regntunge skyer drev lavt ind over resortet og udløste deres våde last, og enkelte gange flængedes himlen af lynglimt efterfulgt af tunge tordendrøn. 45 minutter senere smilede solen dog igen ned fra en næsten skyfri himmel. Et tilpas drama med happy-end som farvel til Pausefiskerens første - men ikke sidste? - ekspedition med stang og snøre i troperne!
BONUS-BILLEDER: Andre mere eller mindre skællede oplevelser fra familieferien på herlige Borneo:
I Bako Nationalpark møder vi store grupper af mudskippers, eller på dansk dyndspringere. Ved lavvande "går" de rundt på stranden i mangroven. Skal de mon fiskes med tørflue?
En mudskipper flygter fra fotografen – lige ind under anløbsbroen og ind i kæften på en slange! (Fisken er lidt til venstre for midten). Drama i Nationalparken!
Kommer man til Borneo igen, skulle man måske sikre sig en fisketur på havet? Diverse fangster fra saltvand – på fiskemarkedet og restaurant-området "Topspot" i Kuching.
Solnedgang på Santubong River. Målet var ikke (desværre?) eksotiske fisk – men floddelfin, næseaber, saltvandskrokodille og ildfluer. Vi "fangede" det hele!
